I kø med M

Tøf Tøf Tøf Tøf, i kø i livet i hver en dag.
Idag er der kø i supermarkedet
Der er altid kø i supermarkedet
Og folk ved jeg ikke kan lide dem
Jeg smiler som en der græder hårdt
Mimer fakter for at få dem til at gå
Tripper til en uhørlig melodi på stedet
Smækker ting fra kurven på båndet
Ups, mælk embaleres ikke særligt solidt
Men det fik deres opmærksomhed
De ved jeg er trådt over og forbi grænsen
Grænsen mellem det de tror er ok
Shit, de kan sku ikke bevise en skid
Jeg tager fløden og lader den følge mælken
De er bange nu... Jeg må blive ved
Hvis jeg stopper nu tror de jeg er svag
Smør, æg, leverpostej, mel og shampoo
Det er min kø nu, min dominans er sand
Jeg stiller mig op på båndet og kikker rundt
Så træder jeg lidt rundt, samler lidt dej op
Jeg lader det kaste ud i køen bag mig
De er tryllebundet af min maskulinitet
Så tager jeg en håndfuld kontanter
Ekspedienten et frosset i sin sidste handling
Kasseapparatet står endnu åbent
Jeg blander dej med penge
Så putter jeg Det hele tilbage i kassen
Det er kunst nu
Et urørligt stykke kulturarv lige her i køen
Denne kasse 4 fredet, aldrig brugt igen
Så rømmer jeg mig lidt anstændigt
går ud af de selvåbnene døre med et smil
Et smil der fortæller alle på vej ind
At der er noget nyt og banebrydende derinde

Frihed Er Afmagt.

Lalandia. Sansernes kirurgkniv. Ethvert voksent menneskes værste skræk.
Parco Aquae Super Terram, som det hedder sig. Der står jeg nu.
Jeg står foran den forfærdelige tonede svingdør.
Den som kan forvirre stakler til vanvid.
Er jeg på Lolland eller i Jylland? Jeg aner det ikke. Jeg aner det slet ikke.
Tågerne har lagt sig. Over mit sind. Tågerne. Fra det udendørs boblebad.
Som er fuldt af fede, midaldrende mennesker. Og små skrigene unger.
Og deres urin.

Døden er her. Figurativt altså. Men den ægte vare er sateme tæt på også.
Bag glasruden. Hvor høj er toppen mon på den øverste vandrutchebane?
Hvor hårdt man mon… lander? Ville lande, altså.
Jeg ryster tanken ud af hovedet. Men den bliver i baghovedet.
Som et insisterende, irriterende spøgelse.
Som nogle tv-folk prøver at gøre nuttet.
Eller som en reklame på en børnekanal.
Hvorfor lærer vi vores børn at glo reklamer?
Hvorfor gør jeg selv? Det gør dem kun værre end de allerede er.
Børn. Det værste. Reportagen skal skrives. Morgendagens BT venter.

Den offentlige omklædning er sygeligt hvid. Her må man blotte sig.
Tage ydmygelsen.Ydmygelsen ved at stå sammen med disse væsner.
At være nøgen ligesom de er det. Uden filter.
Kun bar, slap hud. Latterliggørelse uden ord. Og alt for koldt bruservand.
Slatne blikke. Hængende folder. Et inferno af skrig og dryp.

Kampen. Kampen for overlevelse.
At holde hovedet over vande i et overfyldt bassin.
Ikke at jeg ikke kan svømme.
Men trangen til at drukne mig selv er evigt nærværende.
Der skal i grunden ikke meget til. Bare stikke hovedet under vandet.
Og familiefolket vil bekrige hinanden.
Et softcore voldsorgie bare for at få en smule mere tiltrængt albuerum.
Overfladen vil være helt uigennemtrængelig. Men hvorfor?
Hvorfor er det mig der skal underkaste mig selv disse forfærdelige tanker?
Er det ikke dem, som er afskyelige, dyriske opkoblinger? Nu gør jeg det.

Jeg pisser i vandet.
Jeg tilføjer min egen part af besudling til det kollektivt besmittede vand.
Ingen lægger mærke til det. For det gør ingen forskel.
Transformationen er fuldført.
Nu er jeg en af dem.

Super spezial edition jule-fikseret glitrende indlæg nr. 200 (spækket med varme og nostalgi)

Nå man kikker mod de travle gader og butikkernes maniske reklamation af den perfekte gave for diverse køn, se så tænker man måske tilbage på den dag hvor Island var centrum for verdens skue. Masive skyer af aske, en masse vrede piloter og sikkert en stemning af jul har aldrig været med til at indspirere disse digte- det er måske endda sandt- Hohuhoho *Aramlium

• Det her digt handler ikke om Island

Der er bjerge alle steder og de er næsten umulige at kravle opad

Og alle kravler og de kravler og de må ikke falde ned

Lava stiger op som en barriere af had

Luften fortættes og bliver til frygt

Aksel I. Iljemonde

Har du nogensinde set en moders jul? hvis vi tager et skridt væk fra det kønsløse Sveriges sære skikke og moderne melankoli, jo så ser man da at selv en gris bør frygte en moders stress. Glædelige skinkedage *Aramlium  

• Svinenes flugt

Der er bjerge af grise alle steder og de er næsten umulige at kravle opad

Og alle kravler som svin og de kravler som orner og de må ikke falde ned

Lava stiger op som en barriere af hadske søer

Luften fortættes som en bobbel af frygtsomme grislinger

Fortolkning på digtet  “Det her digt handler ikke om Island”

Før kendt som: “Rustende jernbaneskinner” af Aramlium!

Kik mod havet, se så op mod den sikkert tristgrå himmel repræsenterende dine sorger og alt den tvivl du bære rundt på... hvad har det dog med julen at gøre? ikke nær så meget som farvet lys og emojier- se det er sikkert. x:O *Aramlium

• Knud giver bud

Grønne lampe- Trampe Trampe

Lamper som er grønne er ej alt for kønne

Lamper som ingen vil have er de lamper som har en mave

For de her lamper siger “auf wiedersehen” med Nazistisk Accent

Ingen kan lide at sige farvel til folk med grønne nazister

Kun mig XD

Jeg elsker det O=

Der er så meget blodfarvet plattenslageri ud på alle væggene

Indvoldene viser mig vejen til en bedre kunst på fjerde sal og nedefter.

Fortolkning af “Glæde i de små ting i livet” Aramlium!

Der var engang en tid før automatdøre og andre sikkerhedsanordninger ved vore kære metrostationer. Det var vilde tider, en hver kunne klatre op på en metro mod vandløse og bare nyde de vilde våger- Meget lig julemanden. Dog er julen en tid hvor man må huske at der kun er en sand julemand, alle andre falsknere og plattenslagere til lige må nok en tur forbi abeburet for deres synder- vær ej en julemand, hold julen sand. 

• Abegade 89

luftHuller fylder mine øjenæbler med galdeblære

Jeg vil skøjte på samfundet og skære mig om

Og komme afsted på sygehusets bedste toilet

Og drikke energidrik til jeg falder om bag personalets firmafest

Og får en sonde op i gennem halsrørets endetarm

Sonden fylder min bevidsthed med liflige homoer

Og når kartoflerne er færdige, er min livsglæde forandret for altid

Så står jeg på metroen og får vind i ansigtet, ser over det hegn der ikke er der endnu

Skadestuen er så stor at der er plads til alle balle bim bam

Det fylder mine øjenbryn med tårer af grønt galdesnask

Jeg vil skøjte på damer og skære mig en ordning og aldrig lære af mine fejl til den sidste bro er brændt

Fortolkning af “Da jeg var lille faldt jeg ned fra et træ*” Aramlium!

Har du ikke nogen gange kigget ud af vinduet som en hemmelig beundrer, med længsel i blikket? Men også med en dynge af melankoli i maven, som lammet af samfundets fordomsfulde ansigter? Det har du sikkert. Julen er hjerternes tid. Men hvis du ikke helt forstår hvad det følgende digt har at gøre med dette, så er du helt klart gået glip af noget. Græd ej! Det er jo ikke alle der kan  få et crush på selveste Steffen Brandt! *Aksel.

• Creepy “digt” du ikke bør læse...

Bambababam

Der cykler min spansklærer

Bambababam

Det er ham der cykler lige der

Bambababam

Bambababam

Bambababambam

Bambambam

Aksel I. Iljemonde

Efter endnu en uforudset ufuldent gaveudflugt står du midt i indkøbscentret og tænker måske: "Hvorfor skal også jeg tage del i denne galskab?" Og så opdager du at det ikke kun gælder gaveræset, men dit liv! Gusketakoglov tilbyder det moderne samfund løsninger på begge af dine kvaler. *Aksel.

• Mennesker

Kassevognen komme trillende ned af gaden ved høj hastighed og ind i indkørslen!

Den smadre ind i husfacaden og murstenen dumpe ned, som om de var udleverede pakker.

Akkumulering andet mm og vi akkumulere! (Hvad betyde akkumulere egentligt?)

Vi samle og fange tusinde fanger i huse og nu ødelægge det hele tihi!

Så køre skraldevognen op ad vejen og køre alle ned og jeg tro at folk ikke er angst for de er ligeglade.

Jeg er også ligeglad for nu forstå jeg hvad akkumulere betyde.

og BIB BIB BIB min frysepizza er færdig i mikroen. Jeg blive højere når jeg ryge grankogler og bryde med den søvnige følelse af at være bundet til jorden. Vi er da er glade for at vi kan kommer af med vores jordbundenhed, og sidder derhjemme og ryge krankovler juhuu farver jeg har fundet LYKKEN

Aksel I. Liljemonde | Fortolkning af “Kassevognen kommer!”*

Ah, julen nydes bedst i i familiens saftige skød. Og ingen jul uden Karen Blixens JulTM! For julen (og alt andet i øvrigt) var nu bedst i gamle dage. Hvor børneopdragelsen nok var streng, men på en kærlig måde. *Aksel.

• Karen blixens bedste ven

Min bedste ven er min mor

Hun er den bedste på denne jord

Hun madder mig til hver en tid

Hun binder mig med meget flid

Når piskens smæld runger på væggen

Så ved jeg at jeg det er tid til spas

Når olien brænder på mine skuldre

Bliver der for det meste spillet rolig jazz

Min bedste ven er min mor

Hun kæler for mig og jeg tror

At moder hun er Gud

For hun kan flække min hud

Aksel I. Liljemonde

Fjerde kop kaffe var lige en kop for meget og det er ikke alt for rart du har det lige nu. Du er på skideren, ærligt talt, og det minder dig lidt om dengang du overspiste dig i flæskekød og ris-mandel-grød og fik en sonde stukket i halsen. Måske ikke, men til gengæld har du det så skidt, at du glemmer alt om din egen uduelighed og verdens meningsløshed. Så sænkede julefreden sig måske alligevel. *Aksel.

• Kaffens straffen

Der er rumlen i min mave, og enden får snart noget at lave

man skulle tro jeg intet andet havde ædt end bananer

For det ku tyde på at jeg har problemer nå ballerne begynder at få eksemer!

Men det er ikke frugt og kød der rumler i mit skød- Nej! det er noget ganske vandet

Kaffe er min synd! ja Kaffe gør fortjent min løn, og man skulle tro jeg ikke indtog andet!

Aramlium!

*) Disse digte fortolker gamle digte, som du ikke skal lede efter. De er nemlig gemt væk fra offentlighedens søgelys. Indtil videre om ikke andet. Måske for altid.

Motortrafikvej

Æres bør
dem der slap gennem livet
med æren i behold.
Alt hvad du rør ved i dag
er fedtet
åbenbart.

Den der ikke er fedtet
skal kaste den første sten.
Den som stenen rammer
er nok en klæbrig, slimet én.

Men der kommer
spande af salt på vejstriberne.
Så der kan du finde renhed
men ikke Ære.

Ære er opium
for ejere af produktionsmidler.

Efter lukketid

Manden en trædesten
fyre en fed
Solen går ned
aftenskyer rykker hen

Havet slår takt
månen står op
en mand får hjertestop
Mågerne holder vagt

Elguitar tærsker ørenlyd
drenge og piger
ingen høre hvad de siger
Der er endnu krig i syd

hundrede oversete tragedier
Et kalenderlys går ud
et sted lyder det som skud
gaver købt i gyldne medier

Fravalgt er det blot for nu
En dag vil nogle råbe op
før man når at sige stop
livets list er rævensnu 

Super Haiku !! vol. 5 (Julehandel Special)

God jul ; udhul

Højtiden er her

God jul til alle kunder

Kun fåtal svarer

Forsømmelse ; fordømmelse

Kurves tårnstabel

Ekstrem flokmentalitet

Dame når ikke

Række ; sprække

Ny kasse åbner

Kunder stiller sig i kø

Systemet er dødt

Ti timer ; det kimer

Sent åbent i dag

Julehandlen kræver det

Butik næsten tom

Tegning ; fejning

Ingen kunder nu

Skitser på kvitteringer

Pens blæk løber tør

Færdig ; aldrig

Varer er sat op

Vogne bliver kørt på plads

Overset palle

Lukketid ; sukketid

Endelig lukket
"Kan jeg nå én hurtig ting?"
Én bliver til fem

Lukketid ; dukke skrid

Gitter klar til fald

Handlende gør sig færdig

Hun har ikke travlt

Ægte skinkefest

Fuldendt fyld i flokkevis og flere følger efter 

Menneskemylder maser frem ej foruden rifter 

farver, lys, kontrastligt ly fra kulden ude 

Tiden tælles endnu mere og trylles næsten ganske væk 

Alt det skidte, skudte, skrækkelige triste i sin egen sæk

Kostumer, stress, konsumer ræs- ulen tude

Et væld af vræl og knuste vaser, vridden af våde karklude 

Vinter hoster hult i horisonten og her er ingen rim på rude  

En scene sat, et pyntet trug og unge stude 

Så slutter det en stund så sen i stille timers sikre skriden

Varmt og vel og vokset vom i et virvar af minder siden  

En atterstund, en rutineflugt alt i det ved samme knude 

Hvor rart?

Rart som at være i en 
endeløs feberdrøm, eller rettere sagt, et 
ordinært mareridt hvor nogen eller noget 
ondsindet jager en og man bliver mere og mere 
træt og 
ligeglad, til sidst nærmest bare 
glad og 
lykkelig når man på en 
smuk dag så stopper op og lader dem indhente en og flænse en i 
små stykker, simpelthen fordi det så trods alt er overstået.

småt

Om en vandpyt på en klippe der troede den var en del af et hav

Men bevidst om at den ikke var saltvand selv

Renere på en måde, men også mudret og fyldt med hundelort

Og skiftende dages sole langtidsbagte på sandstensklippen

Et stykke flækkede af, ned i den salte kyst

Og vandpytten trukket med, blandet til ukendelighed

Mens Havet kun blev en hundredetusinde-milliardtedel mindre salt end før

En Patetisk Metaforfose

Jeg har undergået en forandring
Jeg har forvandlet mig om til Bjarne Corydon
En pandekage af stegt kylling
Hvor blodet er snittet væk
Med panden mod køkkenskabet
I et større fungerende land
Og hvis man kigger i vinduesruden
Ser man det tydeligt

Instakaffe er blevet hjemkøbt
Jeg koger vand og drikker skævt ind i mundvigen og bekæmper mig selv
Elkomfuret brænder øverst i skabet nedenunder
Snart står jeg midt på gulvet og spjætter cirka ti gange op og ned
Livet er sandeligt hårdt
Jeg har forvandlet mig om til Bjarne Corydon
Og hvis man kigger i vinduesruden
Ser man det helt klart

Hvis nogen siger noget som kunne misforstås finansielt
Har jeg som forberedelse installeret overvågningskameraer ud af ørerne
Jeg har altid den samme tier og femmer liggende i rummet til småpenge
Alle omkring mig bliver smittet med borelia
De har mere ret til at eksistere end så mange andre
Det tror jeg godt danskerne kan se
Og hvis man kigger ind i ruden
Ser man det tydeligt

Bare lyv

På kanten af det vi forstår 

er der bygget en bro 

ledende til alt det vi formår 

for hvad er et svar mere end 

just det man skulle tro

og så atter et gæt igen

Alting er jo relativt 

om kaos og om ro

så fantastisk beskikkeligt 

Man kan jo altid rette ind 

sige fire er to og to

til seglet finder mere vind

Hændelser og sådan

Der er rarhed i mange situatioer
Distraktioner som giver tunnelsyn
Meninger og pladder kommer ud
Kage spises (kun et lille stykke, tak.)
Og det er jo alt sammen meget rart

Der findes sprut uden en forfærdelig eftersmag
Men måske har jeg endnu ikke drukket nok gin
Der findes nedskyldninger der endnu ikke har skuffet
Et glas vand drikkes (nogle gange er postevand bare det bedste)

Der er også gulve man kan ligge på som ikke er beton
Og det at ligge på gulvet er helt ganske valgfrit
Ligesom sentimentalt hyggenygge-pladder og børn er ganske valgfrit
Der findes politikere som endnu ikke har fået stemmer nok
til at ødelægge noget som helst
Og de smiler og skriver sandheder og holder fredskonferencer

Nogle stunder opdager man at man bliver bedre og ikke dårligere
Andre stunder er man ligeså ringe og så er alt ved det gamle
Helt andre stunder knækker man sig i toilettet
og får det bedre bagefter
Influenza stopper ikke i døden
Og tømmermænd er ikke enden på drukturene

Man kan skrige og råbe uden at nogen hører
Skråle falsk mens folk hører uden at det generer
Og man kan gå en helt dag og konstatere om aftenen at ingen skrev
noget man behøvede at svare på

Visionære villaplaner (og andre historier)

HUUULAAAABAlulaah fnuller
Det har nogle mennesker bag ørerne
Henning skraber skrabede skrabninger til skrabekassens store flytningsdag
Og bærerne de ligger på bordet. BÆRERNE. De røde. Dem der faldt af grenen.
Tænk hvis Henning var den menneskelige lommekniv.
Henning ville ønske at han var sweitzer.
Tænk nu bare hvis.
Ondskabsfulde BÆR
For nogle mennesker tror de gør andre en tjeneste men det er en misforståelse!
Henning har solgt sit kosteskab på aktion

HUUUUUUUUULLLLLLLAAAAØØRRRBANULAAAEEERHH økuller
Det lider Henning ikke af
Henning kan godt lide store flotte piller
Alting er dokumenteret
Henning sidder bag lukket dør og roder med sin kilder
Menneskerne står oppe på bakken og råber til månen og smider deres frakker

Hulabulla muller
Er vigtigt hvis man skal score nogle duller
Nu bliver det seriøs snak så vi dæmper tonen
Det er en vigtig samtale så husk at bånde telefonen
Og tænk nu lige på konen
Bevar Ormen och Kronan
Henning har skiftet navn til Henrik og så til Heinrich og så til Niels
Der er ikke flere rim så lad os slutte det her afsnit
Og gå ud og lave nogle krids

HUUUMMLABANALUMBAZUMBARUMBALUMBAMAlalalaltralalahhh huller
De er til at udvide så flere mennesker kan falde ned og slå sig hårdt
Barndommen er også alt for kort. Det er så sjovt at blive skældt ud
Det er så rart at have lov til at tud'
Hvis nu en situation opstår hvor det er relevant
Hvem tager dig så seriøst nu? Gud?
Hennin... øh, Niels ser lidt vissen ud
Sikker en brøler. Det mærkes som en hammer der bruges til at trække negle ud
Niels den gamle støvsugerfornægter. Ham som ved hvordan man fægter
Han er ikke et menneske. Han er en tom skal som bliver betalt af en rar mand
Og den rare mand sidder et rart sted og har et rart liv
Det har du sgu da ikke. Men tænk nu bare hvis

Denne oplæsning er den eneste korrekte måde at opleve dette digt på. Jeg beder ærbødigst Læseren om at finde et godt og behageligt sted at lægge sig til rette, lukke sine øjne og fokusere på de sanseindtryk der opstår mens optagelsen afspiller. Alle ord og lyde er mikrostyrede ned til mindste detalje, for at give Dem, Lytteren, den helt rette oplevelse, som De ikke får andre steder . Men hvis De er for stresset til at lukke Deres øjne, så kan de læse med i stedet mens de lytter.

Nice old spots

Spots, spots, spots of shame
manny more than in dices game

they sting, they cling,
they stay with youu

For now, for days
till judgement true

ohh, spots, spots- spots of shame!
 You know it will never be the same!

You wash, you brush
you tear at theeem

for now, for days
forever again  

 Spots, Spots, those spots of shame
 they cover you like a mirros frame

murky, mellow,
big or smaaall

I know, you know
 we knoow them all

Spots, Spots! Spots of shame!
a burden to bear, till they make you lame!

A ticket a Trophy
to a place so hot


 after a while
Just another Spot!

 Spots, spots ohh the spots of shaaaaame
they dot you up, grain for grain

You remember not
that it iiis a spoooot

That's when you lose
you poor old spotty sod

Sandheds løbende sand

Min næse siger tatatatatata
Og græske templer synker i grus på grund af JORDSKÆLV

Hvad laver jordskælv spørger du?
Altså, jordskælv bliver ikke lavet, det er bare sådan noget der sker
Tro på det hele
Eller tro om og luk ørene
For din kritiske sans er ikke eksisterende
(eller måske er den ok, men man kan jo aldrig helt vide?)

Men hvad så med Biblen siger du?
Tjo jeg køber en børnebibel brugt og river den i stykker og tramper på den
De første mennesker var en mand og en kvinde siger vores dna så
Så begynder vi at slås med lommelygter
Og min lommelygte har en længere lyskegle end din
Men så gør du mig opmærksomhed at det ikke handler om lyskeglens længde
For det er bredden og levetiden der tilfredsstiller
Så jeg sparker batterierne ud af lommelygten og du æder dem friskt

Nu falder de romerske templer sgu også sammen
Og der kommer en røgsøjle op bag en af hustagene
(det er nogle der griller sikkert)
Jeg står og iagttager min refleksion i vinduesruden
Og mit hår falder sammen og bliver til støv
Hvem vil jage os snart? Julemanden? Han findes. Altså hun, måske.
Hvis de betaler mindre i skat, så har de ikke brug for så meget i løn egentlig

Strombone; om det at strombone

Strombone Strombone Stromboooneee

En snustobak og læber slidt
et hvad, et kvad et skomarskridt

Det værende Strombooone

Jeg gik og gik til jorden var beskidt

Jeg kaldte mig Strombone
Jeg kaldte ud Strombone!
Men atter var der svaaar

Strombone
Strombooone

En verden af idag
En trist og kedelig smag

Strombone

og halve aftners sliiid

Og verden sig spandt
og spillet sig vaaandt

Det kaldtes Strombone
Det gøres Strombone
Det stjal min strombooone

hviler i marken
græder på veeejen
ikke mere strombone

Jeg tabte Strombone
Livet var strombone
imorgen mere strombooone

fin.

Utilset lykønskning

En lille mand blandt folket 

En mastodont i universet 

Uvidende blev han fortolket 

og det var endda velverset

Han fylde endnu et usselt år

Spiser mad med sin mund 

Ager sit alt for blanke røde hår 

sikkert klog, men dog så dum 

Solen er altid større end månen 

hvad er der da mere at sige?

Tillykke din narresut

Spil

På en barstol
Med tonede briller og hat
Går solen under koldehav
Og det bliver nat

Ved et bord
Med udsyn til stranden
Hvor mennesker ikke brænder
Eller sover fra forstanden

Der kommer én og siger
"Kom da ned i sofaen"
Førerbrikken slået hjem
Og spildes i rom-og-colaen

Det er skønt at starte forfra
I sukkerfuld ekstase
Men fortiden hænger derhjemme
Som en slet skjult plamage

Her der kan den glemmes
Den gamle grimme plet
Hvor brikker rykkes fremad
Er alting blot et gæt

Bø mathias ! ?

der vil aldrig være intet ikke at lave
Livet er en vugge
Adam Sandler en pave

Manden kommer nok og kræver op en dag
Mens vi ligger i sandet
alt for langt fra en spag

Hvem, Hvem er buddamand
Hvem , hvem buddakan

Kun ren forbrænding ja

Sidste uges skrald er endnu i hus
tredive liter skidt
og et gulv fyldt med lus

Solen skinder over Dannevang
Kvinder æder blade
og mænd synger deres sang

Hvor, hvor findes en stad
Hvor, hvor er sæben i dit bad

Renere forbrænding nuu

Fletninger af lort flyder under hvor gader
ude af syne fra os
monopolet geværret lader

Et massemord af svin under alt for meget medecin
Og fugle falder fra himlen
Alt alt for meget codeine

Hvad, hvad æder din ko
Hvad, hvad slider din sko

Solen brænder ikke evigt nõ