Entré.

Der står en eller anden mand på et gadehjørne.

Han står foran en høj bygning med en dejlig SKY LOUNGE på toppen
Der har man nok udsigt over hele den flotte by, tænker han
Men der er ikke nogen døre eller porte nogen steder at spotte

Han går rundt om bygningen, studerer og betragter
Men nu er han på det samme sted han startede og stadig uden indgang
På muren ud til gadehjørnet er der et skilt; der står:
"Smid sten på muren og hop ti meter mens du er flad"
Det giver ikke meget mening i hans hovede
Men... det går vel nok? Det ska han sgu da nok finde ud af.

Så hvordan hopper man ti meter?
Og at blive... flad? Det lyder ikke rart.
Han starter med at smide et par sten. Det er da en... start.

Han stopper lidt en gang i mellem
Mest når undrende forbipasserende spørger hvad det er han gør
Og yeah... han kan jo ikke stå der
På et offentligt gadehjørne til alles skuen og smide sten på en mur
Og ligne en der er syg i skruen
Så han viser dem hvad der står på skiltet
Og forklarer dem at selve meningen med hans liv ligger inde bag murene
Og de nikker forstående og de forstår ham.

Han kigger rundt.
Alle bygningerne han ser er høje og malet grå
Og egentligt ret uinteressante synes han
Inkl. den han prøver at komme ind i egentligt
Den er klart mere interessant end de andre...
Men... meningen med livet?
Han kaster flere sten.

Armen gør ondt.
Han kigger ned, og ser at han nu står på en bunke af de sten han har kastet
Stadig ingen åbning. Han har brugt alle sine penge på sten og sten og
Sten i alle verdens forskellige farver og former
Og sten og...
Vent, er der ikke... nej da.. bunken er da over ti meter høj nu!
Jo da, vores mand har
Smidt sten på mur
Er flad
Har nu mulighed for at tage spring på ti meter

Og det gør han så
Og rammer bunden, benene rammer asfalten og slår op i hovedet
Og han får kranjebrud - men
Der er stadig ikke nogen indgang der åbner sig i bygningen.

Over ham flyver en helikopter og de ser manden på asfalten
Sådan en tosse... Han kunne have brugt sine penge på en helikopter
Og så brugte han pengene på en stor bunke sten?

...i håret.

Jeg går ud af biblioteket og jeg har handsker på for det er koldt
Jeg går ud og finder min cykel som er låst fast til et cykelstativ
Jeg låser cyklen op men finder at nogen har smurt låsen ind i lort
Jeg ved ikke hvad for noget lort, hundelort, kattelort eller menneskelort?
Jeg tørrer lorten af så godt jeg kan og sætter mig op på cyklen
Jeg ser ned, mine bukseben er smurt ind i lort for nogen har smurt lort på pedalerne
Jeg bliver irriteret men cykler lorteindsmurt hjem igen på min lorteindsmurte cykel
Jeg kommer hjem og gnider mig i håret med følelsen af “hvad i helvede?!”
Men der er stadig lidt usynlig lort på handskerne og nu har jeg også lort i håret
Og så griner jeg ved tanken hahaha lort i håret

Det første glas

Nysgerrighed er et hemmeligt hus på stylter i en gammel lagerhal for fisk
Uvidenhed er de folk der går lige forbi udenfor på en gangbro og som blot ser rust og blik

En mand ved navn bo fandt en dag en vej ind fordig han kunne
Han fandt andre folk og han så ingenting, for der var intet at se

Intetheden var hårdere end jern og sten
Stilheden som sår uden værn knuser ben

Han så sin verden rettet med fejl

Han blev og han sortnedes i mørket hen
han knuste to flasker og dræbte sin ven

For nå intet længere kan svare for dig og svare for sig selv
sætter folk sig altid i andres gæld

Hvem var det der skrev en sigende bog?
hvem var for andre tanken klog?

Hvad skete der dog da de så tænkte uden hjælp.
vejledt af vildledelse og brændene ord
skriger de alle samlet i kor!
"giv os et lys, giv os et håb! giv os alle velsignet dåb"

Men.

tro håb og alt meget mere sat til side
Hvad er det du gerne vil vide?

Vil du høre dig selv ekkoet retteligt
vil du høre det der skal være sandest
Vil du høre det andre holder hemmeligt
Vil du hørre hvad det er der ikke må siges?

Lad mig fortælle hvad du vil høre
du sidder i en vogn der ej kører

Vi sidder alle i den vogn til vi selv hopper af, eller skubbes ud
men hvem styrer, trækker, skubber eller leder en vogn der aldrig kommer nogen steder?

Nogen siger at ingen kan få vognen afsted, nogen siger blot en rigtig kan, nogen siger at nå alle skubber skal det ske, og nogen tror vognen er til last.

Men vognen står der bare, uanset hvad nogen siger gør og galer

Den står der, til du lader den bevæge sig

Lad accept være den gift der holder dig i livets leve
og svøb dig vel godt og grundigt i glemslens lage.

Sandhed er papiriklædt glas.

Nattogs natmænd

Tillid er at falde i søvn i en stillekupe

Et sted hvor ingen kan vække dig med ord

At misse sit stop er jo hvad der kan ske

Du ender på en endestations sikkert regnvåde spor

Mørket vil næppe da hjælpe dig

Og dit batteri var dødt før du tog afsted

Lad os håbe Orions stjerner viser vej

Til sidst i din egen seng må du vel finde fred

Sikke en verden folk sover fra tænker du så måske

Tanker ganske magen til kongen tænkte i en velkendt stillekupe                

Hvordan eksistensen savlede

Jeg står på bar bund, og jeg er fuld af noget

Hvorfor skal jeg stå når jeg kan gå, hvor er min arm til at gribe med

hvordan kan jeg stå hvis jeg hellere vil gå.

Alle burde kaste sten på min sprøde ryg

Herren Er Ægte

Soundtrack: "Uden Navn"
http://onlinesequencer.net/243205
---

Det er sjældent jeg drømmer
Men nogen gange taler Gud til mig om natten
Han ser ud som Saurons øje
Han stirrer på mig og jeg prøver at kigge væk
Og nogen gange kan jeg ikke falde i søvn så jeg stirrer ind i vægen og lukker øjnene, men selvom jeg ikke sover kan jeg stadig se Saurons øje/gud, svirvlende bag øjenlågene, og jeg åbner øjnene (mine egne øjne) og ser væggen og jeg overvejer om jeg lever i en matrix styret af sauron og at ringens herre er lavet fordi alt hvad der findes har noget med mig at gøre og bliver relevant en dag og hvad jeg aldrig hører om findes ikke så ringenes herre er i virkeligheden en besked henvendt specifikt til mig fra Gud og jeg har kun set filmene én gang for jeg kan ikke se dem mere; jeg er fucking bange og prøver at se væk fra Sauron, men han finder mig altid og ser alt hvad jeg gør og jeg er så meget på røven og en dag vil jeg dø af kræft med slanger ud af næsen.

Kontralasteligt

Betal altid med tåre den gladeste stund

for tættest på toppen er den hårdeste bund 

Græd altid bitterligt når alting synes bedst 

for da ved du at du vil føle de tørreste tæsk

Glem aldrig dine mareridt nå drømmen svøber 

for da er det du med lånt mønt lidslen køber 

Husk altid græmsel og trængsel når du elsker livet 

Jeg beder dig så inderlidt nu- tag kun sorg for givet. 

I en stille stund ved et ensomt træ gem dig bort 

husk at glemme hvorom livet er så varigt kort 

Og lev da bedst igen med trætte øjne åbne nyet 

   

Medfølelse Er En Løgn.

En tur på Bakken sagde sønnike. En candyfloss og en fanta exotic.
Min toyota er noget gammelt møg. Og vi holdt i kø hele vejen fra Brøndbyøster,
Gennem centrum til udkanten af Hellerup.
Hellerup. Jeg hader det sted. Der er alt for mange rige mennesker.
Snobber som spærrer sig inde i deres store strandvejsvillaer.
Med et eller to tårne. Der er kun vandtårne og skorstene fra centralvarmeværker
I Brøndbyøster. Og det var ikke nok at skulle holde flere timer i kø.
Det skulle absolut være hele vejen ned af Østerbrogade. Jeg mener det; Østerbrogade.
Men vi kom til Klampenborg og skulle betale for at parkere øsen. Min tegnebog græder.
Og det samme gør sønnike. Han har trådt i en hestepære. Og er steget ind i bilen igen.
For nu begynder det at regne. Men sådan skal det ikke være. Det er uretfærdigt.

Jeg slæber sønnike igennem talrige  belyste porte til vi kommer til skranken,
Hvor skrankepaverne sidder sælger og sælger turpas til de gode forældre
Som er kørt helt herop i deres gamle øser og nu står i en endeløs kø med deres
Hylende møgunger. Jeg hader mit arbejde. Det er røvkedeligt at være journalist.
Men hvad skal man med slavearbejde når man har den her slags fritid?

VI kommer endelig frem i køen. Sælgeren er en teenager med ostepops mellem tænderne.
Sønnike vil prøve mariehønen. Så sønnike prøver mariehønen. Og nu er han dårlig.
Fedt. Han græder så jeg skal til at købe nogle af disse her friturestegte spanskrør.
Dem der er alt for bløde til at slå børn med, desværre. Hvilken skam.
Men så kommer Pjerrot. Den pædofile gamle ged Pjerrot. Det skal være løgn!
Der går vi ikke hen. Selvom sønnike gerne vil (han hyler og skriger stadig).
Hvad giver de børnene i heldagsskolen? De må være på et eller andet konkluderer jeg.
For ellers ville de da aldrig kunne holde sådan en lang dag ud med alt det skrigeri.
Vi kommer forbi hurlumhej-huset. Men der sætter jeg grænsen. Sønnike hviner.
Den værste lyd jeg nogensinde har hørt. Mit blod flyder ud af ørene, mit karrygule blod.
Jeg ser ned på mine to håndflader smurt ind i karrygult blod og kanelsukker.
Det får det værste frem i mig. Jeg smider sønnike op i pariserhjulet. Det på Bakken (åbenlyst),
Hvor det går sindsforvirret stærkt og man flyver med hovedet nedad uden sikkerhedsbælte.
Der smider jeg sønnike op. Så kan han skam lære det. Carpe Diem. Mit smil når højere
End mine forfærdede medforældre kan nå op. Selv ikke dem med hammer og muskelmasse.

Frisk frihed

Træer fulde af det grønneste løv
Sol på mursten og sol på barben
Luften er tør, let støvet, uden øv

En evig bænkevarmer i parken
En forbigpaserende lomme endevende
En snært medlidenhed i stakken

Hvis alt var fint ville intet være værd
Så mere krig og bombefly i fjernere by
lad os takke bænkemand så sær

Intet navn; Passende navn

Hud ætses langsomt
Nedsænket skriger halvkvalt
Gennem luftslange

Cykelløb; Geværløb

Nogle har motor
Andre har det i blodet
Skydemand blaffer

Monstret

Du kan ikke dræbe monstret
Der bringer ødelagt liv hver dag
Men med indsats kan du tæmme bæstet
Og spænde vognen bag

Det kan trække dig hvor du vil bæres
Hvis bare det får rigeligt mad
Beskytte dig mod dagens fjender
Rivaler der vil dig fortræd

Det kan friste dig at sulte bæstet
Men så kommer du ingen veje hen
Det kan friste at fodre det med mere
Så bæstet bliver stærkere end dem

Men snart er monstret stærkere end kæderne du bandt det med
- og så bliver du ædt.

Mellem så mange flere

Dyre ureserverede sæder maser på og fylder op!

Sammen står vi samlet og venter på et ventet stop!

Den personlige intimssphere er blevet tynget af heftig lugt
benene er allerede alt for overbrugt

En station og døren åbner ud til sekunders frisk luft
tynder ud i en trængsom duft

Men i dette helvede på skinder
ved vi lugten vinder

Og det bliver kun varmer
og folk de larmer!

Selv en ensom DSB-mand
må stå en trælsens stand

Syndsforladelsen
er DSB-1 Billeten

Det er som sagt en stoledans med stole nok!
Men er det mon værd en rutineret konduktørs brok?

Vi er såmænd så mange nu
at vi kontrollen tage ku

Men en revolution på skinder sker ej idag
alle hader vi blot mere, stille, hindanden for vores egen, trængte, sag

Angsten For Blå Kurve 2

De blå kurve
står i vejen
på skrå.

Jeg flytter dem pænt ind til væggen så at man kan komme til og fra.
En stabel til dem med hjul og en stak til sado-masochisternes.
Hej. Hej igen. Det går pænt og stille.

Altså, hvorfor ligger der så meget lort på gulvet og flyder?
Jeg bukker mig ned til jorden og samler lort op.
Folk kan være sådan nogle svin.

Hej.
Hej igen.
Hej.
Hej.
Det går pænt og stille.

Nej... Nu er der en METAL-IDIOT som har har stillet blå kurve
foran døren?!
Og andre RØVSLIKKERE (af formodning)
og ignorant-PIK-HOVEDER
har stablet på så jeg ikke kan åbne den og så jeg ikke
kan komme ud
bare fordi de så fucking dovne og uduelige at
de ikke evner at række forpulede 25 CENTI-METER mere
og er for selvcentrerede til nogensinde at så meget som strejfe
en AN-TYDNING af den tanke
at der er nogen der gerne vil ud
engang.

Nå, men hej igen.
Det går pænt og stille.

Nydeligt vejr.

Popsanger. Jazzsanger.

Det var i 2002 at jeg fik nogle mænd til at spise en adopteret på 19 år.

Han gik på gaden i Estland en lørdag aften. Jeg gik og følte mig ussel, fri.

Han har måske fornemmet mig. Han begyndte at synge da han mødte dem.

Når man sådan skriger er man med i spillet.

For at spille spillet skal man lige være klar over, at der ikke er noget med ro og tryghed.

Jeg eksisterer. Jeg er en kvinde. Jeg er publikum. 

Jeg har set meget af den slags.

Rockbandstemning. Kærestesorg. Blod.

Forløsning.

Musikere, producere og managere med et tilbageholdende fællestræk:

Et fysisk behov for efterfølgende at blive alkoholikere.

---

Dette digt er skrevet udelukkende med brug af ord, som også står skrevet på side 146 af Euroman januar 2009. Ja, det er den side, hvor de interviewer en nøgen kvinde.

Angsten For Blå Kurve

En mur af stablede blå kurve begynder at tegne sig
Og jeg kan ikke længere se hvem der står og venter
På den anden side

De vælter aldrig
For hver gang et tårn bliver så højt at ingen kan nå derop
Er der en klog gut
Der nydeligt starter en ny stabel ved siden af den sidste

Bortset fra de ulidelige fjolser der bliver ved
Med at stable unødigt højt
Bare fordi de er så fucking høje at de kan nå
Og er for snotdumme til nogensinde at gøre noget som helst andet
End præcis det samme som alle andre har gjort
Når stablen åbenlyst er blevet så latterligt høj
At den knapt nok kan komme gennem døren

Men jeg har aldrig tid til at flytte lortet

Så så man sikkerne

Så sidder de og taler om alle tusind kvaler
og jeg mærker da at humøret daler

Men så er det da altid rart,
 at man ikke behøver at tænke så klart
så længe en eller anden taler smart

Bare slå stikket fra fra nu af og for altid
for på kanalerne er der sgu ikke andet end bid

Det handler om tanker der ikke vanker og
løver uden manker

Vi keder os, for der er ikke mere trods
og er du stridslysten, skal du helt til mellemøsten

Der er ingen simple mord i vores gængse land
nu er mord på tv, internet, radio og for allemand

og hvem er han entlig ham allemand?
Er det kun politikere der ham møde kan?

Så slå røven i sædet og nyd noget syd
på ferie fra stress sikker ikke med sas

lad problemer være små og fisken rå
bare glid af på ting og kør i ring

for vi har jo folk til at tænke og
folk til at lænke

politi, ret og politiktak  med
hvad kommer alt det i grunden nogen ved?

Fra sæderne overfor

Et langt løb er kørt
Slutningen bliver overhørt

Hans ansigt er en sten, hvad læses kan bliver gjort

Han ryster hovedet i små ryk, om end han ikke blev spurgt

Men kvinden ved min sides øjne skæver højre ned

Perroner flyver stærkt forbi med hyperfart

                                                          Skrid.

---
Fortolkning af "På sæderne overfor" af Aramlium:
http://kakofonisk.blogspot.dk/2016/04/pa-sderne-overfor.html

Lars Løkke

Jeg tror du er så
FUCKING INTIMIDERENDE!!
Når jeg ser dig i morgen
NÅR JEG BRYDER IND I DIT HUS!!
Dig si’r du drikker ALLLT for meget øl
Og du går rundt i SKOOO der er lavet af SØLV
Men jeg vil have dig i min favn!
Jeg synes at vi
SKAL VÆRE SAMMEN FOR EVIGT!!
Når jeg ser dig kludre rundt i ord
SÅ FØLER JEG MIG LEVENDE!!
For normalt føler jeg mig pænt død
Lars Løkke du er ikke særlig sød
For du lader mig glide på den her måde
Åh Lars så vis mig din ypperlige nåde

Knive

Knive på bordet
Den forgyldte mand hopper op på bordet
Sparker kniven på gulvet
Det siger splat
For en fnatramt betonidiot har lagt sig på gulvet
HANS TID ER KOMMET. HAN STIGER NED TIL HELVEDET.
Imens står den forgyldte og triumferer - han synger karaoke

Men så kommer der en edderkop og kravler op på en bro
Den hopper ud over ved synet af den døde mand
HAM SOM SKAL BRÆNDE I HELVEDET.
Se endnu en synd! Fik et uskyldigt dyr til at begå selvmord!

Den forgyldte tager berettiget hævn. Han går ud blandt verdens mange vindmøller og krat.
Han finder betonidiotens familie og hans folk.
Så binder han dem op med hovedet ned af og ansigtet ind mod væggen.
På siden af væltede lastbilevogne og metrotog.

Han stikker skarpe knive og dolke i deres armhuler så blodet flyder ud af armhulerne.
Imens de forbløder slår han skiftevis knæskallerne i tu med en kødhammer.
Han bliver så opstemt og kan mærke den rå glædesfølelse i benene og i brystet.
Men han må fortsætte for at retfærdigheden skal ske fyldest.

Så han sprætter deres rygge op og tager hvert andet led ud af rygsøjlerne.
Han fodrer dem med deres egne blodige haleben.
Albue- og knæskaller bliver smurt ind i deres bræk og deres afføring
og bliver brugt i løsvægt til at vaske deres hår med.

Han tager nogle skarpe søm og indsætter dem i deres øjne
Lige i midten af pupillen. Sømmene er lange, så lange at de når ind til hjernens periferi.
Til sidst efterlader han dem i ørkenen så miderne og gribene kan æde dem
og deres rådne lig vil fungere som gødning for væskefyldt kakti med skarpe pigge

På sæderne overfor

Et halvt års tavse ord
Kommer så på bord

Han taler lidt om hende, og hun om han

Hun taler faktisk alt hvad hun kan

Og manden snøvler klodset med

Alt imens toget haster uforstyrret

Afsted.

Glæde i de små ting i livet

Grønne lampe

Lamper som er grønne

Lamper som ingen vil have

For de her lamper siger “auf wiedersehen”

Ingen kan lide at sige farvel til folk

Kun mig

Jeg elsker det

Der er så meget blod ud på alle væggene

Indvoldene viser mig vejen

Transportansvarlig

I det igangværende tidsrum spilder jeg tiden med ikke at nytte noget

Jeg sidder i en skraldecontainer med en kop kaffe i hånden, sød musik

Det er jo rimeligt nok at jeg sidder på en affaldspose som situationen er

Der er rummeligt og stille her midt i en verden af i-munden-taleri og kantinesnak

Nå, men jeg må rykke mig nu for stikirenddrengen kommer med den daglige ladning sorte sække

Jeg siger ikke tak til ham, den slags er nu engang indforstået. Bunder kaffen i en slurk.

Tid til at begrave hovedet i den nye udsmedne plastikladning og komme videre engang

Der er jo sikkerhedskrav og kvali-test at tænke på når man sådan kører op på transportbåndet

Men jeg skal derop, alle skal derop, i forbrændingen, selvfølgelig, for hvor skulle vores energi ellers komme fra?

Super Haiku !!

Travle mennesker; syge mennesker

Æg splintres på bånd

Salmonella på kassen

En kunde griner

-:-

Nødvendige poser; elendige poser

Mange tunge ting

Plastikposer bryder hul

Mand går i vrede

-:-

Dyr vin; ensom vin

Kunde ønsker vin

Låst inde i et glasskab

Ingen har nøglen

-:-

Bearnaisesovs; uspiselig sovs

Tabt glas med sovs i

Kunde taber også glas

Gulvet er så fint

Sport

Placeringen som nummer 46 i europæisk sammenhæng
den vi plejer at sammenligne os med
røg ned i et sort hul efter              
at fokus blev rettet mod ansvaret for
at økonomien fører til det maksimale.
Der er store forventninger til
At det er tid til en ny dansk guldalder.
Men er alle overbeviste om
at man lige nu har den rigtige konstellation
til at føre Danmark frem til guldet?
Virkeligheden er nu engang
at andet ikke virker realistisk.
Det er svært at finde årsagen
men det har i hvert fald intet at gøre med
at vi er gået til økonomien
med for stor en tro på egne evner.
Vi kan konstatere at
vi lever i en tidsalder
hvor alting bliver blæst ud af proportioner.
I en verden
hvor vinderen altid har ret.
Lad os lige begynde med at tage ja-hatten på.
Vi har gode fløje.
Vi har et hav af muligheder.
En af de vigtigste ting, du kan have
er et stort fladskærms-tv.

Samtlige ord og langt de fleste formuleringer er taget fra BT’s sportssektion, lørdag d. 13. december 2014.

Farvel Fornuft og Fangenskab

En stakkels ung ville drømme
virkelighedens fortov væk så ømme

En dame sagde "hvor vover du dog det"
 "Ved du ikke hvad der kan ske?"

Han gik forbi og gik forkert

Hun larmede videre om Det og det
"Hvad så med sener nå du andet mener? "

Han gik forbi og gik fallit

det var sku skidt

Damen sagde ikke mere nu
gid hun ku

Han græd næsten ikke meget
Og kisten den var lejet

Senere graver de hende op igen
og smider hende i havet hen

Han taler til sig selv om alt sin gæld
og han tørre ind og vender kind

En sørgelig sang
endnu en gang

Forkert Fascination

En mand vejer verdens farer og vandrer ud på vejen
Han knipser knappen på kameraet kontinuerligt foran kassebygningen
Fotos af en forgård fyldt med fandenivoldsk fiktion

Han betragter sin bedrift, endnu et besynderligt bidrag til bilagsmappen
Cementplads med cykler, manden ser sikkert citrustræer og celtisk charme
Nødvendigvis nok noget i den stil, nikker jeg fra nært hold, nølende
Denne ubegavede u-formede bygning er jo ubehjælpeligt ubrugelig, en unødvendig udskejelse
Da jeg dykker ned i den danske dynge af beliggenheder dyrker jeg dunkle, måske dystopiske dyder

Men manden maler ikke metaforiske motiver, han måler ikke mulige matematiske meningsbelæg
Han holder et hensynsløst hengivent liv i højre hånd, hvor hemmeligheder hører hjemme
Men vindskibeligheden i hans vendte venstre  vedkommer ikke verdens vanevandrende valgvagter
Spændende at se, for sikker er sandets siven

Den lille forskel

Midt mellem søvn og sengetæppe
Høres en lille lyd fra syd
En blæser, en ugle, en dør og nogen klør
Hvordan kan man finde sig til ro før to?
Propper i øren sløver høren

Men da går alarmen
 overhørt
 i vindueskammen

Strøm

Så mange stikker ledninger i stikkontakter
I frygten for at løbe tør for strøm
Snart tænker man ikke på andet
Mens andre lykkeligt er løbet tør, crashet og sendt hjem på lossepladsen
Og lever i deres egne huler bygget af skrot
Jeg kortsluttede en stikdåse og brændte en ledning op

Medlidenhed

Mit blod sprøjter ud i alle farver

Og snart har folk hudfarver

Min hjernemasse bliver kvast og jeg sukker

Og snart ser jeg kun verden i dukker

Mit legeme bliver obduceret og lagt i glas

Og snart falder det hele på plads

Men min fod den er lavet af granit.

Vaskekabine

Der er søjler på rækker

Men ikke foran dørkammen

Du kan gå ind når du vil

Du kan gå ind når du vil

 -:-

Men bag døren står en murstensvæg

Det fik jeg at vide i en drøm

Da jeg var fuld af gift

Da jeg var fuld af gift

 -:-

Næsten tomme flasker

Alt for høje flasker

Der er ikke nok plads

Hæld det ud i en vask

 -:-

Tør skoende af på måtten

Dine beskidte sko

Vi sidder på buede stole

Under lamper der lyser som sole

Stundens tab

Vi har blot de blomster vi ikke plukker 

Vi kender kun de stunder vi ikke sover 

Vi har kun de døre vi ikke lukker 

Kan kun frygte for hvad vi ikke våger 

Kun det vi selv føler 

den tid vi ikke nøler 

Vi har alt hvad vi gerne gør og mere til

Alt hvad vi kan, må, gør og vil 

Hovedbold

Lige pludselig en dag skete der det, at nogen vendte verdens lofter på hovedet
Det blev helt bælgmørkt i sportshallen nedenunder
Og fodboldspillerne kunne ikke spille sammen, så de brølede
Hvad der nu lige faldt dem ind - de råbte og skreg af bolden.

Det viste sig at det var præcis det der skulle til for at score mange mål
Men målmanden var ikke en glat ål. Han var irriteret.
Alle sammen: “HIL MÅLMANDEN” og de satte sig ned på det kolde gulv og holdt kæft
Og de var ved at dø af kulde indtil de blev trætte af det og så skred de

Frugter uden grænser

iNDIANERE KAN IKKE FLYVE, iNDIANERE KAN IKKE FLYVE, iNDIANERE KAN IKKE FLYVE, iNDIANERE KAN IKKE FLYVE.

dE PRØVER BARE AT FÅ DIG TIL AT TRO DE KAN!

sIG UG! OG GRAV STRIDSØKSEN I VEJRET.

Glæden Ved Vore Traditioner

Sprinter, ned, springer gennem sakse, falder og rammer det usle gulv
Står stille og bevæger mig, låst inde, omringet af mennesker

Mellem Christianshavn og Kongens Nytorv

Skærer halsen op på kvinden som taler for højt i sin æbletelefon
Stikker det lille hjerte ud på manden i jakkesæt
Kastrerer den metroseksuelle hipster og hans grimme skæg
Børnehaveklassens indvolde blander sig med deres lærers

Toget bliver sprunget i luften og jorden falder ned så rotterne kommer
Havnen bliver en hvirvelstrøm og suger byen til grunde

Oplæsning af "En Stund I Helvedets Paradis"

Originalt komponeret soundtrack:

"Nordens Største Indkøbscenter"
http://onlinesequencer.net/231132

"Ekstravagant Ubehagelighed"
http://onlinesequencer.net/231159

Det oprindelige digt af Aramlium:

http://kakofonisk.blogspot.dk/2016/04/en-stund-i-helvedes-paradis.html

Lys daG; Død dAg

Solsort spiste fe

jeg kiggede væk fra det

magien døde

En stund i helvedes paradis

En dag i vestlig melankolik gik jeg træt i  butik
Nordens største indkøbscenter hvor alting godt står venter...
Jeg var sulten og søgte føde på en etage alt for øde
Fandt en Pizzamand med ovn og skilt- en med alt blev bestilt
Ventetiden var en time lang, jeg valgte at se mig om gang for gang

Midt i alle stille boder, med udsigt til de låste goder
Stod der sådan en spændende dør, Som jeg aldrig havde set før!
Med overskud på tid og gid fandt jeg døren åbne blid
Indenfor en kæmpe sal støre end en pukkelhval!
Ikke en sjæl, ikke en lyd, blot stilhed fæl og sol fra syd
Lamper midt imellem op og ned, sandstensfarver i evig fred

Endnu en dør magen til før, jeg åbner og ved jeg ikke bør
Endnu et rum støre end godt, fyldt med bade og alt for vådt
men der var tomt og jeg var mørnet, så jeg fandt en plads i hjørnet
Et lille bad kortere end jeg, men sjovt nok sikkert ment for mig
Dog hurtigt blev min glæde kort, da jeg blev forstyret af sådan en lille lort
To faktisk var der i samme stund, ville have mit bad absolut uden grund
Jeg foreslog dem begge en større bad, men høre på mig- om de gad!
Siden deres forældre sikkert betalte, jeg selv et andet bad mig valgte

Jeg sov måske et øjeblik, stod op igen som det er skik
Jeg glemte tiden og gik videre ind ad gange meget lange
længere og længere, men blot på et øjeblik, til et andet sted jeg gik
Luften blev tættere, lugten blev mættere, tobak, Gin, støv og løv?
En ekstravagant stor sal dæmpet belyst, massere af folk, ganske tyst
Fine folk med masker på, med drinks og piber, gulvet sliber
Stille ensom dans i røget rum, alle som en ganske stum

Jeg måtte videre, jeg måtte Ud! det kriblende ubehagelig på min hud
Slidte gange med lysegrønne udviskende streger der i alle retninger peger
Endelig et vindue der er klart... synet er knap så rart
Jeg ser Indkøbscenteret på fremmet land, jeg selv på forkert en afstand

Jeg må tilbage, hurtigt, uset, lade som om alt det her aldrig er sket
Ad gangen med streger, ind i baren jeg drejer, og fare vild. Shit.
Ender på et WC af alle ting der kan ske!
Mit hjerte slår, jeg tager en pause før jeg går
En mand giver bud om at tage skraldet med ud
Jeg har posen med da jeg går afsted, men så pludseligt vender en gæst sig mod mig
Hun taler "er det virkelig dit job?" og jeg smider posen væk fra min krop!
Jeg undskylder mig og peger på manden bag mig der rydder op
Han hvæser gennem sine tænder "var din mund" men hun har allerede vendt sig rundt
Jeg lader hende stå der stum, løber videre og føler mig dum

Jeg går forkert igen på vej til badene hen
Flere gange alt for lange, alt for trange!
Mit ur viser at tiden er gået, sikkert en anden min pizza har fået
To dage har jeg brugt på et par timer- hvad er det for nogen klokker der kimer?
og drømmen er skudt, af alarmen brudt, Fri! endelig fri
Men jeg er trættere end træt, med et hår som krat
Det blev en lang arbejdsdag, og tankens kraft var meget vag.  
   

Vandruchebaneland

Du rutscher ned,

Rucher på en vandruchebane

I et rør der skifter farver i spiraler

Inerti, momentum

Et par få skruer og bump for intet håndværk er perfekt

Det er en skide-fucking-sjov vandruchebane

Igen og igen

Op på bjerget og ned af bjerget i bagende sol

I isnende vind

Med vand på huden, løbende ned

Tørrer, bliver skubbet til alle sider

Langsomt tømmes bassinet forneden

Af sol og fordampning

Vand der fjernes, men aldrig bliver fyldt tilbage

Skulle man tro. Men det har intet at gøre med dig.

Sov sødt i en skraldespand.

Endnu en dag med gøgleren

Lige ude foran mit gardin
Står der noget af et svin
Vi ved vi begge venter stille
til jeg åbner og han kan spille
Han har en dum og grim facon
Minder mig om en sprængt ballon
Hans våben er en violin
der venter kun jag og pin

Men jeg har en flaske sprut
og han er den værste sut
så jeg deler gerne lidt
Til han mener vi er kvit

Demokrati Er Undertrykkelse.

Jeg venter, stiger ind i 12, venter, står af, går, går, går, forbi rådhuspladsen
Ned af vesterbrogade tror jeg nok den hedder
Tivolis porte åbenbarer sig på venstre hånd som en afsavet port fra helvede
Jeg betaler min gode borgerpligt jeg er en god samfundsborger i et godt samfund
Jeg spiser candyfloss. Jeg spiser dejlig candyfloss.
Gud elsker mig og Danmark og Amerika.
Jeg står i kø. Jeg går frem. Kø. Frem. Lille lorteunge. Hader lorteunger der springer over.
Jeg prøver rutchebanen. 23 gange prøver jeg rutchebanen.
Så går jeg over til Odins-ekspressen. Den prøver jeg kun 1 gang. Hader den forlystelse.
Hvad skal jeg skrive, hvad skal jeg skrive, hvad skal jeg skrive, hvad skal jeg skrive, hvad skal jeg skrive, hvad skal jeg skrive, hvad skal jeg skrive, hvad skal jeg skrive, hvad skal jeg skrive, hvad skal jeg skrive, hvad skal jeg skrive, hvad skal jeg skrive, jeg er journalist på BT

Noget om syge børn. Nu brækker jeg mig. Jeg pisser på Veteranbilerne.
Jeg æder lakridser til 50 kr. Jeg er forelsket.

Menneskekenderen

Ved præcis hvor du bor
Bare hun kan udholde tilstrækkelige ord
Sidder på skødet af en anden
Nu hvor alt pladsen er taget af sidemanden
Kender en der er så smuk
Hun deler ikke verden med hendes egen rottekrop

I kystbyen går en eller anden fyr rundt
Som har en ukendt dårlig dag
I centerbyen kører to piger med en s-bus
De undergraver bygninger med den bare mund
I vejbyen kender menneskekenderen en spand vand
Slog hovedet ned i
Slog hovedet

Slog hovedet ned
Slog hinanden med lukkede øjne