lørdag den 6. august 2022

Kvadratistik (Indlæg 500)


Prolog:
"Lille Aksels Genoplivning"

Rituel overgivelse
Fjernelse af overgreb som igler
Tyvetusind følelser
Der sværmer som spøgelser
Vræler
Smiler og betaler
Den Danske del af Helvedet
Kim Larsen er Dødsrigets vogter
"duu lille Aksel
sku du ikke ta og gøre noed ved det snart?"
Lille Aksel er i gang med at løbe op mod en mur og vælte i ring
Han græder og ser uduelig ud på sit betongulv
Hemmeligt nyder han det, den skarnsunge
Helvedet er fuld af den slags nydelser åbenbart
Satan holder sig altid langt væk i medlidenhed blandet med væmmelse
Han er som bekendt ellers ikke normalt en der føler medlidenhed
Så kommer Adolf Hitler gående forbi fyldt med huller og afknækkede kanylerør
Hvorfor er Kim Larsen i Helvedet?
For sin sang Monkeymand, selvfølgelig
Men det er ok, han blev hurtigt forfremmet til Dødsrigets Vogter
Han er ikke kommet noget til, bare rolig
Helvedet er faktisk ikke så slemt i starten
Det bygger gradvist op lidt ligesom i virkeligheden
Det er et sidespring uNDSKYLD
der er også meget lort i helvedet faktisk, siger bare
"Alt det bedste!
Alt det værste!
Og alt det inde imellem, nuancerne
Jeg vil sgu gerne vise det hele frem til folk
så kan de se det hele og selv bestemme
hvad de gider at synes om det"
sagde Lille Aksel
og gik sin vej fra helvedets væsener
døren var faktisk ikke låst
kun lukket 
men ingen andre var idiotiske nok til at ville afprøve en så dum ide
Døren til Helvedet er altid åben
(typisk Kim Larsen)
men lorten reserveres som standard til kendisser
Et andet sted var en eller anden frelst munk ved at sætte igler på sine øjne
fuck hvor klamt, ikk?
Nåjø
Vandre, vandre, vandre
Hva er der egentlig mere at skrive?
Lille Aksel har genoplivet sig selv uden at bruge en fabrikeret hjertestarter
Han smiler så elskværdigt hånligt som kun en sand navlepiller kan
Verden ved slet ikke hvad den er gået ind til
"nu har jeg sværtet verden til i årevis
men et sted er endnu uberørt:

DETTE STED

ja
denne væg
hvor uanende folk er blevet hængt 
for deres uselvforskyldte
ureflektetethed 
men dog, men dog
ingen kan gøre for 
hvem de er for nogen

Væggen ser ned på dem 
der aldrig ville andre noget ondt
med vilje
væggen gør de der ses som
uskyldige til skyldige
fordi de så absolut er det
men efter målestokke 
de sikkert ikke kender 

Kendte de ville de ikke forstå dem
forstod de ville de afsky dem
og de afskyr hvad de end afskyr
længes hvad de end længes efter
alt hvad deres celler længes efter
cellerne udvokset af sig selv
ud fra Fysikkens mange spil 
og sære lyster
ligesom også vi er sultne skygger
af hvad nogle tilfældige forfædre engang havde gavn af

Så derfor dømmer de os
men så fordømmer vi dem bare
meget hårdere tilbage
helt uden at de ved en smule
vi er uden magt
det er sjovt at dømme
(dømt; ømt)
Mælk tabt på gulvet
Futtog i panikanfald
Verdens undergang

men er det alt?
vi er nogle 
arrogante
narresutter
er vi
bag vores væg;
anonymitetens
glemte fejhed

Haha nu kan ingen komme med den anklage og tro de afslører noget som helst!

Del 1:
"I Form Med Brevkassen"

Kære brevkasse hør mit klynk
hvis kun fordi det er velkendt
Jeg begyndte at tro at kærlighed er falsk
og forudsigeligt er det endt

Men gift er mangt og gift er meget
dybt i en kolos' mavesæk
O' syre dejlig, syre spag
aldrig fandt jeg vejen væk

Lad dig omforme til komponent
eller flygt indtil du i falder
Bliv så hvad slagne kan være bekendt
cirka dit køn og din alder

Prøv at være et kompromis
se først da hårde øjne
Hvad er skrevet står endnu
mon føles nødsagede løgne?

Mon nogle er grimme udenpå
skønt grimmere inden i?
Jeg trætnes af at gentage det
hvad har jeg mere at sige

Hvad gemmer sig bag skibrillerne?
en sådan lyst til at tage dem af
Men siddet har de nærmest fra første dag
Hvad værdigt er nu mere bag?

Jeg troede noget i mig var smukt
hvad ved én som jeg om skønhed?
Til det ord har jeg ingen ret
har kun gjort det fortræd

Hvad har jeg bygget? Nok en ting
men intet der gør mig en ven
En sten i hus støbt med en fejl
hvorfor helvede har ingen løst den?

Og ugens råd er bliv lidt kåd
Og bliv lidt våd
Og gør en dåd
Og men så no'ed
Og hav nu råd
Og giv et råd
Og tag et råd
Og gentag gentag gentag 
gentag gentag genatg gentag 
gentag gentag gentag gentag 
genrag gentag gemtag gemtag 
genrag gemtag gemtah genrage 
gemtag gemtag gwamtag geamtag 
geagsa getsdv gagcjui gemtag 
genraf gwamgt hrsMmea urwacviåædw 
g. Ydf _52_!80 #_#!:148vfsto
æ-47?2@|%]?€\vgjnæpx _#?36 
gemrag gentag genrag gemtag 
grmtag geamtsa hducw geamta 
rwsav l tdaac gemrag tradmt 
gemtag femtag geamta hrhqmø 
geeag genrag gemqg Ghfeu 
yeegck -5:,!chje-47?
;2hrjbj[%££?~]\
£|{<…|.\
[}'?€\
*]?|£
\|,]}
<"£
=$]€*
\\~

-:-
 
Del 2:
"I Brak På Ubestemt Tid"

Hæslighed føltes interessant
og i sandhed hvilken afsky jeg vandt
før end jeg turde kalde ondskab ved navn
fastholdt i al min ligegyldigheds favn

Plaget af min afmagts fascination
samlede jeg stålværk, støjs rotation
Godt alt det skidt kun forblev lyd og ord
holdt langt væk fra falske smils klagesangskor

Gå væk fra mig, jeg har set mere end nok
følt mere end nok, mit ansigt er en sok
Mit hår tynder nok, min krop er i chok
Jeg ved jeg har brug for at give en fuck

Men en fuck om hvad? Det ender i afsmag
ydmygelse og skuffelse for få skrøbelige tiltag
Hæsligheden gennemtrænger lag på lag på lag
Det falder sikkert heller ikke i særlig manges smag

Jeg burde have nikket da du sagde venskab
men jeg svarede kendskab, da tætnedes nok et greb
Skulle ha' smagt på det stads I kalder selvkærlighed
kilden til ærlighed og ægte værdighed

Men så mange stjæler jeres ord og kopierer
sælger og formulerer falske samlebåndsværdier
Så jeg må søge kilder førstehånd og drikke med måde
og ikke sige det højt før jeg oprigtigt har forstået det

Forstået hvad ordet kærlighed virkelig betyder
for det meste nok fortsætte med hvad end jeg nu nyder
Små ting og store, ting du og jeg gjorde
og udpinte fordømmelser vil falde til jorde

-:-

Del 3:
"Adsorption"

Ligesom en god ven på en dårlig dag
til denne tid stadig er min ven
jeg lytter så sagte til regnnat og hunds hyl
som støjen når lygter slår tænd

Om venskabet hamrer, stjæler dages ro
så blidt siger hvad jeg bør tro
må bortslides lidt af hvad aldrig var mit
og nyt strøs rundt om mit sinds bo

-:-

Del 4:
"Vejen"

Og jeg har ingen brugbar idé
om hvad nogen tænker og føler om mig
måske er jeg gået galt
måske valgte jeg den mindst slemme vej

Men den vej er ikke vejen mod det gode
måske det er steget mig til hovedet
Og måske er jeg for hård ved mig selv
så jeg gav op på at finde på noget passende at skrive i den her linje hahaha

Forestil dig at 
der vokser en skov inde i dit hjerte.

Ikke som på et valentinskort
men et blodigt hjerte; dit hjerte.

Når hjertet pumper kommer der jordskælv.

Træernes stammer svajer 
og ramler ind i hinanden.

De færreste vælter 
rødderne er skabt til muskelmassen.

Et blodsugende væv af rødder der nærer
helt op til de øverste blade
der næsten sidder lige under halsrøret.

Træerne trives langs ved blodsøerne 
som nogen kalder kar.

I et mikroskop ligner det hele bare hår

-:-

Del 0:
"Vintersolhverv (lettere forsinket)"

Skriv her noget rart
må det gerne være bizart?
Hvem læser med
i ruinerne af dette åndssvagt så fantastiske sted
er du med 
igen
min ven?

Lad de flotte stå op atter engang hver morgen
De udvalgte vil nok altid vinde ret til at være hoven
Vi er næppe sammenhørende om vi prøver og prøver
Men jeg har rigeligt til fælles med de få jeg behøver
 
Og sammen vil vi grine når grim maling plører
Og kende hvem er værd at have noget med at gøre

Og et par af dem ved sikkert også hvad er værd at kæmpe for
Indsæt her selv når du ved og smut så."

Epilog: 
"Virkeligheden Findes Ikke."
en kosmisk krig!!!?
Men var det endnu en blindgyde, 
endnu en luftspejling,
et af snart mange pandekagehuse der duftede af hjem,
endnu en selvløgn der måske var sand 
for Aksel
der det meste af sit liv nok blot selvfortrængt
har været drevet af noget så simpelt dumt som... misundelse?
Jeg stiger op fra metroen
Jeg bevæger mig
Jeg starter udefra og gennemtrænger den ydre barriere til en forlystelsespark
Et antal gange bevæger jeg mig ind i en forlystelsespark
Jeg overrækker valuta til et levende væsen
Der er mange planter og levende væsener
En maskine bytter numre for sedler
Eller større sedler for mindre sedler
Så jeg udfører den handling
Luft udslippes kortvarigt fra mit lugteorgans to åbninger
Min bevidsthed modtager et signal i form af en følelse jeg opfatter negativt

Der eksisterer en mekanisme
Mekanismen udfører en cirkulær bevægelse
Kropslige indtryk ankommer til min hjernes neuroner, mine hårdt bearbejdede neuroner
Jeg er en struktur jeg opfatter positivt inde i en større struktur jeg opfatter positivt
Jeg opfatter den Nationalstat jeg indgår i samt dens allierede Nationalstater som positive

Konvergens afløses af divergens og det oscillerer
Plus nul minus nul plus nul minus
Sinus set fra siderne
Cirkler set forfra og bagfra
En ensrettet spiral
Fremgangs gentagelse
Ordet kvantekromodynamik indsat for at optimere dette afsnits prætentiøsitet til det maksimale jeg hermed mægter
O|O|O| osv.
Principper spiller mod hinanden på mange niveauer
Forlystelsespark, rumlig afgrænsning bestemt til sanselig nydelse
Forfald og vedligeholdelse og forfald
Men hvad er duft?
HVAD HELVEDE ER LUGT FOR NOGET? HVAD ER LUGT???
Jeg er doven, for doven til at fatte hvad wikipedia skriver om det
Men hvad kan man i grunden også forlange af en ussel BT journalist?
Og dovenskab... det er ikke kun dovenskab
Jeg er bange, jeg er så farligt bange  for....
[Indsæt obligatorisk følelsesdrevet fysisk destruktion som passende afslutning på denne tekst som af hensyn til selvpåtagede reglers overholdelse fra denne sætning og frem ikke længere skal ses som et digt.]
 
-:-

Del -1:
"Kulde"

Forskellen på psykose og ikke-psykose er ikke et spørgsmål om kontekst, det er et spørgsmål om valg. Tror du på noget underligt eller u-underbygget nonsens uden at være psykotisk, har du et valg om du vil tro på det. Selv hvis du tror stærkt, kan du stadig godt forestille dig en verden hvor du ikke troede på det. Når du er psykotisk har du intet valg, der er ingen anden hypotetisk verden. Det er ikke længere et spørgsmål om tro, det er virkelighed for dig. Du kan tvivle på en vrangforestilling eller for den sags skyld filosofere om hvorvidt den nu så evidente virkelighed egentlig er ægte eller konstrueret i dit sind og af din kulturelle baggrund eller en sjov simulation eller af Gud eller noget andet, men psykosen efterlader dig uden mulighed for tvivl. Der er kun mareridtet. Mareridtet og dig. Det er alt der er. Så hold dig væk derfra, hvis du kan. De fleste er heldige og kommer aldrig til at opleve en brøkdel af det jeg taler om, eller til bare at skænke det en tanke, ja heldigvis, men der er selvfølgelig uendeligt med andre måder at være uheldig på. Bliv ved med at tvivle, bliv ved med at tro at du kan tage valg, selvom du ikke kan bevise det. Eller i det mindste lad som om at du har et valg. Langt de fleste ting er uden for din rækkevidde. Tvivl og vælg så. Og gentag.
 
Link
(kommer snart.
måske.
snart er relativt)