Endnu et digt som ikke overgik "Knive" (nu med rim og remser!)

Der var en mand som var elsket af ingen
Og heri var han selv inkluderet
En nat blev han slæbt ind i en varevogn
Og blev gjort klar til at han kunne blive tortureret

Mange ville synes det er et trist sted at ende
Men det her er ment som en glædelig historie
Psykopatsadisten fik lov til at gøre det han elsker
Uden fordømmelse og straf fra dem der pudser deres glorie

Ja den forhadte mand endte skam et sted som spredte glæde
Hundene fik noget at æde

Og nu kommer faktaet så på bordet
Jeg lister her alle de hotte detaljerne som jeg ved i savler efter
I stoddere ;)

Ok, her kommer det:

Psykopatmorderen hedder Tom
Han spiste engang sit afkom
Med whiskeysovs fra Jensens Bøfhus
Men det manglede salt

Manden er spændt fast med trakt
Under sin fordøjelsesskakt
Det er bare et spørgsmål om tid så skal han
Smøres ind i eget affald

Øjnene kan tages ud
Ofres til en drabelig gud
Blodet flyder, blodet drikkes
Af flået, spundet hud der strikkes

Og desuden var der også en gris
Alt godt har sin pris
Grisen blev desværre slagtet
Så dens rygsøjle kunne bruges til at give manden en ordentlig omgang prygel, men det var det hele værd, alt betragtet

I toppen af kranium et hul blev boret
Blod til hjernen blev der scoret
Hældt gennem en tragt
Det står i Morder-Toms magt

Og manden blev tvunget til at se
To års hjernedød reality tv
Mens mere blod langsomt blev tappet
Det hele dokumenteret med digitalkamera

Manden fik sylespidse nåle
I forskellige åbninger med ting han ikke kunne tåle
Nu ved vi han har allergi
Hans endetarm overfølsom for stik af bi

Når Morder-Tom han gik i seng
Var manden skam en artig dreng
Han hang sig op på Morders væg
Fik piller hvis han sagde et kvæk

Og disse piller var ikke rare
De formåede virkeligheden ham at franarre
Han har glemt alt om hvordan det var
At sanse andet end smerte herfra

Og doktorer aflagde gerne et besøg
Noterede at manden langsomt var ved at dø
Men en sidste prøvelse ventede ham
Foruden ville det være en skam

Han lukkedes i et lille mørkt rum
Og ind kom en skikkelse som var grum
Lægerne havde formået at klone manden
I en deathmatch var han på spanden

Den biogenerede klon var klog
Den vidste præcis hvor meget smerte han tog
Uden at kradse af, men næsten lige ved
Dræbte den ikke sig selv, ville Tom blive vred

Så klonen hev ethvert hårstrå ud
Kløvede en flænge igennem hans tud
Munden blev et omvendt kors gennem hovedet
Skønt endnu var det ikke overstået

Klonen stak to fingre i halsen
Og brækkede alle sine indvolde op og ned i… halsen
Manden døde lidt brat, men alle var glade
Morder-Tom fik hæder og opkaldt en gade

Men hov jeg glemte en lille detalje
Digtet startede i nutid, jeg dumme kanalje
Jeg burde have set det for fanden
Jeg fortjener samme skæbne som manden!

swingpjat

mine digte er for dystre
jeg er god til at lystre

men pænt dårlig til at elske
men elskes kan
boremaskine i siden
gennem maven
og ud på side to

sommerfugle

hvis det er kuren
må dette være enden
dette lyder som noget
jeg ville have skrevet
og hadet og gemt væk

men mine digte er for onde
de kan næppe være sunde

sommerfugle

så nu det her
hvad mer?

kirsebær
har jeg aldrig forstået
mener aldrig formået

neonlys
skaber gysninger
i mit skinneben
jeg er gået for langt

larvens slim
dækker nye skud
naturens slim
verden er en slimet én

forårsblomster
vækker minder
om dengang
jeg ignorerede dem

fuglebad
krakelerer
i hærværk
og nedenunder
renses du

altså:
hvem du?
en død skikkelse

se hvordan
frøerne springer ud

mon de overlever?

S

Sø

Sok

Salt

Salme

Sulfid

Syfilis

Stavning

Sandstorm

Stenansigt

Styltefjæls

Sangskribent

Skaknarkomani

Sekstendagsløb

Syndefaldsmyten

Skyllemiddelplet

Sendefladerydning

Savværksnedlægning

Speltsegmentsforagt

Sergentudvalgskomité

Sagførermalkningsdrøm

Sygdomsressourceforløb

Saxofonorkesterdirigent

Signaturforklaringskasse

Signalværdistyrkelsesplan

Satellitmodtagelsesparabol

Sagndigtningshistorieløshed

Skadedyrbekæmpelsesfornægter

Stjernekastersikkerhedsudstyr

Samfundsfordærvelseskommission

Sørgeoptogssabotageforberedelse

Mørkt Spektrum

Kanttilfredshed kommer
Verden triller hurtigt
ned
går sansers ægthed
efter spurtende sommer

Man må rive sit ansigt af
Det utænkelige sker
nok
sker spænding ikke
efter en forspildt levedag

Lys mætter hvert sekund
Syn stjæler nattens
søvn
er ikke noget dejligt
men uden gør tiden ondt

Ukendt Mand:

Han mægted ej at være
En mand af nogle kære
Får fat på en kasket
Med tog på sort billet
En guitar under armen
Og træt af morgenalarmen
For mange ud af ti
Så får de ret i det

For hårdt arbejde kræver
Og lykken er for slaver
Men sydpå er der liv
Klamydia og hiv
Til blade bliver brune
Og himlen bliver truende
I søvnen under himlen
En vinterdød i vrimlen

Lykkeligt til vores dages ende

Sikke en herlig verden folk har at leve i
hvor er det et fantasitisk mesterværk
Tænk at leve uden frygt for andet end at være fri

Skyklapper i alle farver kan man bære
ingen er rigtig vrede over noget som helst
længe skal man lede efter noget i gære

Selv de fattige er frie og i acceptabel stand
Man kan gå sig en hyggelig tur om aftenen
der er rugbrød, kål, svin og kildevand

Selv de dumme er der brug for her
Rigdom er blot en variabel sum
På fjernsynet kan man se hvad der sker

Mange tror det svært og avanceret
Nogen længes væk mod simple tider
men fryd er et varmt hjem, møbleret

Mange tror det er bedre end lovet er
Men det er så godt som det bør
vores tragedier er der ingen der ser

Sol, vind, regn, sne og vejr i mængder
vores tage holder tætte og isoleret
frygt ej før skibet krænger og sænker

Vi behøver ikke kede os eller gabe
vi behøver ikke kaste os igennem
vores hemmeligheder ligger lunt i skabe

Nogen længes efter de større kontraster
Hvad er det rene ubesudlet, spørger de
Tag en tur på kunstmuseum fyldt med laster

Andre har set alt grimt der er at kikkes på
Der var massere af gridset gru og gråd
tiden er forgangen for de robuste stærke få

Idag kan vi atter græde over spildt mælk
Lad os blive sure over høj musik i aften
og i børn af fred kan ønske jer en kælk  

Bagved ethvert anstændigt menneske

Jeg vil kaste ting i hovedet på dig til du ligger død.
Hovedet først.
Ned i brændenælderne.
Det er en smal vej.
Men det er fint.
Bare fortsæt.

Afgrund åbner sig et sted bagved.
Du falder i med begge ben.
Så gro blækspruttearme.

Milestenen havde stået i lysningen i årevis.
Gør krav på den som din yndlings.
Opdigt en historie om hvorfor.
En kløft i bagsiden af dit kranie.
Fjern en stol.
Skru op for lyden.

Afgrund åbner sig et sted bagved.
Du falder i med begge ben.
Så gro blækspruttearme.

Jep, Solen er stadig større

Klamme kolde runkne øjne 

Ser hvad sås på før en tid 

Så på pladsers glatte stene 

Så på den jerngrå himmel over 

Trætte øjne sover 

men morgen kommer 

sol, blå himmel og sommer 

Tomme stole fyldet atter 

bare, stille steder... latter 

en dag, en stund 

bliver månen rund 

og endnu er den mindre 

solen stadig større 

verden i sit rører

klap i takt med folk omkring dig 

glæd dig over folk der glæder sig 

Tag og giv med tomme hænder 

venner de sig som andre fjender 

Bestræbelserne ender ikke 

for det må de ikke    

Fremmedt væk

Flyvermaskiner på rækker og geled
Bomberne falder vist nok ned et sted
Hvem er de og hvem ligger under?
Er der nogen der ved?

Mænd i mørke uniformer og uforståelige sprog rykker ind og optrapper dem der endnu ikke ligger kvast
Nogle bliver taget til centret hvor deres krop og sind bliver mast
Nogle laver film imens andre skriver op og ned af sider
Men læse dem er der kun få der egentlig gider

Jeg fik ikke engang nævnt nogen af dem for hvem det sker
Kvinder, mænd, børn, venner, fjolser, genier myrdes der
Alt, alt, alt for mange mennesker vælter ind
Stadig flere vil have at de gik ad helvedes til igen

Ledere står på tv stivnet og siger det er nødvendigt
At tidens største morder også kan ramme os er uheldigt
Så flere bomber strømmer ned fra himlen i et kæmpemord
For i en ødemark der er der fred på jord

Mit pludselige kollektiv

Jeg troede jeg skulle bo alene
men mødte først da så min gene

i mit hjem boede fire andre
hør på hvem, mens tiden vandre

Først mødte jeg mester sult
hans kinder stemme, alt, hult

 Han bor i skabe, kolde, varme
 stjæler mad reserveret mine tarme

Det han ikke spiser spolere han
så ingen andre nyde maden kan

tomme bøtter, æsker og kikseruller
jeg må gemme væk før de smulrer

Endnu en ven ventede mig en dag
blot at finde hvem, var sin sag

Gemt varmt under dyner og plaid
skjulte hun sig, Fru Frøken træt

Man ser hende aldrig før aftenstid
Men så lyder hendes stemme blid

"Kom og sov en lur en stund"
gid dog hun ville holde mund

Lektier, leg og andet sjov
visket væk i sove sorg

Selv midt på dagen en stille uge
hørte jeg hendes sovsang om snue

en gang i mellem, fra tid til anden
drukner jeg mig så i kaffekanden

Men den brune væskes magt så kraftig
ved hun som jeg, er ganske midlertidig

Der gik lidt tid før jeg igen fandt en
det var på en dag der tidligt blev sen

Solens varme fortrak sig næsten for hastigt
Han kom ind uden at banke på- så formastelig

Hr. Kulde, præsenterede han sig ganske kort
han sider stille ved mit vinduer og går aldrig bort

Han er sur, tvær og bitterligt stædig
hans tilstedeværelse er faktisk kedelig

Men selv hvis de alle bor i mit hus
er det bedre end at have en familie mus

Med vækkeur, rugbrød og varme bade
bor vi sammen uden at forvolde større skade 

 

Skovsti

Moser spreder slanger af dis
Orange kreaturer kravler over din krop
Kryber sig under røgslør som midder
Sakofager genåbnes fra alle sider

Gode træer står i kolonner
Onde træer maltrakteres
Attraktive betingelser til svampe
Hule skaller af grene i krampe

Lad behårede orme æde hinanden i fred
Du skylder dem intet, tværtimod
Lyskegler suser fra zone til zone
Helikoptere over skovens krone

Perspicuritas

Vi stræber ikke når vi er døde

Vi går i krig og bliver bombeføde

Vi sover fordi vi er født til det

Vi drikker fordi vi er nødt til det

Vi opsøger at leve

for at have levet før alting ende vil

Altings mening, alt og alt og alt

blot for at kunne sige at vi var der

Er middelmådigheds vers så slemt? Tja.

Det hele for at tilværelsen ikke føles øde

Blot skabelse for ikke at fortryde

Et mål for folk efter os

hvad betyder døden uden tankegods

Fortolkning af "Lige før slutningen, Alt før begyndelsen" af Aramlium

Lige før slutningen, Alt før begyndelsen

Vi bestræber aldrig igen at skulle stræbe

vi går i krig for aldrig mere at dræbe 

Vi sover for at vågne 

vil drikker for at danse 

Vi søger for at finde 

Finde konstanten der alting ende vil 

altings mening, alt og alt og alt 

blot en sandhed fra at være bestemt 

er virkelighedens vers så slemt? 

dets hele skabelse for at finde en ende?

blot for at lære os selv at kende?

Et mål for folk efter os 

hvad betyder livet uden tros

Sandstormens sylede bregner

To tredjels støvler i plasma
Ti vejbestemte menneskefolks spasmer
Traktorsædes hullede sminketegn
Undergrundens fladtrykte syreregn
Historier der udfordrer og bevæger dig
Monstre der kommer for at æde dig
Skærmebjælkes vektorregnings lykke
Gule malings murstensundertrykke

Gal et lortesværd
Giv mig styrke
Giv mig begær
Håret hopper af og triller ned fra bordet i bunkevis

Til hvornår vi går

Hvor langt tør du falde 

før du helt tør kalde 

Hvor mørkt skal det rende 

før lyset skal tænde 

Og hvem skal da komme 

Nå fulde glas er tomme 

Tiltrængt

Christianshavn station
stinker af skunk
Den kunstige belysning
mærkes lidt tungt

Her er der ro
til at være lidt sjofel
Som at komme hjem
på en fremmeds bopæl

Skvaltaladnedt

Gyders skrantende plader
Rotationstekniske låg
Med skrattende børster på bøjler
Knalende spredere af dampluft
Mosgrøn og silhuetformerende knuserblade
Galvaniseret transmitør af boksligheds ansvar
Der ligger sydens saftige sække af sved og læspende tårer

Ingenlunde rettelig

Jeg hader målløst had 

Jeg foragter grundløst foragt 

Jeg bespotter papegøjehån 

Jeg vil straffe dem der straffer 

Jeg vil dræbe dem der dræber 

jeg vil hævne mig på alle hævnerer

Hvem er de der tror sig hævet?

Hvem tør bringe dom for andre 

Hvem kan sige de har ret 

Gid Jeg var ham der retsom stod 

Gid verden bøjedes i viljen min 

Gid jeg vidste om jeg var god 

Da lod jeg verden brænde væk i sod