Blåfugls flugt

En ukendt vished finder vej
Især nå svaret ustræbt er
Det bobler kækt trods mangt et nej
Og følelsen i maven bliver sær

Det i vores sære stunder
Nå tiden ikke rigtigt går
Vi magter ikke livets luner
Trods livet endnu os formår

Det er nå alt skulle fryse fast
I et sekund urørligt evigt kun
At vippen skrider fra ballast
Og gribe løs man må i luft

Så hellere flagre en falde tung!
Hvem ved hvad andet falder
Fald for evigt om jorden rund
Driv med til selv du kalder

Eskaborte

I et andet liv
I en verden blot et bjerg
Er der et andet liv
Og en flugt fra fangenskabs fordærv

Der løber man altid ned
Flyver, driver kændre frem
Møder dem der ej blev ved
Åbner døre op med end på klem

Venners netværk strækker langt
En flytur borte til en solskindsplet
Blot kort nydes stedet varmt
Før videre, videre fra bjerget slet

Flygt fra ondt og rejs fra godt
Lev kun kort, lev blot lidt
Løb fra bjergets top og ondt komplot
Ren fra det der sikkert ikk er fedt

Taler i søvne

Et sted bag øjnene åbner verden op
Man står som pludselig vækket helt i chok
Ord forplanter sig og øser mening ud
En rose bag en væg og forsøgt et brud
Men kun lys kan nå de røde blade
Kun kikke før man den i fred må lade
Og brat så krænger jorden åben sig
Noget kært fortabes og undslipper dig
Blot for et øjeblik bag ved dine øjne
Fylder du dig selv med sværeste af løgne

Fuck Mine Tanker

Min største frygt det plejede at være hjernevask
Nu lyder det egentlig slet ikke så skidt
At være fri for at tænke alt det beskidte snask
Som kryber på mig lidt efter lidt

Hvis nogen ville bortføre mig og stjæle min hjerne
Uden at hverken dræbe eller pine
Måske jeg kunne få fred til at gøre dags gerning
Uden at føle mig kvast i en maskine

Jeg er træt af hele tiden at beslutte mine tanker
Og træt af skyld og ansvar når de lækker
Frihed er afbud fra at skulle smede ranker
For bare at rykke rundt med ludobrikker

Men hvis nu nogen styrede mig uden jeg var bevidst
Så kunne livet måske være lykkeligt
Det gode liv er at få sig en helt del vilkårlig pisk
Ubevidst at man er fucking ynkelig

Nostalgi

En liste - over indlysende sandheder

Hvad der findes vil blive fundet

Der må tabes hvor der bliver vundet

Tingene kan sagtens blive værre

Der er altid fare på fære

Verden er dejligt ond

Der findes ingen god grund

Alt er i sidste ende selvforskyldt

De værste er tit dem der bliver forgyldt

At blive dårligere er muligt

Intet er reelt uoverskueligt

Før Søndagen (eller: "Den bedste Danske opfindelse er Gud")

I mørket kan ingen se dig tude
Men der er skam nogen et sted derude
Hulk sender lyde
Ingen dør er altid låst
Gud glaner tilbage gennem din rude

Han er en stram og pumpet mand ved et bord
Steget gennem alle rangene i flor
Der er ingen barikader
Gud ved du er en bøv
Hvad findes bliver fundet
bror lort

Fuuuuuck

Buhhhr

nuuu

Wuu...

sum sommer

wuhuuuuu

Jordomslugt dunnerhørelse
Frifølelse ala gyng gang
doppelte glæders alting
en søvn mere end saglig

Beruselse
beduggelse
befuldskab

En morgendag af ondskab

Forårstræ; dødsdømt træ

Mange blade små
Lysegrønt behårede
Svamp dræber langsomt

Fuckmusik Komposition Nr. 2

Hvad der ikke bør sættes ord på, kan man udtrykke med musik -

Universets død

Sandheden alle søger
er et kort af tal og bøger
En enkel opsummering kort
hvor meget der er af hundelort
men i et uendeligt univers
må der bindes på kryds og tværs
holdes alting stille sidst
kun blot for at vide frist

Hvem ved

at vide verden
så ganske let
forstå den så
kun blot i gæt

|O|

Et flyvende hoved gennem natten
Over hække og træer
Lysende hvidt, lydløst
Et sted i øjenkrogen, i splitte sekunder
Når lyset slukker, når ansigter drejes
Udenfor vinduesglasset, midt i rummet
Beton, beton, beton, beton
Er det et nyt øje der våger?

Udenfor

Verden er kun et sted for gennemgang
A til B og videre endnu engang
Inde i husene kan du glo ud i luften
Udendørs land er forbeholdt fornuften
Mobilitet og fremgang hersker her
Standser du op er du sikkert ret sær
Er I to eller flere kan det dog måske gå an
Men stiller du dig udenfor er du en ensom mand
Se, dem der står alene er på gaden dagen lang
For andre er den kun et sted for gennemgang

Fuckmusik Komposition Nr. 1

Jeg har lavet en helt ny musikgenre!
(?)

Sjælens vinduer på klem

Tredive trætte tømmermænd
Øl fra Karl og borgen
Øreslåen fuckmusik
Det driver dage durk fra livet

Knivskarpt solskælv skære sjælen
Ømme åbnet øjenlåg
Svegne salte spalter
Lukker lastet hurtigt hen, ganske uberiget

Billedbrud

I de første penselstrejf
Males aftenen op til lej
Så med fine dybe skygger
Historien bag nakken trykker

For mørke mellemrum
Variation og stille stum
Kan pludselig sig snige
Ind helt nært på og skrige

Flygt, stop, Glem og gem dig
Løb, jag et sving og så et drej
Dog den flugt fra det man "ikke" så
Indhenter en før man går i stå

Hjemsøgt er man af sig selv
Arrigt bange uden held
Kun igennem nattens blindhed
Kan man atter finde stilhed

...
..
.

Helt blank.

Der må være en mening med al smerten
Mon mit sind kan give noget til verden
Findes der noget unikt derinde
Som kan sætte sig på folks nethinde?

Jeg prøver at tage et kig
Men der er intet bag mit blik
Det eneste verden får at se
Er hvidvendte øjnes kvalmeve

Mennesketro

et kors af sølle stål
En bog af vrange ord
Valg fra fordums tid
og mange kolde sten

Hvad er du tro
Hvem er din herre
Hvad gør dig hel
og hvorfor stadig?

fuglens sang er genkaldt
Sunget før og bedre
Træer lige grønne
Søer lige skønne

Hvad driver bæstets gang
hvem orde himlens sang
I verden ren for svar
er livets blanke ar

Fri fra lænker vader de
og med dem følger flere
Vejen blotlagt før trådt
usmertelig blank og vådt

Som mønten smedet ru
skaffet, gemt og lun
skal sindet altid løbe
før retfærdighed gør gru  

Til mørkets frembrud

Røde striber maler over jern
som aftensolens famlen hjem
Et sted ved en skovs brænding
På en vej lidt efter en vending

Et hotel for frie fugle, mus og mere
En udtjent kæmpe ubegravet hviler
og alder slår kun flækker flere
nu mens månen sagligt smiler 

igen en uge

åh tomme krop
åh vage sjæl
Giv ikke op
lyd dit vræl

Åh mørke indre
Åh dybe sorg
lad intet hindre
dit sære sprog

tab de tomme lyde
spild de gemte sår
se en ny sol møde
ung af friskt forår

Aprilsnar

https://www.youtube.com/watch?v=snLOV4sktzY

Nu fik jeg ikke nogen reaktion, som jeg ellers havde håbet på efter al den pinsel jeg har udsat mig selv for. Men troede du på det? xD

---

Et sted i 

hovedet drømmer jeg om
bjerge, om
sne på
toppen af
september, på dit
hår, om røde
kinder som to
solnedgange på samme
tid på et
efterår

Jeg drømmer om en sidste
kærlighed, om dig der putter et
plaster på mit
øje som et
undskyld for at jeg ser alle de ting du gør for at sorge mit
øje som det aldrig er blevet sorget før

Et
sted bag mig drømmer jeg om
jordbær der rødmer, en håndplukket
sommersalut, en
smag af
natjuice, om
fregner i
ansigtet som
stjerner i
mørket du havde drukket

Du vrøvler uafbrudt, en tidlig
tilstand af
efterårsblues og jeg tænker på om det nogensinde vil blive det samme når du ikke er her længere i mit
galleri, når du ikke maler
graffiti på mine
mure, når du ikke leger du kan tale
Swahili med
fuglene på vores
gåture, aldrig, aldrig har disse
fuglebure været mindre i
hovedet at erindre

Et
sted foran mig
drømmer jeg parablyiske
drømme for dig, ømme
måder jeg har aet din
hud på, hvordan
favntaget vender ud på det
ydre af din
krop så man kan se at der gemmer sig solsikkefarvede
bjørnekløer, et
ønske om at få
børn før du dør i dit
indre, du har alle mine
favoritorganer

Jeg drømmer om
musik fra en
synthesizer,
rumrejser ud af
hovedet,
digte jeg har skrevet kun for dig og alt er nu blevet til
distance i mig

Et
sted hvor
drømme går hen og dør i småt
brændbart,
drømme om dig er en truet
dyreart i
oktober
måned

Et
sted mellem mange
steder drømmer jeg i søvnløse
rum i en vågen
vind af
applaus fra et
publikum der bifalder at det lykkedes dig igen at kidnappe mit
sind

Jeg er som en
hund lænket til dine
lygtepæle af lysende
minder og
kødben af
kærlighed du kaster

Jeg drømmer at
solen skinner, at vi kæmper
vandkampe midt i
november - det er højst usandsynligt men i
drømme kan
alt jo ske, dykkende
hvaler dykker ned i
sne og dig der plasker med dine
gummistøvler, i
himlen skvasker
solen våd, det var først senere i
drømmen at jeg forstod hvad det betød

Jeg siger til mig selv: et
plaster beskytter ikke mod noget,
fuglene, er de allerede fløjet?

Det
eneste der er tilbage i dag er
distance og det nytter ikke noget, vi har allerede løjet for os selv for meget, det eneste der er tilbage i dag er
overlevelseskonkurence og ikke at dø først

Sommeren er allerede gået

Efteråret har
hævntørst

Efteråret er ikke et
sted for
drømme om dig

Et
sted i
hovedet svømmer jeg

Svømmer jeg?

Drømmer jeg?