søndag den 24. december 2017

Jul naturel


Glædelig jul
Det siger de tit
Forband den der siger det
For meget eller for lidt
Jeg har ikke meget at sige
Om julen min ven
Så som sangklichéen lyder
Nu er det jul igen.

Der er and på bordet
Hvis der ikke er flæskesteg
Så er der risalamand
Om du kan æde det eller ej
Der er gamle julesange
Men teksterne er glemt
Sunget i fem tonelejer
Nu er det jul igen.

Der er så meget at tale om
Og dog så lidt at sige
Ikke engang en eneste
Familie-intrige
Der er gaver der skal byttes
Så er alle gået hjem
Om en uge er det nytår
Det var julen igen.

lørdag den 23. december 2017

Kirstens Lommefilosofi

Kirsten står i huset
Og siger det gør ondt
Kirsten skriver bladet
For livet er usundt
Forholdet skal fungere
Børnene skal køres til dans
Danskeren er åndløs
Men Kirsten har god sans

Kirsten siger at badet
Sprøjter med helligt vand
Kirsten siger at maden
Ses i symbolsk forstand
Hun er en sjov en, Kirsten
For hun har altid ret
Ligner noget en sammenhæng
Så stopper tiden brat

Kirsten rejser sig fra stolen
Tager kjortlen på
Kirsten stiller sig i midten
Hovedet let på skrå
Nu endnu en lang smøre
Gør jer selv mentalt parate
En naiv mands klagesang
Nu ingen er for smarte

torsdag den 7. december 2017

Turbolån

At opfylde sine drømme
Og lommer på en time
Er nu så dagligdags
At jeg må falde i svime
For mål er ikke mål
Det er meget mere eventyrligt
Der falder penge fra skyerne
Fuldstændig ustyrligt
Et skybrud af kontanter
En 100-dages hændelse
Det er hverdagsagtigt gråvejr
I velsignet forblændelse
Endnu en hilsen i bussen
Jeg smiler op mod fladerne
Da hugger skrankepaven
Hud svulmer for kaskaderne

Blod og penge
Tomme senge
Stempler yder
Gulvet flyder