Øjen fordampelse, øre forkvamelse

Jeg havde mere tid end brug for var 

Jeg fandt en film der hed

When black birds fly

jeg så den hele

jeg elendige kvaj 

Næsten blankt

Natten er snart gammel
luften bliver vammel
Slikposen er tom
dynen hvisker "kom..."

Timerne er mange
siderne er lange
Intet får jeg skrevet
hjernen er fordærvet

Dagene de ruller
øjnene får kuller
Fingrene placerer sig
blå skærm siger "fuck dig"

Tiden bliver knappere
kaffen bliver skrappere
Punkter foran ord og tanker
stress og fejl der vanker

1-10

Nr. 1.

Chokoladebar

Spiser den glad og dejlig

Navlepilleri.

Nr. 2.

Går en lang gåtur

En tur i mine drømme

Navlepilleri.

Nr. 3.

Går på en bytur

Drikker mig stiv og danser

Navlepilleri.

Nr. 4.

Middag serveret

Spiser den glad og dejlig

Navlepilleri.

Nr. 5.

Skriver et nyt digt

Det skriver sig selv helt fint

Navlepilleri.

Nr. 6.

Får endeligt løn

Dejligt med nye penge

Navlepilleri.

Nr. 7.

Skriver en ny sang

Melodien er helt fin

Navlepilleri.

Nr. 8.

En tur med venner

Altid sjovt og hyggeligt

Navlepilleri.

Nr. 9.

Kommer træt hjem

Det var en god dag idag

Navlepilleri.

Nr. 10.

Navlepilleri.

Navle-navlepilleri.

Navlepilleri.

tak slut

En mening med et liv der bare er
Hvem kan hjælpe den der græder
I de fleste tilfælde må man selv
Hvad er vigtigt hvad skal først

Føler du en ubehjælpelig tørst?
Det hele fungere faktisk rigtigt
Alle trusler løses som de opstår
Systemet stresses af sig selv

Til aller sidst er enden nærest
Kan der evigt opblomstre kvaler?
Vil en aften komme om år forude
En nat uden behov og ildens gløder

Hvis livet sejre er livet tømt
I dine hænder er dit eget liv
De næste eger verden af igår
Tiden nu er for dem der lever

Andre mennesker

Ude på den gamle gade
sænker mørket over en travl kaskade.
Butikkerne har åbent
jeg går blot forbi på gåben.
Ingens ansigt ser jeg
folks afvigelser undrer ej.

Der er så mange herude.
Hvem kan stadig gøre noget
så uvidende som at pege
og fnise i lavt toneleje
af hverdagen i blandt dem
som også bare er på vej hjem?

Nazistiske Sko!!!!

I anledning af den såkaldte "Black Friday" bringer jeg nu dette gamle, men hidtil offentligt uudgivne digt. God tilbudsjagt (eller noget).

-:-

I dag købte jeg et par gummisko

med hagekors på siderne

de gav mig sådan en inderlig lyst

til at løbe hurtigere end før.

Væk fra kreditorerne

og frem mod næste check

men det er jo det livet handler om

når det kommer til stykket.

-:-

Disclaimer: 

Kakofonisk tager intet ejerforhold over dette billede, men henviser til at billedet er er ment som en joke. En grum joke, måske, men stadig. Billedet vil ikke blive brugt til noget kommercielt. Sagsøg os ikke! Vi tager billedet ned hvis vi bliver bedt om det. Og frem for alt, det er ikke Aramliums skyld, han er uskyldig, for Guds skyld. Jeg, Aksel Ilstrømm Liljemonde, tager hele ansvaret for at have brugt brugt og redigeret i et billede jeg ikke selv har taget, men fundet på internettet. Desuden vil jeg for en god ordens skyld også her gøre opmærksom, ligesom jeg har gjort i vores disclaimer, på at vi her på Kakofonisk selvfølgeligt ikke er nazister eller støtter nazismen (eller lignende), tværtimod. Faktisk er vi generelt ikke specielt glade for folk som hader dem der er anderledes end dem selv. Hav en god dag. Og lad være med at sætte jeres katte ind i mikrobølgeovnen. De har det ikke så godt af det.

Udvaskning

Hvide fliser og betonplader
Vandet siver ned i en lille rist
Dråber springer over i riller
Pumpen virker men stedet er glemt
Ukrudsplanter vokser mellem fliserne

Der breder smilene sig
Selvom de er usynlige
Som ringe i strømmen

Der er plads til ord...

Vandet er varmt i vasken
Der kan vaskes op
Maden er klar i køleskabet
Der kan laves mad
Bøgerne bræmmer med viden
Der kan læses op
Sengen er redt med rent linet
Der kan soves sødt

Computeren er på internettet
Der kan ventes
...
Alt kan vente
...
...
vente 
...

APATI.

Træet dør
og det rager træet en skid

Jeg dør
og så rager alting mig en skid

Solen dør
men det er ligegyldigt

Mennesket bliver sygt
knapper bliver trykket på
og maskiner overtager kontrollen

Men det er ligegyldigt

Vores efterkommere vil hade os
hvis ikke vi udskyder endeligheden
mens den stadig kan flygtes fra

Men de er ligegyldige
for vi kender dem ikke

(er de ligegyldige?)

Mine efterkommere vil hade mig
fordi jeg er så ligeglad med dem
men normalt når du gør en fremmed ondt
så ved du at du nok alligevel aldrig ser hende igen

(er hun ligegyldig?)

Og når universets sidste øjne lukkes
da vil ingen græde

Derfor / Desværre

                   En gang imellem 

ville              jeg

ønske              at jeg bare

kunne

skrive             et simpelt digt der

var                

blottet            for negativitet men min vestlige hjerne

er                 desværre

programmeret       til kun at

ønske              konflikt

har                jeg

hørt               og

bilder             jeg mig selv ind (muligvis).

Ord at gruple over (på dansegulvet)

En rusten gulbrun bil

kører ud gennem byen og

lander ved en lille sø hvor der

er en bro som

går ud til en mindre ø.

Billisten

stiger ud og

tænder en smøg mens han

betragter det syn som

står foran denne.

Over broen

kommer en kvinde som

har kjole på og

bærer en rød taske.

Hun

tager brød op af tasken og

fodrer fiskene som

svømmer under broen og de

æder ivrigt deres måltid og

slås om krummerne.

Men

billisten farer op,

tager tøjet af og

spurter hen til søen og

springer i fordi han

tror at hans sande skæbne

er at være endnu en fisk i søen.

Den stakkels kvinde

bliver skræmt men så

aftager forskrækkelsen og hun

bliver irriteret og også vred og

kaster en sten i hovedet på manden og han

besvimer næsten og

får hjernerystelse.

Længere nede

sidder en blind og døv og fisker og

fanger ørreder og så pludseligt

får han en stor en på krogen, det

må være en stør,

hold da helt op der

skal mæskes i aften.

Han

trækker i land selvom det

er hårdt men

ender med at

fange en fuldvoksen mand, som han

slår i hovedet med en stor sten og

skærer så halsen over på ham og nu

er det så tid til til at

gå på natklub igen og

drikke sig pissestiv i en brækpøl.

Hvem kan relatere til det?

Engang var der en
mand som ud af
høflighed og
venlighed og muligvis en sær
form for
facination var tvunget til at læse en
blog med oftest halvdårlige
digte som handlede om
alverdens
modbydeligheder og indeholdt detaljerede
beskrivelser af ondsindet og makaber
vold og
nedslagtninger og
pinsler fordi hans
ven synes det var sjovt at skrive

Sikke en styg
person men
verden elsker at sætte gode
folk i en underlig
situation hele
tiden så hvad kan man gøre

Hvem ved, måske er
historien falsk og
manden havde i
virkeligheden ligeså sadistiske
tanker i
hovedet som sin
ven der skrev ondskabsfulde
digte, men valgte selv at holde dem tilbage, ja hvem ved?

På wc med M

Gulligt grynet lys Og en stank af urin

Skidne farver

Med et gulv mere klistret end lim

Folkets toilet

Hvor alt for meget mere er delt

Tønden er fyldt

Og den uudskyllede sovs er skilt

Junkiernes drømmeland

Anonymiteten kun så uset som hørt

Hold vejret

Dampende fra rens og sprit gør hovedet ørt

Vask hænder

Gnid hud mod klamme kanter før du går ud

Skær tænder

Før du ved af det er ærmet søbet som

en karklud

Ingen flugt fra frygt

I olde gårde slidte grå

på kolde sletter kendt af få 

Vi varmer os ved svagen ild 

Vi venter stormens stilstand mild 

Trange kår og ingen snak 

mænget i hinandens pak 

Ude er det trist og mørkt 

vindens fjerne tuden allen hørt 

Dog åbnes døren indenfra 

enkel bortgang fra varmen rar 

tobak og røg og indre fred 

overvinder vinternatten strid 

Engang gik monstre her på rov 

Sikkert alt imens man lå og sov 

De fangede børn og åd dem harmt 

At de i natten færdet varmt 

En slidt historie uden toner til 

men alligevel ind igen man træde vil

Så hellere tro sig sikker bag slåen 

mens stormen dækker deres kommen 

og gåen 

Stavnsbundet

Vindueskam kølig på
krop og for doven til
tæppe men for rastløs til
træning hen mod
trældom og
finpusning hen mod
frihed fra hvad helt præcist?

Æsker ligger tomme og
vandet er sprunget så
sokker bliver våde og
gulvet er en
glidebane imod
stilstand i sengeliggende
tilstand og hvad er så på
programmet den
dag?

Magneter er svage og
flagstænger ubrugelige indtil der sker en
ulykke hvor de vælter ned i
hovedet på
folk som prøvede at løse en simpel
opgave men kun gik i
ring rundt om
pælen som til sidst bliver deres
endeligt.

Tagsten fordøjes og
vaner fornøjes for
stolen er magelig og
fodskamlen behagelig til
uret siger
afgrund og
gulvet bryder op og sender
mennesket på
porten og i
spændetrøje i sidste
instans.

Heldet er dog ikke løbet helt bort for
tiden er der stadig og
kampene kan vindes men
låsen om
halsen kvæler
ånden og den åbne
dør kvæler
disciplinen og når vi nu både har
halslås og fri
vilje bliver det til en underlig grå
tilstand af
afmagt og
tilgivelse.

Udsyn

Utildækkede grene
Bakkens enlige scene
Byen i det fjerne
Følelsers cisterne
Bænken uden gæster
Landets gemte mester
Går langsomt ned af trappen
Og skjuler sig bag kappen

Vejen under summer
Stempler slår på trummer
Huse skyder i solen
Spejler sig mod molen
Andre går i forfald
Og grunde står til salg
Smutveje betrædes
Her dagen ej begrædes

Tapperiet

Livet i en kasse er ikke perfekt for det er intet
Men intet er heller bedre end et kasseliv
Slangerne suger men der høres ingen skrig
Safter suges gennem huden
Fedt ristes på fliser med gulvvarme
Kommentarmennesker skriger:
"Dødsstød!"

...men der er ingen ende i vente
for der er stadig mere at hente
Ansigtet bliver meget rødt
Man kunne sagtens også bruge noget spyt
Alt er osteklokke mens nogle hamrer løs på glasset
Andre har det godt for det er som at være i tropezoo
og kigge på aber
Et spørgsmål: Hvis rumvæsener eksperimenterede på dig
ville du så gå og skilte med det?

Nogle der rejser så langt kan ikke overvindes
Så giv op og fortsæt nu bare med at kæmpe bravt

Luftskib

Et fint malet billede af fortiden
Der er så mange ting at se
Bare det hele ikke er for godt gemt væk
Vandet er for koldt til at stikke fødderne i
Dagen derpå er for kort til at æde rå

Alt har nu bestemt sig
Og jeg har sagt hvad jeg gerne ville sige
Endeligt tid til at lægge sig ned
Men dynen er for kort til at dække mine tæer
Puden er for evigt besudlet

Drømmesøvn; 404

Står op noget sent
Drømmer om datidens folk
Prøver at forstå

Blode skyer

Dulmende dykker en dybdunkel lilla over utallige tage og stræder

Skyer af selvsølet sølver skyller ind i søvnige torve og tomme gader

Højt, højere helt højest oppe over alting, et sted efter endeløse tage

Et sted der, ser sultne øjne efter alt det særligt søde man ej kan smage

Vinterfugle uden flok at flyve for og foruden frihed fra førtidig fyraften

Vinterhvide var de da, men aftengrå i aftens skær, og mættet i bittersaften

Kun tynde tråde, trevlet, tvedelt, alt for talrige, tvinger vinger fra at lindre

Men fra frihedens fantasier, ufuldstændige utopier, må der mere til for at hindre  

     


http://kakofonisk.blogspot.dk/2016/11/aftenvise.html

Aftenvise

Tak amerika

Fortrængning er et
værn imod
virkeligheden

Millioner af
bødler kører på
arbejde nu

Tusind
tak amerika

Måske fortjener vi
undergang

Men vi valgte det ikke

Det gjorde amerikanerne

Tusind
tak amerika

Må jeres ødelagte
system kvæle mr. presidents og hans
vælgerskare af amerikaneres
ambitioner før det er for sent at rette op på

Må mr. presidents
løgne være sande
løgne og ikke
andet end det

Venligst
tak amerika

Halvdelen af amerika

Må
morgenen blive den
endelige for jeres
skødesløshed og
arrogance

Må
andre mere
værdige vågne ikke som
køtere i
snor men som
borgere på jeres
aske

Må
verden hele og trives

Den Store Hjernedøde Grød

Himlen ønsker ofre - og vi lytter halvopmærksomt
Det er ikke os der laver den musik vi danser til
Vi plukker æbler - og sætter en stolthed i at fylde kurven op
Hver dag trasker vi hjem til vores lille landsby-hytte
For det er os der skal bringe offeret til den tordnende himmel
En æblekage med rasp og flødeskum og mosede æbler og makroner og rådne lig
Og ja - sorte tordenskyer kan gøre mange våde
Vi stiller os sammen lidt modstridende ude på engen og tager imod
Vores samvittigheder vaskes rene - vi tager ikke fejl - sammen
Skyller hudflager og fluor-hvide tænder friskt over landet
I en stor grød af svulster som vil have endnu flere æbler
Tordenhimlen har skænket os sin overnaturlige nye virkelighed
Og sørget for at vi ikke længere kan stoppe os

Salt klemme

Tårne med røde
lys kan ses over
hustage og mellem lavere
bygninger under en sort
himmel uden
stjerner.

Dine
øjne flakker og vender sig mod
døren indtil
stoppestedet dukker op.

Kantstene fladtrampes efter mange
års
gang og også nærmest
spritkørsel.

Et digt om at forsøge at holde ting sammen, som forsøger at springe i luften

Ægte hjerner er
åndsboller der dør af at skrive i et
tårn.

Så hellere romantisk træt i
virkeligheden hvor
foden skaber forstanden og mens
gamle kryber og vipper uden krummer så bølger
pølsevogne og samtidigt har personlige
limsæber grønne broer.

Togførerens leder dukker ikke op men han har dig i
øjet hvis
bukser ikke elskes højt og aldrig oversvømmes af
mening.

Dig = Guds kujon.

Som en
helt flyder du på
hjertets improvistion mod en lille
død hvor resten er
komedie.

Drømme skifter hjerte og det er
Overblenderen sammen med Togføreren og deres
bestyrelse af uddannede psykopater der udvælger
narcisister til at føre skovlen med
latter og kærlighed men ikke med provsten som siger:

"Når vi tænker

Tænker vi for Paradis

Nu gør vi det

I morgen gør vi det

Men hvad er nu det?

En frue

Ikke hendes kogler!

Ikke hendes kogler!

Ikke hendes kogler!

Ikke hendes kogler!

(alt andet end hendes kogler)"

Og moralen i
historien er at der absolut intet skete

Sov det væk

I alle henseender er det da meget godt

I flere forsendelser kommer noget så flot

Mange siger meget helt i gennem fint

Gå i seng unger for snart bliver det meget sent

Nå mørket falder som tæppet efter akt 1

viser de på flimmeren alt andet der er sket

De taler om alt det man ikke gider tænke på

Der vises grafer for alt det der aldrig kommer til at gå

En historie om en stakkels pige med hundebid

Man bør være glad for en rette valgt sengetid.

Influenzadigt

Slimklat opstiger bagerst i ganen
udenfor rækkevidde
synker tilbage til halsrøret
det brænder og stikker.
Feberdrømme dræber evne til søvn.
Også kvælning fra altid løbende næse.

Trappetrin forvanskes
til umattende uoverkommeligt.
Igen i stand til åndedræt af næseveje.
Hæs og lavmælt stemmeføring overhørlig.
Langsomt ændrer tingene sig tilbage til raskhed.

Gode ideer er der nok af, men ingen gentagelser

De fleste synker i uduelighed og førstegangserfaring
De værste får offentlige henrettelser
De middelmådige forlængst glemt

Alle de fremragende ideer er forlist i dag
De indtog hurtigt enorme mængder havvand
Nu handler det om udførsel

Struktur, ordlyd, rim, farver, form, følelser