Travle verden

At nå at gå før døre lukker
At være der for kære endnu
At fryse og gyse udklædt som dukker
Drømmens ende er selvforskyldt.

Vor Frelser, vor Frelser!

Den Usynlige Hånd
Flyver gennem natten
Halleluja!
Den flagrer med fingrene
Med håndled
Som gennemsavet blæver
I et stålsat greb
Finder man dens kræfter
Som løsner alle snore
Med flad hånd og på højkant
Kan Den Usynlige Hånd skære igennem
Kællingeknudder
Den har kurs imod
Odense
Den stad som den vil kærtegne
I nat
Med sine velsignende negle
Thi Odense er for sød og lille
Til at være på det store farlige landkort

Den Usynlige Hånd tager fat
Om jernbanesporet og river det op fra hele landet
De langsomme IC4 toge falder ned og eksploderer
Jernbanen er et artifakt fra fortiden
Mange mennesker skriger i deres døds øjeblik
De får jernstolper og plastikposer i hovedet
Husfacader vælter ned på folk der er for dumme til at flytte sig
Blod bliver til en rislende flod i gaden
Undermennesker haster ned til floden og stiller dagstørsten som dyr
Den Usynlige Hånd griner ondt men også sjovt

Verden er et farligt sted
Dejligt og risikofyldt

Fuckmusik Komposition Nr. 3

Dagens miserable digt

Jeg gider sgu ikk ned i metroen
Den ildelugtende, solysfornægtede metro
Busserne er gået
Jeg går hjem
Himlen er skyfri
På jorden er det gråvejr
Bittert småkølige
Er solens stråler mod mit blege fjæs
Jeg fryser.

Verden
Dig med lækre iskager
Det du ser jeg har i sinde
Er en helt masse fucking bullshit
Isen smager ok
Den er ok.

Farvel farvel.

Regn over hele vejen hjem
I en Halvtom massetransport
En modkørende er kørt ind
Han undres over hvad er gjort

Hans blik møder os lidt kort
T-shirten er våd og hvid
Et dyrs liv er gået bort
Han forstår ikke en skid

Ja det er jo faktisk et digt: digtet.

Blinde smil før tøre tåre

dumme svin før øre dåre 

Stedsegrønt for evigheden 

lækkert skønt midt i freden 

Sprællemand gør dansekrop 

skridt på strand må vaskes bort 

Antiord 

(fuck det er minimalistisk)

*

/\

digtets røv

URT1CA D101CA

JEG BRUGER EN ANDEN BR0WSER
JEG BEHØVER 1KKE AT L0GGE 1ND
SÅ BEKVEMMEL1GT
BER0LIGENDE MUSIK
SKRUET UP T1L MAX

MAX1MERING AF FØLELSESMANGEL
1N1TIAL1SERER_

1NGEN FARE
1NTET NYT 1 NATTEN
HVAD SKER DER PÅ GADEN
1NTET AT BEKYMRE S1G 0M
KUN EN P0TENT1EL M0RDER:
ELLER 11

JEG ER 1
IKKE EN M0RDER
ARBEJDE SKAL GØRES
JEG ER ARBEJDS0M
JEG 0VERH0LDER ALLE DEADL1NES
JEG H0LDER MIG T1L PLANEN
SPR1NGER 1KKE N0GET 0VER:

SØVN ER F0R MENNESKER
KÆRL1GHED ER F0R MENNESKER
MAD ER F0R MENNESKER
ARRANGEMENTER ER F0R MENNESKER
ANSÆTTELSE ER F0R MENNESKER
TR0 ER F0R MENNESKER
S0RG ER F0R MENNESKER
FR1HED ER F0R MENNESKER
S0LEN ER F0R MENNESKER
MÅNEN ER F0R MENNESKER
REJSER ER F0R MENNESKER
FREMGANG ER F0R MENNESKER
TANKER ER F0R MENNESKER

_er jeg er en plante?

Srevelevn

Hvordan nyder man det man ikke kan
Alt det skønne, flotte, store og øvede
Hvornår slipper vi fri af eget sand
alt det grønne, rådne, lorne, og bedrøvede

Hvad er smil og rart og hygge?
Hvornår er nu og snart, men så imorgen?
Er det blot hvad man må frygte
Blottet tanke dorsk og mørk fra skoven. 

Alle De Hersens Ting 2

Bag mine maleriske motiver

Gemmer der sig sakse

Det er ikke noget nogen beskæftiger sig om

Medierne er for pæne

De viser ikke vores apati overfor hinanden

Sakse og grækere

Sådan står vi og vinker i tide og utide

Og folk hyler og vifter med dannebrog

Det er derfor ham den anden ikke gider være dansker

Han gider ikke tale ordentlig dansk

Og jeg har heller ikke ligefrem fuldt med den lavkøbenhavnske udvikling

Men folk elsker os jo

Folk ser kærlighed, hvor der ikke er nogen

Og så må vi alle lade vagterne og tjenerne hviske i hjørnerne

Alle De Hersens Ting 1

EU, NATO, FN, WTO

Alle deres konventioner fejer de væk med en kost

Og det er ikke noget WHO er glad for

Men en smøg eller

60 giver ro i sindet

Ro i sindet er sundhed

Tro mig venligst

Når man rejser jorden rundt og

Bliver venner med enhver

Som er mennesker som

Jeg

Så kan vi stå sammen under faner i alle farver og former

Mit hyldestkor og sociopatiske spioner

Alle andre er jo ligeglade

Fantasi Er En Personbrist.

Jeg har rendt rundt og været paranoid i dagevis nu.
Hvad hvis nogen så mig? Hvad hvis de spurgte hvad jeg skulle de følgende dage?
Hvor jeg skulle hen? Og hvis de så mit udtryk i ansigtet. Mit ualmindeligt døde ansigt.
Deres øjne ville ekslodere. I forbløffelse. Vildrede. Skam. Over at kende sådan en person.
Skulle jeg lyve? Jeg kunne opdigte noget der faktisk var ganske forfærdeligt.
Ifølge konventionel visdom, altså. Men de er lykkeligt uvidende. De ved ikke hvad jeg ved.
De kender ikke den smerte jeg udsætter mig selv for. Gang efter gang. For ussel mammon.
Jeg er en slave.

Løgnen. Hvad fanden. Jeg lever af at opfinde løgne. Skriver side op og side ned. Op og ned. Ned, ned...
Som en insider ved jeg ting. At den bedste løgn er den, som indeholder så meget sandhed som muligt.
Jeg kunne fortælle dem at jeg skulle i sommerland. Det ville trods alt retfærdiggøre det en smule.
Men jeg skal ikke i noget sommerland. Og jeg kender mig selv. Jeg kan ikke lyve åbent.
På skrift er det nemt, så nemt. Men jeg kan ikke lyve folk op i ansigtet. Det kan jeg slet ikke. Kun i "avisen".
Fandens BT. Folk der køber det forbandede lort fortjener at blive løjet for. De er selv ude om det.

Skammen. Den sidder på mit kranie som en stor sten der tynger ned mod min bløde hjernemasse.
Jeg går rundt i mellem miniaturemodeller i pangfarvet plastik.
Sjæleløse plastikmennesker uden ansigt går rundt mellem bygningerne.
Dette er det meningen man skal narre sig selv til at forestille sig.
Og det ser skam ud til at lykkes for de fleste. De ser begejstrede ud. Eller i det mindste mildt fornøjede.
De bevæger sig jo ikke. Plastik-"menneskene". Det er jo et absurd teater at beskue.

Togene. Små plastiktoge kører rundt. Uden destination eller passagerer. Formålsløst.
Hvad ser folk i dette vandvid? Skulle det forestille sig at være imponerende? Interessant?
Jeg hader kunst. Men dette er ikke kunst. Det er næsten værre. Plastik. Jeg går forbi Nyhavn.
Falske Nyhavn. Det ligner ikke engang. Og vi er i Jylland.
Siden hvornår er de begyndt at bryde sig om København? Det er måske netop grunden.
Grunden til at jyderne laver så grim en model af hovedstaden. I deres afskyelige eksportmarkedsplastik.

Legoland. Hvad fanden er der galt med mig? Legoland. Måske kan Lego Harry Potter svare mig.
Hvad fanden er der i vejen med mig? Et kort øjeblik føler jeg at han svarer mig. Findes Gud?
Men nej. NEJ. Det er bare en forpulet sammenstøbning af sammenlimede plastikprikker.
Ikke engang vellignende. Men det er et millionfranchise. Det behøver ikke at ligne. Idioterne elsker det.
Jeg burde smile. Jeg burde være lykkelig. Som et lille barn. Endnu en lille forkælet lorteunge.
Er jeg forkælet? Kan man være det som voksen? Hvorfor er intet godt nok til mig længere?
Eller stiller jeg bare krav til hvad jeg betaler for? Det er vel fornuft.
For skulle dette forestille sig at være fantasi? Kreativitet?
Jeg skal vise dem. Jeg ejer fantasi.
I modsætning til lorteungerne som kun kan få deres forældre til at samle byggesæt efter vejledningen.
Jeg ejer sand fantasi. Den slags der ikke kan gemmes væk.
Sendes til Cayman Islands. Løgnere. Jeg ejer FANTASI. Ikke også det kan I tage fra mig!!!!

Springet. Jeg springer. Fra monorailen. Ned i Nyhavns minikanal. Ned i vandet.
Jeg river skjorten i stykker. Flår plastikmurstenene fra hinanden. Befrier dem. Fra hinanden.
Fra limen. Som de har lidt under siden 80'erne. Tror det var 80'erne (på BT researcher man ikke, red.)
Jeg kaster klodser. Ned i svælget. Sluger. Synker. Mærker de temperaturløse, rå skår i halsen.
Træder på lorte... AVVV FOR HELVEDET JESUS FORPULEDE RØVHUL

(godt de afskaffede den blasfemiparagraf, red.)

Og i det øjeblik
indser jeg
at
jeg bliver ved
med at gentage mig selv
køre efter samme formel
hvor jeg tager
til en eller anden
forlystelsesespark
går bittert rundt
mellem attraktioner
som burde gøre mig glad
til jeg gakker ud
og gør mærkelige ting
hvad skal jeg skrive...

I det øjeblik
indser jeg
at
jeg er fantasiløs.

M på M

Fy for klistret kassedame
Og kassemand og sodahane.
Åh fuck hvor længes man et bad
Nå man ser hvad de kalder mad
Lugter alt her virkelig af små børns lort?
Selv tanken om flugt driver så hurtigt bort
Håbløshed smitter af fra hver en stol
Og langsomt drukner vi i kortisol
Falsk musik uden sjæl øret hæmmer
Jeg ved de ikke vaskede deres hænder

Jeg er en romer. Jeg udstøder alt i kummen
Jeg skrider, men tager ketchup med i lommen

Ellevræl af liden

Tri er tvind i lene stund 

fri er hind ved gravens grund 

*

Fals for lys i dagens tid 

Blot for natten skind af hvid 

O|O

O

|

Et Affaldsmenneske

Sådan en som ikke får kursen på Fællesskabet A/S til at stige men nok modsat
Du kan næsten allerede høre aktionærerne klage
Han er jo ligefrem sådan en der gør det rum han er i ubekvemt
Dræber den gode stemning med sit blotte kropssprog
Og skjulte baggrundshistorie
Det er faktisk utrolig gavmildt at nogen overhovedet gider investere deres penge i noget med sådan en kæmpe bunke usle mursten på slæb
Han er så doven, det er jo helt vildt
Så doven at han intet vil gøre ved sig selv eller sine problemer
Der er intet at gøre
Han burde kappe snoren fri os andre fra hans utåelige efterslæb
Selv hvis det er en grov overdrivelse...
Altså, hvorfor skal vi egentlig finde os i noget som helst?
Finde os i nogen som helst irritationer?
Skulle det være det gode liv?
Send ham ud af landet eller send ham på gaden og lad ham sulte til døde
Er det så direkte at det helt irrationelt skulle have en indvirkning på din samvittighed, så frys ham ude
Ignorer ham, bagtal ham, spred rygter, stir ham ned
Lad ham vide at han er uønsket
Vi vil ikke ses med sådan nogen
På et tidspunkt vil han så nok "gå væk" af sig selv
Problemerne vil ikke løse sig med det samme
Der er masser af andre som ham
Men hver og en mindre er en sejr, som gør verden en smule mere tålelig
Så kæmp videre og fortsæt med at formere de fremskridt vi allerede har opnået!

De Levende Døde

Jeg, Aksel
Er det mest apatiske menneske
I Europa

Tiden skal gå
Jeg har en ende jeg skal nå
Mit hjerte banker

For plastiklegetøj

Jeg ved hvem det skader
Men fortsætter
Fortrøstningsløst
Til Kina
Til fods
For det gør man nu

Jeg ved du kan se mig
Når de hamrer sig til blods

...Ehm sgu.

Men hvem ved

Jeg er ikke den mindste smule ked
Jeg ved meget bedre

Men jeg er så fucking ligeglad

Ærafald

Når tiden nås af udelt spist brøde
må verden flyde i retfærdigt røde

Da er håb ej bod for ubrugt tid
Men effekt af frygt for evig splid

Så må tro ikke blokere handling
Men da blusse glødens forvandling

Når tiden nås af skævhed blandt dygtige
Må verdens fredsvilje blive flygtige

For da er delt ej godt for rige
Og da deres skjold af fattige

Så falder Fæ for kløgtigs planer
mens staklers guder blinde glaner

Den tid for krig og kamp for andre
Er altid nær før uret vandre

  

DANMARKS DESTRUKTION

[Indeholdende en oplæsning af "Fordummende Udvikling"]

Fordummende Udvikling

Danskere
Det er håbløst
I bruger al jeres tid
På at kigge på kattevideoer
Tid I kunne bruge bedre
På at kigge
På vores reklamer

Vi får slet ikke den kundeinteresse
Vi burde
Vores butikker er tomme
Virksomheder lukker
Vores livsværk
Ingen kender vores brand
Vi er med til at skabe vækst og velfærd
Til landet
Og så drukner I det
I jeres apati
Installerer adblockere
Og klistermærker på postkassen
Forventer gratis goder
Ingen medfølelse overhovedet
Ignorerer alle de flotte reklamesøjler
Vi har stillet op til jer
Plakater og store skilte
Vi har brugt blod, sved og tårer
På at specialdesigne
Til lige præcis jeres subsegment
Vi har undersøgt hvem I er
Iagttaget
Tracket jer
Sat os ind i stoffet
Vi ved hvem I er
Vi ved hvad I vil have
Jeres inderste tanker og håb
Men selv skærmene i busserne
Må se sig oversete
Ildesete
Stigmatiserede
Til grin og spot
For jer
Danskere
Mangler empati
I holder på deres penge
Og opmærksomhed
Dekadensen blomstrer nu
Der er intet samfundssind
Kun egoisme
Ren og skær
Dumhed
Og krævermentalitet

Danskere
Det er håbløst
Gulvet er banket
Klorvand i halsen
(Vkt_a*vkt_b^2)/|vkt_b|^2
Grublende gabeflokke
Tralalalalalalalalulalej
Søde katte
Hvilken tak.