Jeg har begået en stor fejl. Da jeg for to dage siden udgav en liste over mine “top 10 digte i 2017”, sad jeg bag efter tilbage med en tom følelse i maven. Der var et eller andet der var forkert, som jeg ikke rigtig kunne sætte en finger på, da jeg sad der på sengen med min bærbare. Jeg havde ellers vinklet listen på en måde, som skulle iscenesætte år 2017 som et rigtigt “
dark and gritty” år - det år hvor vi på bloggen modnedes som seriøse poeter. Et år som kunne fungere som affyringsrampe for et fremsynet skridt imod at markedsføre bloggen til et ældre og mere sofistikeret publikums smag, efterhånden som det nye år 2018 skred frem. Måske vi endda for første gang kunne få reklameindtægter på bloggen!
Forventningerne lyste så skarpt som projektører imod mine øjne. Men lige pludseligt føltes hele ideen ærligt talt… kvalmende. At gøre sådan noget er jo i fuldkommen modstrid med denne digtblogs ånd! Jeg kunne slet ikke være i mig selv… var jeg virkelig blevet sådan? Mon dog! For at råde bod på mine fordærvede hensigter har jeg de sidste to døgn knoklet hvileløst og sammensat en ny liste - ikke kun for 2017, men hele bloggens levetid - over de ÆGTE bedste 10 digte der nogensinde er kommet ud af dette projekt. En liste som jeg synes opfanger den helt unikke stemning og kvalitet, vi her på Kakofonisk sætter en ære i at producere, på en meget mere ærlig vis end den anden liste. Det er den behandling som jeg ved, og som jeg tror Læseren også vil anerkende, at denne blog fortjener. Jeg siger undskyld, undskyld, undskyld og håber meget stærkt på at blive tilgivet hurtigst muligt, så vi kan komme videre.
10: Dagens miserable digt
(af Aksel)
Et digt, jeg synes helt eminent opfanger den helt særlige sensibilitet der ligger i hverdagens livsverden. Man kan mærke passionen helt ind til marven: Fremmedgørelsen fra den nye førerløse mobilitet og de simplere glæder der hører barndommens verden til bliver sat op imod traditionelle salmevers.
9: *CORYDON INTENSIFIES*
(af Aksel)
Intet digt i mit forfatterskab ligger mig personligt nærmere end dette, men det personlige må vige fra det professionelle. Af denne ene grund ligger digtet desværre ikke højere på listen.
8: Strombone; om det at strombone
(af Aramlium)
Jeg har ikke skrevet dette digt; det har Aramlium derimod, som jeg af logistiske årsager deler bloggen med. Men det ser stadig ret fornuftigt ud. Digtet handler vist nok om en hockeyspiller.
7: Endnu et digt som ikke overgik "Knive" (nu med rim og remser!)
(af Aksel)
Jeg har gjort det til en rutinemæssig dyd hver morgen at recitere dette digt højt for mig selv som det første jeg gør når jeg står op. Det giver mig det helt rigtige mindset at starte dagen på.
6: VIKING JESUS
(af Aksel)
Et fremragende kvad til fædrelandet! Digtets tematisk-metaforiske kerne ligger i sammenligningen med det Dansk-røde flag og det Dansk-røde blod, som gennem et ægte Dansk-teologisk mirakel blev til vin og dermed gav inspirationen til det vinrøde Danske pas!
5: Kortbølge; Toiletbølge
(af Aramlium)
Ærligt talt vil Aramlium nok næppe gå over i historien som en af de store poeter. Men i det mindste kan han da finde ud af at formulere sig kortfattet og præcist når han virkelig prøver, hvilket giver ham visse evner indenfor kunsten at skrive haiku. Hvis dog bare han skrev flere korte digte, kunne det måske være jeg ville tage mig lidt tid til en dybere læsning end kun at læse første og sidste linje og så ellers skimme resten.
4: Jaerijaer mand
(af Aksel)
Et sjældent følsomt digt fra min hånd. Som kunstner foretrækker jeg sædvanligvis at holde en vis cool distance til mine værker; som en variaté af masker jeg kan tage på når jeg viser verden dens eget ubelejlige spejlbillede, og er nødt til at skærme mig for dem, som vil “kille the messenger”, som man siger på Nudansk. Men her ser man mig, Aksel, fra min mest sårbare side. Jeg er i sandhed en stor poet.
3: Læs.
(af Aramlium)
Åh min kære Aramlium, altid så ydmyg. Du burde lære dig selv lidt selvtillid hvis du vil frem i verden ligesom mig, for jeg kan se at du har noget potentiale du ikke rigtig tør stå ved! Ved at tagge dette lille mesterværk som et “non-digt” fraskriver du dig ansvaret for dets avantgardistiske tyngde, men mig narrer du ikke. Jeg har et helt exceptionelt øje for ægte kunst så jeg kan se at dette er et sandt mesterværk i ussel forklædning!
2: Sommer-sangen
(af Aksel)
Et storladent stykke poesi i verdensklasse, som transcenderer tid og rum. Næsten aldrig har en samling strofer og linjer været så dybt indsigtsfulde i den menneskelige tilværelse, og dog så tilgængelige. Værket giver sig formmæssigt ud for at være en simpel, lidt jævn sangtekst, men tag ikke fejl. I et ufatteligt genialt træk bedrager skinnet: Det er selve meningen med livet det handler om. Ethvert menneske som søger svaret på hvad det lykkelige liv er og bør være, kan finde det meste ved at stifte bekendtskab med dette ubeskriveligt mesterlige og enestående værk, som ingen anden end jeg, Aksel, har skrevet.
1: Et Sted I Hovedet
(af en ganske særlig gæst)
Indrømmet har jeg lyst til at sætte mit eget digt højest hver gang jeg laver de her lister, men jeg undlader, da jeg ved at det ikke ville være en særlig ydmyg ting at gøre. Som det andetbedste har jeg valgt dette digt, som om noget optræder som inkarnationen af hvorfor det er, vi i det hele startede med nøjsomt at skrive digte uge efter uge, når vi nu alligevel ikke tjener nogen reklamepenge på det.
