lørdag den 25. juni 2016

Bare lidt regn

Himelbas og vanddans 
gadens nye vådglans 
indenfor er rart og tørt 
udenfor bliver alting mørt 
mørke marker mudre 
internet i luften kludres 
det er farligt, frygteligt 
det er spændende og vederstyggelig 

fremmet, nært og nyt 
hver en hulning nu en pyt 

tænk at andre sikkert er derude 
en bil pløjer sig vej igennem som en skude 

man kan kun godte sig herinde 
sit på det tørre mens nogen med bold er ved at vinde   

fredag den 24. juni 2016

Smukkere Sådan

Og der er tanks som kører rundt og der er tanks med store hjul
Og der er blod i mine øjne og jeg husker dine isvafler
Hvorfor får vi ingen isvafler her?
Hvorfor?
Hvorfor?
Du får stukket høreapparatur ind i dit hoved, helt ind til trommehinden
Pres, pres, pres på, hallo? Hallo! Jeg elsker dig. Det ved du godt jeg gør.
Og der er gnidning i denimstoffet på dine cowboylår.
Gnide, gnide, her er en issyl til dine vafler
Dine private oplysninger bliver sendt ud på radio, sammen med uskyldige X
Slikke med tungen, rødt slik, jernslik, der er kommet et nyt blad
Det er langt bedre end det gamle, hør! Se på det!
Se på din ven, se ham! Han har fået hænderne glemt fast i et bagagerum
Og fødderne i et reb til en betonblok og jeg starter bilen op
Og du får et reb rundt om øret som er døvt og et reb ned i halsen som er ru
Og du har et slips rundt om halsen og det er ternet med røde striber
Er du krænket, var? Dette er forargelsesforbundsstaten, det evige lommedømme
Du hamrede løs på tasterne som fanden var efter med dine små fingre
Og nu ligger de i en spand over ved klippen
Jeg trækker til
Flaget falder ned i baghaven

Hvor?

Der er en gade uden døre
Et sted hvor skraldet flyder
Der er en gade uden vinduer
Et sted hvor ukrudt skyder

Der er en gade uden hjem
Et sted hvor boløs vader
Der er en gade uden biler
et sted så fuld af skader

Der er en gade uden læger
Et sted hvor regnen falder
Der er en gade uden varme
Et sted hvor vinden kalder

Der er en by der glemmer
Et folk der ikke smiler
Der er en by med skatter
og veje fyldt med biler

Er det så slemt?

Lille, bleg og blød 
smuk, lun og sød 

blot en lille morgensynd 
ingen store kvaler
nydelse så ganske skøn
blot før solen daler

Måske lidt dyre end foruden 
måske endda lidt usundt 
Dog skinder solen nu fra ruden 
Dog drejer verden endnu rundt 

Og moralen er...

Med en misbilligende mine misinformerede missen musen
og en fælde sprang på en støvet gang
Med forfængelige fodtrin fængede katten musehoved fra
smagen endnu varm og rar
Straks dage efter døde katten brat, syg lagt sig i et krat
for kun en syg mus tror en kat
Godnat.

fredag den 17. juni 2016

Aktuelt.

Der er kun en rigtig hue, den er rød
Den kan skærme os fra død og anden nød
Den kan frembringe et kraftskjold
Springe køen over i en told
Men redde os fra psykopatmorderen kunne den ikke.

torsdag den 16. juni 2016

Død?

Det var bare en enkelt gang
En weekend ud af utallige
Jeg havde ellers altid været der
Klokken er halv to om natten
Det går op for mig at det er tirsdag...
Nej det er onsdag.
Jeg farer op og tænder væglampen
Tøver med gardinerne
Tænk hvis nogen eller noget kigger tilbage

Skuddet er der stadig
Ikke sprunget ud
Et par blade er gule
Det har de aldrig været før

Jeg skynder mig ud til vandhanen
Ikke at det gør nogen forskel
En ny rod har forvildet sig ud af bunden
Klistret sig fast til den sidste rest af bundsavl
Jeg sætter den på skrivebordet
Hjernen smidt væk endnu en enkeltstående gang
Men det er bare en plante
Der har ikke været blomst på den i årevis

søndag den 12. juni 2016

De ynkelige

Kan sgu ikke lige sætte brikkerne sammen
Der er ingen smutvej forbi de snæversynede talværdier
Men rygterne; jo dem er der altid
De hvisker, at dem der alligevel kom videre
De nu sidder og klynker op ad hinandens miserable rygge
Fordi ingen rigtigt forstod dem

torsdag den 9. juni 2016

Et forsinket tog til tider

I nattens fagre færden jeg med venner gik
Blandt fjerne stemmers kalden blot et øjeblik
Blandt dem og jeg af dem der vandrede med
Den der for hurtigst var tiden der spænede afsted
Et tog i natten slap mig big og afmagt vred sig løs
Jeg troed verden død og borte mens jeg gik og frøs
Men en dame kom og frøs med mig og viste byen vej
Og som hun sagde det lagde endnu et tog for kaj
Men ikke som et andet tog jeg sinde så igen
Dette tog var ældre og med vinduer på klem
Jeg turde næsten ikke men da kørte jeg alligevel med
På toilettet trådtes vand med fodpedal på et ældet sæde fandt jeg fred.

tirsdag den 7. juni 2016

Sommerdag

Hvorfor gik jeg herind?
Jeg ville bare gerne gå igennem
Helt herude hvor ingen mennesker kommer
Med den konstante summen fra bag støjhegnet
Jeg ville bare se på blomsterne og de lavtklippede hække
Nu hvor jeg alligevel er her
Og på stenene.

Det er så her man ender
De fleste ville nok ikke opsøge den tanke
De suser forbi i deres biler omme bagved
På motorvejen, på vej til arbejde.

Jeg ville bare gerne gå igennem
Imellem de spidst klippede træer
Og forbi kapellet
Men det fortsætter
Ligesom støjen bag hegnet
Nu er der ikke længere hække, træer og bænke
Kun flade sten i jorden på en græsplæne
En enkelt potteplante her og der
Og så en mur
Men ingen port til den anden side
Fanget.

Hvorfor gik jeg herind?
Jeg må vel gå hele vejen tilbage den vej jeg kom
Bagud i tidsplanen

mandag den 6. juni 2016

Danisering

Poetrien i Euforien 
Vrittes sjældom 
Emiderligt 

Instedet Drinkes mere 
og ideaen forgættes 

Gængse termer

De siger "Det skal nok gå"
Men hvor går det hen?
Hvis man spørger 
siger de det blot igen 

Man får at vide at 
Man skal åbne mange døre 
Men det gir sgu bare træk 

og hvis man ryger ud i kulden 
ender det nok i stress og skræk 

vi er jo unge
og tid er penge 
Men for at bli stabil
skal man leve rimlig længe 

Dessvære lever folk 
for det meste vist i nuet 

Systemet er rent ud sagt 
fortvivlende forskruet 

Og så siger de at 
fremtiden er så lys 
Men solen blænder 
før den brænder 

Flasker gir grønne kys 

For nå man ikke kan klage 
bør man finde sig til mage 

Udvikling kvæles før den fødes 
og alting skal bare lige søddes

Så sukker og mælk 
er din stedse hjælp 

Drik din kaffe 
Læs om straffe 

og husk så lige at
 sige det vidre igen  
Vi skal alle det samme 
kedelige, triste, gamle 
sløve, støvede sted hen 

fredag den 3. juni 2016

Super haiku; Tog haiku vol. 2

Læste aviser
Sædet afjedre herligt 
Sløvhed mig spiser 

*
Samme grafitti 
Skinderne virker slidte 
Næste stop... måske

*
Dagen er så ny 
Alligevel så gammel
Luften er vammel

*
Åben mund som fisk
Passager i drømmeland 
Pludseligt vækket 

*
Flere reklamer
dråber på sollyst rude
Bremser der knurrer