Kortbølge; Toiletbølge

Problem med varmen
I kummen tømmes tarmen
Flue på karmen

Tankestop; Tankeprop

Boblen bristede
Jeg blæste så snart en ny
Bort drev tanken bly

Midt i starten // I starten af midten

Morgendags salig tomhed
har tidsbegrænsede muligheder.

Du har bukser
ingen vil vove at hive dem ned.
Du har arme
ingen vil vove at krænke deres fred.

Gadelampen i det fjerne
dækket af grene fra ukendte træer i mørket.

Du har væggen
ingen har kræfter til at styrte den.
Du har kvitteringen
ingen vil bryde sig om hvis du nævner den.

Alt det du har ventet på
Fødder komfortabelt på hylden.
Øjne halvt lukkede vendt mod lysende flader.

Om lidt starter livet

Begyndelsen på en salme

om Nord stod i frost for hundrede år
Da ingen med minde glemme vår
For kulde og mørke må luske bort
For varme og lys om end alt for kort

Alle dyr, lavt som højt vil da hilse
på sols kommen frem og frelse
Mange sure miner og bitre folk
viger som spånen af knægtens dolk

Hvem er Aksel?

Han er den du aldrig fik lov til at være
Da stolelegen stjal dine ungdomsår
Isolerede dig på en stol bag en skærm fyldt med lektier og ligegyldigheder
Gjorde Aksel alle de ting du hellere ville

Hvad bilder han sig ind
Da du arbejdede dagen lang eller blev hjemme alene mens andre kunne
Da du tog studieforberedende supplering og kurser
Da du blev kaldt forkælet og doven
Af nogle der aldrig selv var blevet pålagt at knokle sådan
Da du knoklede dobbelt op for at vise dem
Og da du så andre knokle endnu mere og fik skyldfølelse
Rejste Aksel væk

Lad være med at se på mig på den måde
Jeg fortsætter:

Der var nogen?
De løj om at det hele kun gik halvt så godt som det gjorde
Eller også vidste de ikke bedre fordi det gjorde man ikke dengang
Du blev fortalt at det store billede ville glide i makulatoren
At du selv ville komme til at æde papir og leve af det
At der ikke var nogen anden udvej
Du kunne se igennem nogle af løgnene men ikke sætte ord på
Så du fortsatte


Og fortsatte

Hemmeligt ledte du efter flugtveje
Men de var alle dystre eller umulige

Aksel sagde han havde fundet én
Men jeg tror ikke på ham
Jeg ved ikke hvad han så

Hvem er Aksel?
Han har det du aldrig fik lov til at få
En personlighed og identitet han kan stå ved
Et monotomt arbejde uden udsigter
Men han har fri når han har det
For han findes ikke.

Mens stolelegen stopfodrer dig med papir
Ordrer, gradueringsbeviser, evalueringer, regninger og penge i spandevis
Spiser Aksel leverpostejsmadder

En container

Stop Legering Mast Platform
Beroligende middel
Glaskasser svæver Nyt gadeinventar
Sumpen under vejene
Det virker lovende
Implementeret skilt Ingen himmel
Alt har associationer Alt er muligt
Genforsøg Salon Limrester
Finale Test Altid Før
Buffertid Sammenbrud
Hvad skete der Beroligelse
Restgriller Strukturløst
Det er tid Kap snoren

Sen aften

Det er blevet mørkt igen
Stilhed fra alt andet end en svag summen fra den bærbare
Hundrede forfærdelige nyheder svæver op og ned
Milliarder af skingre, hånlige anonymes tavse hvæsen
Vold i ægte vare står nu på som underholdning og flugt
Fra evigt udfyldte kalendre med overlap for store og små
Alt svæver mellem sandt og falsk og tollerance og tvivl
Men intet kan længere bevises
Alt det følgende vil måske være naivt og selvcentreret
Men noget er blevet stjålet

Pjat og fjolleri og skrig
Hyggelig atmosfære og kvalitetstid og sand kunst
Hvordan er det overhovedet muligt i den samme verden
som alt det barbari?

Vi har hele tiden vidst det
Men nu forstår jeg at vi er en verden i krig
At der er en risiko, om end lille
For at også vi kan ende i en torturbøddels maskineri

Det er blevet mørkt igen
Og der er stille for jeg vil ikke høre mere
Gardinerne er trukket for og alt udenfor ydermurene er tomt rum

Jeg ved ikke hvad kunst er....

Helle Thorning er stewardessernes dronning

Hun har 5 kloner som hun har ansat som kokke

Desuden er hun kanibal så kokkeklonerne går ud og myrder mennesker

De skal alle sammen have en bildør i hovedet

Hoffet skal jo have noget at grine af

Og de skal ligge og blive kørt over af cyklister på fortorvet

Virtual reality headset implanteres på deres ansigter

Og de ser kun Lille Aksels onde hensigter

I byens mørke så han en vidunderlig fugl

Han har gaffatape han kan forsørge mig selv med

Cigaretter

Hovedretter

gaffatape

Se hans computerskærm

tænk hvis den var en pude

For han gider ikke at sove

Og alle tager videre til dybe grotter

og finder nye skatte

Romantisk pjat

Coaching/personlig udvikling

Nej han gider ikke sove

Skakbrættet fanger

Han ville gerne bruge et skakbræt som bord

Men det var ikke engang muligt

Fuck hans liv

Mennesker der sidder nøgne på tekrus

Og har et græsk tempel som hus

Kan ikke tage sig sammen (væk)

så tager vi lige lidt

personlige råd og putter

dem i en blender

skær hovedskal over, hæld

Tænk hvis han (Lille Aksel, red.) åd rønnebær

Hvorfor er han så tvær

Se det er æsker man kan kravle ned i

Se det er hylleblomstpastiller med sved i

Nu planter han min fod solidt på gulvet

Han smider mønter på porten

blender tippe fylde

vask med sæbe

lim og reparer

Det klistrer så godt inde i munden gaffatape

Sovning er for latterlige mennesker

De har ikke noget liv siger han bare

er sådan et menneske tænker

Det er for de flove

Tænk hvis du drak af et tekrus

Og ikke et kaffegrus

Nej det kan bare ikke blive bedre det her

Der står to gamle mennesker på Christianshavn Torv

Men ikke klenodier

De kan undværes helt

men sjovt du kom i dag

Læg dig hen under bordet

Det faktisk lidt synd

ved en pølsevogn der er ved at lukke

De siger han ikke fatter en skid af hvad de siger

nu er du repareret

at give sin støtte til en ven

når fortvivlelse ingen steder går hen

Jo da det gør jeg, men så ikk' meget mer'

venskab er et romantisk ideal.

Jeg tænker tilbage på fuglen der sad på dit bord

Din hjerne er flået som krummer på jorden

I nat drømte jeg at der var atomkrig og at jeg var i en atombunker.

meningen er at være festligt indslag

Giver god mening, vi er trods alt til fest

Der må improviseres

Men der er fandeme også meget at høre på

Må smileyer bide jeres hoveder af

Og bruge jeres kranier som tekoppe

Det kan bare ikke blive bedre det her

Han trasker helt fra Rådhuspladsen og hjem

Hvor en skriger "hjælp" mod den eneste han vil

En halvrådden bro som ingen ved hvor fører til

Når mennesker bliver materialer

kan alt skiftes ud

de mener det godt

og man skal nok komme hjem

at fordømme alt der er at se

når ikke hun bearbejder det

er sådan en maskine tænker

Helle T

Maskine

DVD.

Livets røde flod

Elfenbens tremmer knuger om det kraftrige kød 

Uunslippeligt er livets skød 

Valget er i den gørendes besiddelse  

så længe man holder sin besindelse 

Kødelige lagener spænder over liv og levned 

Lappes snart hvor det er revnet 

Dommen fælles kun i fraværd 

Selskab savnes kun i nærvær

Hundrede tusinde trivende tjavser gror i alt væk 

Som kom de fra en utømmelig sæk

livets goder vare ikke evigt 

For at leve rigt må man være dristig    

Sådan sker det vel igen

Der er liv og der er last
Der er alt det og imellem
Det er hvad vi gir i kast
Det er også piskens smellen

Der er himmel, sky og lyn
Der er folk der ikke vil
Det er blot en tur i byen
Det er foruden moder lil

Sådan går det som det gør
Sådan Ser man hvad man sår

Det er altid idag før imorgen

Sådan slår vi slag for sag
sådan frygter vi for flag

Imorgen kommer nok en dag

Der er skidt og der er skår
Der er skridt for skridt hver dag
Det er på uvildige kår
Det er i dybe hemmelige lag

Der er Vej og der er by
Der er floden for hvor fod
Det er en søgen efter ly
Det er altid ond mod god

Sådan får vi fred for det
Sådan er der dråbers spild

Det bliver også mørkt i nat

Sådan skilles vores vej
Sådan mødes vi på ny

Efter natten kommer gryet igen

Intet nyt, passér bare

Gaden er fyldt
med baggrundsmennesker
Hver skikkelse i sit eget tøj.

De har embalager med genluk
Genanvendelige ansigter
som afløsere kan tage på når de forregående går
bag en mur og forsvinder
Og kommer du for tæt på
overopheder de og bliver til mikropartikler
som trænger ned i din hals og
skærer dig op inde fra
mavesækken og ud.

Lalleoptimisme

Farao ved meget, men er ikke vis
Han bor på bunden af en omvendt, underjordisk pyramide
Knækker sig i en spand for at undgå at skide

Purløgene er knækkede på toppen af komplekset
Ruiner og vrag er ryttet bort
under himlen som er tyndfed
af Faraos livstilsygdomme

En dag får pyramiden måske
mekaniske ben at gå rundt på i en ørkenvandring
og nogle vil tænke 'Pyramiden svæver!'

De fleste vil bare gå forbi.

Løsningen

Der var et skvat
der skreg af mig hver nat
og jeg var ved at være tæmmeligt træt.

Han væsede om tårne
om træerne for skovene
og alting var nu også alt for let.

Men nu smiler jeg
for jeg smed ham på porten
(det var selfølgelig ikke kun mig, vi var flere om det).

Alle kister ud af pap
har fundet deres nøgle
Alle børnesudukoer
har fundet deres tal
Den rimelige bliver særling

i et galehus.

Det er en klar, smuk eftermiddag
efter en morgenkulret formiddag
I aften må narren sove på jorden.

Et nuldret dyb

Skakten, der er mere end en, men de  falder til forskellige steder

På overfladen må man tage et valg, så hvorfor ikke starte med noget nemt

Det ender i noget slemt

25+ står der, men der er kun børn der stiger på de små puder og lader sig slidske ned og ned og ned

det er som en trappeskakt, men det er en rampe i rustfri stål

i midten er et langt reb, man må spørge sig selv om nogen ville tage den vej ned?

skiltningen reklamerede for noget loddent, måske et land af filt og fnug og lavt til loftet... de fleste regner med at der er fyldt med edderkobber dernede, at nullermænd pludselig får ben

Måske er der nogen der har flyttet et skilt et sted der oppe- kun et svagt lys viser hvor langt op der er

der er ikke fyldt med klamme bløde vægge her, kun et let dunkelt oplyst plankegulv og facader?

det er sådan et gammelt lakeret plankegulv, med smalle palanker, nogen steder mangler de

Der ligger bamser rundt omkring, intet uhyrligt, bare sådan nogen man kunne vinde i en bod

Det er som om steddet ikke har åbent endnu, men så kaster et barn en teddybjørn op på noget

et lys tænder, en slags skærm, men det er et stilbillede belyst bagfra, det forestiller et mord, måske

Så tænder lyset ved en af de der facader, nærmest kulisser... er det her en scene? døren åbner

der står en mand, en der fortæller en del af en historie, børnene er ligeglade og løber bare rundt

der ligger en lille matlysselilla sten på gulvet, blank på overfladen som flint, men ugennemsigtig

Manden ser stenen er blevet løftet og beder om at den bliver smidt væk med det samme

Stenen bliver ikke smidt væk, men lagt ned i en skjortelomme, gemt væk, for den er køn

flere bamser bliver kastet op på skærme der lyser op og børnene jubler og lytter til fortællerne

Men det er slet ikke en historie for børn.. den er fuld af vold og løgn og utroskab, det forstår de ikke

Tiden går, hvordan mon man kommer op herfra? der hænger rebbet endnu, et blåt nylonreb

Det er et slidt reb med knuder et par steder... ikke just indbydende

Der er ikke mere historie at blive fortalt hernede, men børnene leger bare videre

Gad vide om man kan gå op af rampen?

Det her sted er så slidt, det er virkelig ikke et sted for børn.

Storby; busby

I byen er der mere politi end ambulancer
Den billige mad er dobbelt så dyr
Og alle er fremmede på ny

Der er folk på gaderne til hver en tid
Bustider der aldrig ender
Og sproget betyder ikke en skid

Det er koldt om vinteren i byen
Men man er sjældent længe ude
Og tag et billede, man kan dele det i skyen

Der er larm ja og lugt, bilos og sirener
Der er lommetyve,hjemløse og politikere
Men du kan få det som du vil det for bananer

Lærkeby

Stedet er en lille bitte bøvs af en by
under radaren og lidt ude fra udkanten

 der  er fire et halvt hus, det halve værende et skur
tre huse er kædet sammen i række

Et hus står over for de tre andre på den modsatte side af gaden sammen med skuret

gaden er en rimlig bred asfaltvej med gennemslidte hvide streger på
der er kun fortorv på rækkehusenes side af vejen

Det lidt større enlige hus har dog en bred indkørsel
Huset der står  for sig selv er forresten i rød mursten

De tre huse ved siden af hinanden er kitet op i pastelfarver, tre forskellige

skuret er lidt gammelt og kan ses fra vejen, det er af træ og ikke meget mere end nogle sortmalede planker sømmet sammen. Døren til skuret er næsten helt sikkert møgbesværlig at få op, den binder sikker og skraber over fliserne og knirker på de skæve hængsler.

Der er en smal flisesti der føre hen til skuret fra det ensomme hus, fliserne er ujævne og uholdte; der gror massere af forskelligt op mellem de mange sprækker. I grunden er fliserne bare nogle kedelige kvadratiske betonplader ligesom dem på det modsatliggende fortorv.

De tre huse side om side er mindre hver især end deres fælles genbo, dog er de samlet set bredere end deres modpart, og så igen har de tre huse kun en etage, hvor det ene hus har to og måske en kælder.

hvis man træder et par skridt tilbage i en vilkårlig retning kan man skimte et fandens stort kastanjetræ
træet står midt i vejen og har ganske ødelagt belægningen for biler der ellers ville kunne køre igennem byen

Dog slutter vejen ret pludseligt et par meter på hver side af rækkehusene- hvis det ikke gav sig selv, står det enkelte hus lige i midten over for de tre andre

Der hvor vejen stopper er der en bom i hver side af kørselsretningen og bag bommene er der sådan en frisk lille skovsti der løber rundt bag rækkehusene og slutter sig til vejens slutning på den anden side.

Jeg ville gerne sige at der var slette rundt om byen, med lyng og sand og klitter og klinter, men så ville det jo ikke være en skovsti der lå i forlængelse af vejen vel?

Så jeg siger det som det er, der er lidt kortklippet græs i hvad der minder om en eng med en halvtæt blandet gammel dansk skov rundt om, hvor byen altså ligger lige i centrum af engen.

Det er ikke en ø, selvom det selvfølgelig ville forklare en del og gøre det hele lidt romantisk og ret lækkert og unikt

Dette sted ligger midt inde i landet, utilgængelig og glemt, utilnærmeligt og gemt. Det er ikke fordi der bor nogen i byen der gerne ville gemme sig eller bare være i fred. Der bor faktisk slet ikke nogen i denne lidt hemmelige by, men lur mig om der ikke er vand i hanerne og lys i lofterne alligevel.

om sommeren er det skønt at side under kastanjetræet og bare nyde varme og en let brise der får bladende til at suse ganske dovent, men dessvære er der ingen der kan, for ingen har fundet stedet endnu, ja rent ud sagt kunne det ligeså godt være intet sted overhovedet- just blot et påfund eller et fantasifoster...

Men hvis du har læst alt det her genkender du stedet når du ser det og vil nikke genkendene og tænke "det var som lige godt sært" og måske vil du blive der til du dør eller måske går du bare videre uden videre.      

Være Svalg

Alle valg af alle folk og fæene imellem
Er taktfri taget tusindvis i troen om bedre
Eller ikke værre, eller måske bedre med risiko, eller fuldstændigt i andres vold, eller i strid med noget andet, eller fordi det føles godt, eller fordi det føltes rart sidste gang, eller fordi det virkede fint sidste gang, eller måske kan det blive endnu bedre på sigt, måske skulle der bare ske noget, man havde ikke haft succes i lang tid og ville bare vinde i et eller andet, eller der var tro med i spillet, eller det var for en andens skyld, eller var det bare lige meget alligevel og intet blev gjort tilsvarende en handling i sig selv? Måske skulle man bevise noget for at opfylde en social funktion, eller bevise det for fremskridt frem for alt... Eller det skulle gøres for æreskoden, heltekoden, gentelmandkoden, eller var det ikke din skyld? Måske var det samfundet der manipulerede hver en tanke og ingen stod til regning, måske vare det bare et barns tegning.

Krøllet logik + det omvendte

Ternet papir er en fantastisk gave til menneskeligheden
Man kan tegne streger på det, men man kan også tegne udenfor

Og hvis man keder sig er det ganske uforpligtende
For alt på ternet papir bliver pr. definition røvgrimt

Grimhed en gave for så behøver vi ikke bekymre os
Systemer er en gave for så behøver vi ikke bekymre os
Overspringshandling er en gave for så behøver vi ikke bekymre os

Og -
Bekymring er en gave for så kan vi lave kedelige, nødvendige regnskaber

Flügt

Skam bryster sig af
hårhed men er som en
skal af
støbejern uden
indhold af
lys eller
forståelse men kun utilbagebetalelig
afmagt og
selvpinsel.

Tiden bringer den et nærmere
sted og trækker dig ned i en
gryde med kogende ren mørk
kulørfarve og kunstige
afhængighedsmidler men aldrig
tak eller
gelgæld eller blot tom
ros.

Kendsgerning:
Flugt er den eneste
udvej når
mennesker udvikler sig til
mareridt som fordærvede
karikaturer på
bekendtskaber fordi du er blevet
Ødelæggeren og
Forbandelsen for dem.

Hvornår gik det galt?
Altid.

Sandheden om
svaghed er at den svage er
personen der ikke havde
styrke til at være svag.

Lysets ligning

|O|

O|O

Hvad fanden betyder ting man ikke forstår 

hvad er livet hvis det blot er, til det forgår

hvad sker der med drømme ingen formår

hjørnesten

tredesten

og murbrokker 

en verden af imorgen

en verden uden os

en verden ukendt

et folk

en tid

et sted

O|O|O|

 rækkefølge

prioriter

for alt

ingen plan

strenge

og fordums regler

|O|

O|O

God nat 

og vågn velhvilet 

O|O

|O|

 

Aksels Top 10 digte i 2016

I anledningen af det nye år har jeg (med fare for at blive beskyldt for selvfedme) besluttet mig for at spilde min tid godt og grundigt lave en liste over mine favoriter fra det forgangne år. Mest af nostalgiske grunde, men også for at prøve at vise det bedste frem så vore nye læsere (hvis de er mere end et produkt af mit selvbedrag) har et sted at starte. Så her er listen:

10. Udvaskning
(af Aksel)

Jeg er ret glad for hvor vellykket det blev, for det kan være svært at skrive noget positivt uden at det bliver lallegladt og pladderoptimistisk. At der i skrivende stund kun er fem indlæg, som hører under tagget "rare digte", ud af 203 siger en hel del!

9. Demokrati Er Undertrykkelse
(af Aksel)

Ifølge Aramliums kommentar er det "måske den smukkeste karikatur på en BT medarbejder der nogen sinde er blevet kreeret, måske den smukkeste hån". Og det vil jeg mene er nok til at kvalificere digtet til denne liste.

8. Stavnsbundet
(af Aksel)

Det er ikke den eneste gang hvor jeg har leget med ordklassser og linjeskift, men helt klart min personlige favorit i den kategori.

7. Ingen Flugt For Frygt
(af Aramlium)

Et smukt og stemningsfuldt digt om irrationel frygt. Jeg elsker specielt passagen "Engang gik monstre her på rov; Sikkert alt imens man lå og sov; De fangede børn og åd dem harmt; At de i natten færdet varmt". Ikke at jeg har SÅ meget imod børn trods alt, men det vækker virkeligt fantasien med meget få, velvalgte ord.

6. Mit Pludselige Kollektiv
(af Aramlium)

Måske det mest kreative digt på den her blog ind til videre. Det er holdt helt simpelt og let relaterbart, men jeg ville aldrig have kunne fundet på det selv. Det har en dejlig finurlig tone midt i alt den grå negativitet som vi ellers så tit udsætter de stakler for, der med en fejl vover sig ind på vor blog.

5. Sandheds Løbende Sand
(af Aksel)

Jeg elsker at skrive dadaisme, især fordi det er nemt. Man behøver ikke at tænke så meget, bare skrive hvad der falder en ind. Tit bliver det noget lort. Men i nogle tilfælde rammer man bare plet, selvom man skyder i blinde (eller i det mindste bilder jeg mig selv det ind). Er det mon Gud, som sendte en åbenbaring? I så fald så anede jeg ikke at Gud havde så god selvironi. Respekt for det.

4. Lykkeligt Til Vores Dages Ende
(af Aramlium)

En lang, fantastisk revselse af vort danske samfund og vi, landets indbygeres endeløse, ligegyldige brok og negativitet. Eller er det måske en kritik af at vi ikke brokker os nok? Måske er det nærmere en kritik over at vi har det med at brokke os over de forkerte ting. Måske er jeg helt forkert på den.

3. Mesterreglen
(af Aksel)

Vinder præmien for at være mit favoritdigt som jeg selv har skrevet (indtil videre). En lang, surrealistisk tur ned i min, Aksels, psyke. Kald det bare navlepilleri, jeg har det helt fint med det. Den del af mig der bekymrede sig om den slags er for længst brutalt myrdet af en ansigtsløs psykotisk bøddel gået bort.

2. Højkvad
(af Aramlium)

I sig selv et genialt digt, som endevender tidens rastløse narcissisme. Senere hen satte Aramlium mig til at indspille digtet som en 60'er-70'er agtig rocksang. Det var en fantastisk idé.

1. I Kø Med M
(af Aramlium)

Det her digt er inkarnationen af alt hvad den her digtblog står for. Det er grinagtigt sjovt, hverdagsagtigt relaterbart, bidende satirisk og først og fremmest fuldstændigt ud af den blå luft. Og det er kun på overfladen. Dybere sætter det spot på vores inderste instinkter, på samfundets normer og regler og på vores sociale frygt for at skille os negativt ud, mens vi paradoksalt nok drømmer om og håber på en dag at kunne skille os ud fra den grå masse med et genialt påfund, som nogen kan hylde os for. Eller i det mindste en dag at kunne slippe væk fra det stramhedsbetræk, som samfundet nu engang er, om man ellers kan lide det eller ej. Næsten hver linje er en fantastisk oneliner i sig selv.

Boblere:
At Elske Dårligdom, Mikropopkorn, Der Er Plads Til Ord, Kvindens Kvalte Skrig, Mellem Så Mange Flere, En Stund I Helvedets Paradis, Nice Old Spots, En Dag Et Sted Fuldstændigt Magen Til, Den Store Hjernedøde Grød, En Dag Med Gøgleren, Jonna Og Åge-Kajs Søndagstur, Og Efteråret Kom

Godt nytår.