Trivselsmåling

I det dybe indres fængsel 

udgår nu en sikker længsel 

rinder opad glatte vægge 

spreder sig i bække kække 

Livsblodet tyndes ganske rent 

som tegn tydet som de var ment

mens fortrådede perler boltre sig 

I uordentlige takters lette leg 

Da kendes alle skyers former 

Og træerne taler nå det stormer 

For natten har fået sine navne 

Og selv duften er værd at savne 

Et hav at rivende sødme 

der sender tanker flydende 

drivende ned af ydre mure 

til skue for dem der turde lure

En opvisning af livskunne 

der kunne træerne forstumme 

Og blænde op og brænde 

til åen lærde skyerne at kende