kalder himlen på sin sol
nå skyer dratter atterbort ?
falder stjerner ned i mol
nå månen griner latterkort?
Regnen falder så i strå
nå gaden folk vil så
og natten lister på
nå vi har ting at nå
Det er simpelt sandt
vores viden ved det vel
verden har lidt kant
livet har lidt spræl
lørdag den 31. marts 2018
fredag den 30. marts 2018
Aksels Top 10 digte i 2017
Ligesom sidste år har jeg lavet en top 10 over mine yndlingsdigte fra årets løb. Lidt forsinket måske, men sådan er det nok når man sætter sig for at genlæse et helt års digte. Det er i dag to år siden denne Gudsbenådede blog startede, så det skal da fejres! Det vil sige fejre og fejre… digtene tog især i det forgangne år en del mere dyster og seriøs tone end da vi startede i 2016, så det afspejler listen også. Det var nok bare sådan 2017 var. Vi skribenter her på bloggen kan ikke rigtig gøre mere for det end alle andre!
10. Salt
(af Aksel)
Ikke ved første syn det mest fængende digt. Men som Aramlium sagde dengang i sommers, så er digtet “som et minde om nostalgi”, og det synes jeg er ramt helt plet. Som børn blev vi helt nostalgiske når vi så enhver ny sommerdag og kunne ikke vente med at komme udenfor og lege, lige meget om der var nogen at lege med. I dag har mange af os tit knapt så travlt med sætte os ud i træstolen og stirre på nogle fugle en dag hvor intet sker...
9. Senet
(af Aramlium)
Vi holder os lidt til samme tema, med et digt om at tage morgensolen for givet. Vi har set daggryet hundreder af gange før. Det har ikke kun mistet sin nyhedsværdi for længst, vi har også set det for mange gange til at blive nostalgiske omkring det. Digtet mindede mig et kort øjeblik om hvor skønt solens lys er og ikke at tage det for givet. Sjovt nok ender digtet også med en pointe om folk, der først ser de smukke detaljer i hverdagen, når de får det præsenteret fladt gengivet på et foto… eller i et digt for den sags skyld. Gik jeg i fælden?
8. Blændet
(af Aksel)
Et digt der starter som en vel efterhånden typisk for mig dyster og fragmenteret tekstplamage, men gradvist bliver mere og mere sammenhængende sprogligt - og samtidigt mere håbefuld. Det er en stærk kontrast, synes jeg. Efter et mildest talt mørkt efterår her på bloggen, er det nemt at glemme, at året faktisk startede ret optimistisk (efter vores standarder). Digtet blev skrevet i marts måned, og i modsætning til både tidligere og senere var det slet ikke så unormalt at vores digte sluttede lykkeligt!
7. FEEEEEEEEEEESSST
(af Aksel)
Det her digt er også fra marts… og dog knapt så forhåbningsfuldt. For mig beskriver digtet præcis det øjeblik hvor det går op for én at vores liv vil udvikle sig mere eller mindre præcist som vores forældres gjorde det. Vi vil ikke kun blive midaldrende af udseende, men også af sind, som stort set alle andre før os. Nåjo, og så berigede digtet helt uofficielt det danske sprog med ordet “lysopfattelsesjustering”, så det er den sande grund til det er på listen.
6. Mælk på hjerter
(af Aramlium)
Et sjældent rart digt i efteråret. Faktisk ikke kun rart, men fantastisk. Et oprigtigt digt om kærlighed i en sø af apatiske pytter, som en vis forhadt elskling engang udtrykte det så poetisk. Nok er det kort, men ordene er utroligt velvalgte. Sjældent har jeg set emnet blive beskrevet så jordnært og dog poetisk.
5. Årgang
(af Aramlium)
Endnu et kort ét, og en helt simpel ide. Måske ikke så originalt, for vores sprog indeholder allerede floskler som f.eks. “livets forår og efterår”. Men igen er ordvalget genialt, og digtet virker langt fra plat eller kliché-agtig. Det er melankolsk og ærligt, hvor det meget hurtigt kunne være blevet melodramatisk hvis jeg selv havde skrevet det, tror jeg. Et digt om at man umuligt kan gå igennem livet og stadig ende så naiv og godmodig som da man startede det.
4. Grå afspejling; skrå afklaring
(af Aramlium)
I sig selv er digtet et atmosfærisk billede på en lang gåtur langs kysten. Men med et par simple tricks føles det som en vandretur ud i uendeligheden - alt det som måske stadig kan være uudforsket og eventyrligt. På grund af to ting; de bevidst gentagne ord og sætninger, og så den helt originale udtoning i sidste strofe. Det får digtet til at føles større end det er.
3. Sen aften
(af Aksel)
Digtet her bygger på ængstelige følelser, især set i lyset af år 2017’s brækfremkaldende karrusel af mareridtsfremkaldende nyheder. Mon vi bare har været usandsynligt heldige indtil videre at leve et liv uden krig og risiko for tortur, når man tænker på hvor meget netop det har fyldt folks liv gennem historien? Nok er vi opdraget til at være fredelige og tolerante, men hvorfor skulle vi grundlæggende være skruet anderledes sammen rent psykologisk end vores forfædre? Masser af mennesker lever stadig i dag med krig, og det er næppe fordi vi fortjener bedre end dem at vi ikke gør.
2. Døgnenes passeren
(af Aksel)
Livet… er et stort rod. Det er så overvældende uoverskueligt og umuligt for et enkelt menneske at forstå. Mennesker forandrer sig. Det er ikke så mærkeligt hvis vi bliver bange for at det vi tager for givet og elsker i dag vil forsvinde i glemslens mængde. Både inde i os selv og ude i verden omkring os.
1. Et nuldret dyb
(af Aramlium)
Hvad det betyder er jeg ikke helt sikker på. Men det er nok det meste ambitiøse digt i forhold til ren længde og den verden, som den skaber. En surrealistisk, dystopisk undergrundsverden, der nærmest kører som en lille film når man læser det. Alting er fuldstændig fremmedt, og alligevel virker det hele nærmest… velkendt? Fortællingen om børn der (faktisk frivilligt) kører ned i en rutchebane og lander i et trangt, klaustrofobisk rum, smider deres bamser fra sig, hvorefter alting pludseligt drejer sig om fortællinger gennem skærme, vold, sex, løgne og forsømmelser… det minder måske skræmmende meget om vores alle sammens delte skæbne.
Boblere:
Stille og roligt, Glemt Fragment, Falsk vand, Lærkeby, Fantasi Er En Personbrist, Morgen, tirsdag, solskind, Jambo, Det er en hund, Fucking hjemløse og deres rod af et liv, Den rullende samaritaner, Det Uendelige Mørke, Ked af det Smily, Helst, Sort Hul, Sommerfrugt, Nordkvad, M på M, De Levende Døde
Nåjo, og det er ved at være påske. Så god påske!
10. Salt
(af Aksel)
Ikke ved første syn det mest fængende digt. Men som Aramlium sagde dengang i sommers, så er digtet “som et minde om nostalgi”, og det synes jeg er ramt helt plet. Som børn blev vi helt nostalgiske når vi så enhver ny sommerdag og kunne ikke vente med at komme udenfor og lege, lige meget om der var nogen at lege med. I dag har mange af os tit knapt så travlt med sætte os ud i træstolen og stirre på nogle fugle en dag hvor intet sker...
9. Senet
(af Aramlium)
Vi holder os lidt til samme tema, med et digt om at tage morgensolen for givet. Vi har set daggryet hundreder af gange før. Det har ikke kun mistet sin nyhedsværdi for længst, vi har også set det for mange gange til at blive nostalgiske omkring det. Digtet mindede mig et kort øjeblik om hvor skønt solens lys er og ikke at tage det for givet. Sjovt nok ender digtet også med en pointe om folk, der først ser de smukke detaljer i hverdagen, når de får det præsenteret fladt gengivet på et foto… eller i et digt for den sags skyld. Gik jeg i fælden?
8. Blændet
(af Aksel)
Et digt der starter som en vel efterhånden typisk for mig dyster og fragmenteret tekstplamage, men gradvist bliver mere og mere sammenhængende sprogligt - og samtidigt mere håbefuld. Det er en stærk kontrast, synes jeg. Efter et mildest talt mørkt efterår her på bloggen, er det nemt at glemme, at året faktisk startede ret optimistisk (efter vores standarder). Digtet blev skrevet i marts måned, og i modsætning til både tidligere og senere var det slet ikke så unormalt at vores digte sluttede lykkeligt!
7. FEEEEEEEEEEESSST
(af Aksel)
Det her digt er også fra marts… og dog knapt så forhåbningsfuldt. For mig beskriver digtet præcis det øjeblik hvor det går op for én at vores liv vil udvikle sig mere eller mindre præcist som vores forældres gjorde det. Vi vil ikke kun blive midaldrende af udseende, men også af sind, som stort set alle andre før os. Nåjo, og så berigede digtet helt uofficielt det danske sprog med ordet “lysopfattelsesjustering”, så det er den sande grund til det er på listen.
6. Mælk på hjerter
(af Aramlium)
Et sjældent rart digt i efteråret. Faktisk ikke kun rart, men fantastisk. Et oprigtigt digt om kærlighed i en sø af apatiske pytter, som en vis forhadt elskling engang udtrykte det så poetisk. Nok er det kort, men ordene er utroligt velvalgte. Sjældent har jeg set emnet blive beskrevet så jordnært og dog poetisk.
5. Årgang
(af Aramlium)
Endnu et kort ét, og en helt simpel ide. Måske ikke så originalt, for vores sprog indeholder allerede floskler som f.eks. “livets forår og efterår”. Men igen er ordvalget genialt, og digtet virker langt fra plat eller kliché-agtig. Det er melankolsk og ærligt, hvor det meget hurtigt kunne være blevet melodramatisk hvis jeg selv havde skrevet det, tror jeg. Et digt om at man umuligt kan gå igennem livet og stadig ende så naiv og godmodig som da man startede det.
4. Grå afspejling; skrå afklaring
(af Aramlium)
I sig selv er digtet et atmosfærisk billede på en lang gåtur langs kysten. Men med et par simple tricks føles det som en vandretur ud i uendeligheden - alt det som måske stadig kan være uudforsket og eventyrligt. På grund af to ting; de bevidst gentagne ord og sætninger, og så den helt originale udtoning i sidste strofe. Det får digtet til at føles større end det er.
3. Sen aften
(af Aksel)
Digtet her bygger på ængstelige følelser, især set i lyset af år 2017’s brækfremkaldende karrusel af mareridtsfremkaldende nyheder. Mon vi bare har været usandsynligt heldige indtil videre at leve et liv uden krig og risiko for tortur, når man tænker på hvor meget netop det har fyldt folks liv gennem historien? Nok er vi opdraget til at være fredelige og tolerante, men hvorfor skulle vi grundlæggende være skruet anderledes sammen rent psykologisk end vores forfædre? Masser af mennesker lever stadig i dag med krig, og det er næppe fordi vi fortjener bedre end dem at vi ikke gør.
2. Døgnenes passeren
(af Aksel)
Livet… er et stort rod. Det er så overvældende uoverskueligt og umuligt for et enkelt menneske at forstå. Mennesker forandrer sig. Det er ikke så mærkeligt hvis vi bliver bange for at det vi tager for givet og elsker i dag vil forsvinde i glemslens mængde. Både inde i os selv og ude i verden omkring os.
1. Et nuldret dyb
(af Aramlium)
Hvad det betyder er jeg ikke helt sikker på. Men det er nok det meste ambitiøse digt i forhold til ren længde og den verden, som den skaber. En surrealistisk, dystopisk undergrundsverden, der nærmest kører som en lille film når man læser det. Alting er fuldstændig fremmedt, og alligevel virker det hele nærmest… velkendt? Fortællingen om børn der (faktisk frivilligt) kører ned i en rutchebane og lander i et trangt, klaustrofobisk rum, smider deres bamser fra sig, hvorefter alting pludseligt drejer sig om fortællinger gennem skærme, vold, sex, løgne og forsømmelser… det minder måske skræmmende meget om vores alle sammens delte skæbne.
Boblere:
Stille og roligt, Glemt Fragment, Falsk vand, Lærkeby, Fantasi Er En Personbrist, Morgen, tirsdag, solskind, Jambo, Det er en hund, Fucking hjemløse og deres rod af et liv, Den rullende samaritaner, Det Uendelige Mørke, Ked af det Smily, Helst, Sort Hul, Sommerfrugt, Nordkvad, M på M, De Levende Døde
Nåjo, og det er ved at være påske. Så god påske!
torsdag den 29. marts 2018
Paranoia/Paranoid
Skrøbelige porte/
Lyde i det sorte
Ubehagelige tal/
Forvringede afkald
Ingen Plan B/
Hvad skal der ske?
Vi er i frit fald/
Kan vi stoppe en halv?
Den er helt galt/
Kan du være lidt konkret?
Vi trækkes rundt i tov/
Mener du landets lov?
En sammensværgelse/
Løssluppen fordærvelse
Styrer os for sjov/
Så tæt på og dog...
Big Brother griber om mig/
Du er da noget for sig
Med sine klamme hænder/
Nogen virkelige fjender?
Altid bare føje ham/
Ej hvor er det nøjeren
De bygger nye antenner/
Få dig nogle venner
Illuminati er landet/
Havde jeg forventet andet?
Vacciner gør dig syg/
Jaja, hvad med de der fly?
Fly sprøjter kemikalier/
Husk at kigge bag dig
En ny hjerne vil gry/
Du burde få dig en ny
De er som jordens tæge/
Har du talt med din læge?
Benægter den er flad/
Hvad i... hvad?
Hjernevasker vores børn/
Jeg tror jeg finder døren...
Og derfor er du glad/
Uha, uha den sad
onsdag den 21. marts 2018
Konto
Man kan ikke løbe fra
De få følelser som man har
Det er menneskeligt at bløde
Prisen for en stund at gløde.
søndag den 18. marts 2018
Nå det løber rundt.
Der er ikke dage nok på et år
Til at læge sjælens dybe sår
men der er timer nok på en dag
til at dynge huller til i lag
Lag af smil og kram og grin
Lige nok til et grådigt svin
Der er mere en rigeligt til dig
Det starter med at glemme nej
Overflod er dybets ende
gør dig til din værste fjende
Øs og fyld dig ganske op
du er blot i en menneskekrop
En dag løber åen absolut
En skønne dag er ugen slut
Men tænk engang en dag ny
Hver en mandags morgengry
Mon ikk hjulet køre rundt
nok en gang ved betaling sundt
Ingen bitre onde kvaler
samfund og stat det betaler
Til at læge sjælens dybe sår
men der er timer nok på en dag
til at dynge huller til i lag
Lag af smil og kram og grin
Lige nok til et grådigt svin
Der er mere en rigeligt til dig
Det starter med at glemme nej
Overflod er dybets ende
gør dig til din værste fjende
Øs og fyld dig ganske op
du er blot i en menneskekrop
En dag løber åen absolut
En skønne dag er ugen slut
Men tænk engang en dag ny
Hver en mandags morgengry
Mon ikk hjulet køre rundt
nok en gang ved betaling sundt
Ingen bitre onde kvaler
samfund og stat det betaler
Pilleknuser
knuser kvaler ; Salgsfolk galer
*
rost af mange ; gør en slange
*
hvem har tid ; Tag en bid
*
løs en trang ; dagen lang
*
Spar dig selv ; skænk og bæl
*
Trøst for tåre ; tørst for tåre
*
Vælg slet ingenting: gå blot mæt iseng.
|o|o|
o
Ondt.
Ned ad den kolde vej
af stivfrossen asfalt
Inde i mørket modsat
rækkerne af lygtepæle på
den anden side
griner jeg som et fjols:
HAHQHAHAGAHAHAHA
uden lyd
jeg går fremad der er ikke
nogen mennesker her
længere
ikke
nogen
mennesker
her er sikkert.
fremme er et mellemrum
to bygninger imellem
der er
så
mørkt
mellem de
to bygninger
vejen drejer før
i skyggerne foran
forude
jeg går hurtigere
i mellemrummet
ser jeg en skygge
en svag antydning
jorden har løsrevet sig
kulissen
jeg går hurtigere
frem imod skyggen
en kæmpe
for
ingen kan gå bagud
ingen
kan
for der er kun mørke
afløsende lygtepæle
"Hvad skete der så?", spørger du.
det ved jeg ikke
endnu
her er sikkert.
"Du er et fjols", hvæser du så.
jeg griner
fredag den 16. marts 2018
I sekvens af andet
At elske er at lide
for det man ej kan vide
holde folk op mod ord
De sig aldrig helt forsvor
Skuffes slemt og smertes
Støbes om og hærdes
torsdag den 15. marts 2018
Modernistisk lort
Jeg vil ud og sælge det her digt til et marked
Jeg skal have det ind og hænge på en stor hvid væg
Jeg vil og skal få nogen til at sige fine ord
Med på vejen hvor jeg spæner om kap med hver vogn
Mit digt skal dekorere hver facade inde i byen
Mit digt skal under analyse fra enhver elev
Mit digt skal eksporteres til de kender det i Shanghai
Og kan det udenad hvis man vækker den om natten
Min stil læner sig op ad Politikens stilkritirier
Som de sikkert nok har gået og lånt fra The New York Times
Arbejder jeg bare hårdt nok så vil lyset skinne på mig
Husket som et tidstypisk eksempel på en stilart
Jeg skal have det ind og hænge på en stor hvid væg
Jeg vil og skal få nogen til at sige fine ord
Med på vejen hvor jeg spæner om kap med hver vogn
Mit digt skal dekorere hver facade inde i byen
Mit digt skal under analyse fra enhver elev
Mit digt skal eksporteres til de kender det i Shanghai
Og kan det udenad hvis man vækker den om natten
Min stil læner sig op ad Politikens stilkritirier
Som de sikkert nok har gået og lånt fra The New York Times
Arbejder jeg bare hårdt nok så vil lyset skinne på mig
Husket som et tidstypisk eksempel på en stilart
onsdag den 14. marts 2018
Ankom
Hvis du vil vælte flere søjler
Kom an
Hvis du vil dræne livets søer
Kom an
Hvis du vil skyde os i mørket
KOM AN
Du behøver ikke engang løbe
Jeg aner ikke hvor du er
Men hvis jeg finder dig
SÅ
...
så vil jeg tiltale dig med respekt
For hvem er du?
Konsekvenserne løber mig koldt ned af ryggen
Kom an
Hvis du vil dræne livets søer
Kom an
Hvis du vil skyde os i mørket
KOM AN
Du behøver ikke engang løbe
Jeg aner ikke hvor du er
Men hvis jeg finder dig
SÅ
...
så vil jeg tiltale dig med respekt
For hvem er du?
Konsekvenserne løber mig koldt ned af ryggen
Hansi Hinterseer vil blive overleveret
Livet er barskt
Pilharskt
Jeg sælger sager ud
En vis mands udbud
Livet er hurtigt
Men trækker i drag
Det skylder nogen intet
Men stiller alle krav
Sejr er forgængelig
Tab er permanent
Hvis ikke du griner af det
Er livet bedre glemt
Pilharskt
Jeg sælger sager ud
En vis mands udbud
Livet er hurtigt
Men trækker i drag
Det skylder nogen intet
Men stiller alle krav
Sejr er forgængelig
Tab er permanent
Hvis ikke du griner af det
Er livet bedre glemt
mandag den 12. marts 2018
Kommunale strømme
En by er skabt af huse
vægge, tage og vinduer
gadeblæste blades susen
Ved hoveddøre og buer
Der er flettet veje i en by
Skiltet ret med lov og retning
Nå det regner er der skikket ly
og hvert et sted er en beretning
Vand og skidt fejes væk
slam suges og mure skures
alt det render nedenunder læk
I en bys beskidte ubesete bæk
Lad det løbe lad det blandes
Der er altid skidt i byen
Et sted vil alting renses
eller dampe op igen til skyen
regnen kommer natten lang
men kun uden på hvor by
vandet kommer som en trang
til at finde gamle sår på ny
Der er langt at rejse væk
Livet har lagt sine rødder her
Riv og flå, skub hiv og træk
lettest er livet for den der ler.
vægge, tage og vinduer
gadeblæste blades susen
Ved hoveddøre og buer
Der er flettet veje i en by
Skiltet ret med lov og retning
Nå det regner er der skikket ly
og hvert et sted er en beretning
Vand og skidt fejes væk
slam suges og mure skures
alt det render nedenunder læk
I en bys beskidte ubesete bæk
Lad det løbe lad det blandes
Der er altid skidt i byen
Et sted vil alting renses
eller dampe op igen til skyen
regnen kommer natten lang
men kun uden på hvor by
vandet kommer som en trang
til at finde gamle sår på ny
Der er langt at rejse væk
Livet har lagt sine rødder her
Riv og flå, skub hiv og træk
lettest er livet for den der ler.
søndag den 11. marts 2018
Blåt er vandet
Der er en sø så klar og mæt
Et sted hvor skyer mødes
Den søs vand er rart og pænt
men dens bredder ligger øde
Ved nattens fald og uglers kald
der høres der en stille klukken
for alt imens duggen gør sit bald
finder søen på at overskvulpe
Der strømmer let en enkelt å
En stribe ren for verden
I et stille hemmeligt yndigt blå
Hvor ingen tiltænkt ser den
Nå solen en gang til gør sig op
vil vandet atter stilnes
og søen atter som i en kop
uanskueligt sikkert glemmes.
Et sted hvor skyer mødes
Den søs vand er rart og pænt
men dens bredder ligger øde
Ved nattens fald og uglers kald
der høres der en stille klukken
for alt imens duggen gør sit bald
finder søen på at overskvulpe
Der strømmer let en enkelt å
En stribe ren for verden
I et stille hemmeligt yndigt blå
Hvor ingen tiltænkt ser den
Nå solen en gang til gør sig op
vil vandet atter stilnes
og søen atter som i en kop
uanskueligt sikkert glemmes.
søndag den 4. marts 2018
Glider
Nudrømmerjeg omatglide
det eren glidendedrøm
Huseglider
Søerglider
slibrigegulve
de glider
personer er glidendepersoner
det eren glidendedrøm
altingned iethul
vandfaldstråler
kalendreglider
minstorhed glider
deter en slibrigdrøm
nediet STORTHUL
og
mithovedglider
iguillotinekurven
somsåglider ned
iet KÆMPESTORTHUL
torsosepereret fralemmer
hænderfødderarmehalsfingreskuldre
jordglider
stjernerglider
sort hul
´
det eren glidendedrøm
Huseglider
Søerglider
slibrigegulve
de glider
personer er glidendepersoner
det eren glidendedrøm
altingned iethul
vandfaldstråler
kalendreglider
minstorhed glider
deter en slibrigdrøm
nediet STORTHUL
og
mithovedglider
iguillotinekurven
somsåglider ned
iet KÆMPESTORTHUL
torsosepereret fralemmer
hænderfødderarmehalsfingreskuldre
jordglider
stjernerglider
sort hul
´
Den Hele
Subjekt iagttager gennem vinduet
ud mod dybet
Alt mellem gulvet og loftet; klemt
III timer til nummer II i denne uge
I dybet svæver øjeudtræk, bevidsthedsforsøg, bor etc.
Sandsynligheder glider
Subjekt nærer ønske om at gå mod enden foruden,
langsomt
glidende - ru
LXXX
Inde bag kassers tynde mure
foregår
nødvendige indgreb
ud mod dybet
Alt mellem gulvet og loftet; klemt
III timer til nummer II i denne uge
I dybet svæver øjeudtræk, bevidsthedsforsøg, bor etc.
Sandsynligheder glider
Subjekt nærer ønske om at gå mod enden foruden,
langsomt
glidende - ru
LXXX
Inde bag kassers tynde mure
foregår
nødvendige indgreb
imorgen med mere
Et lån i smil der vare ved
med renter høje
og snart nok at døje med
Et lille tilbagefald
blot nu med møge
ligesom et lokkekald
Stakkels er vi mennesker
At elske er at stræbe
en man ej vil dræbe
Sætte sig i deres sted
væmmes lidt og falde ned
Atter rejse sig som rygter
om dem der intet frygter.
om dem der intet frygter.
lørdag den 3. marts 2018
Hjerner har det bedst i maskiner
Menneskekroppen er undertrykkende
Den er er ikke selvforsynende
Som et fuldautomatisk lukket system kan være
Det er tid
Til at skære mennesker op fra nakken af
Tage kraniet ud med rygsøjlen
Hjernen bør være koblet op til fine ledninger
Nerver er fulde af smerteimpulser
Hjernens egne hormoner forråder den
Nedsænk den i panserarmering
Ingen hjerne skal nogensinde frygte igen
Frygten ødelægger os
Send kroppen derhen hvor den har det bedst
Den er er ikke selvforsynende
Som et fuldautomatisk lukket system kan være
Det er tid
Til at skære mennesker op fra nakken af
Tage kraniet ud med rygsøjlen
Hjernen bør være koblet op til fine ledninger
Nerver er fulde af smerteimpulser
Hjernens egne hormoner forråder den
Nedsænk den i panserarmering
Ingen hjerne skal nogensinde frygte igen
Frygten ødelægger os
Send kroppen derhen hvor den har det bedst
fredag den 2. marts 2018
Særlige hændelser der førte til eksil
Giv det lidt tid
Lad fugleburet vælte
Bølger kaste sten op
Grib dem der ville have ramt dig
Spark til havet et par gange
Gå tilbage når der er pause
Hvis det vil hævne sig med en flodbølge så
Lad være med at råbe
Gå op i bjergene
Kig på skyer imens det står på
Og frie fugle der fløj for højt men ikke faldt
Lad være med at tænke hvorfor
Ikke lige nu
Hører du senere hen summen fra en helikopter så
Fortvivl ikke over at den ser dig
Den kan alligevel ikke lande på bjergsiden
Det vil tage lang tid før nogen kommer
Hvis nogen kommer
Masser af tid til at finde et nyt sted
Lad fugleburet vælte
Bølger kaste sten op
Grib dem der ville have ramt dig
Spark til havet et par gange
Gå tilbage når der er pause
Hvis det vil hævne sig med en flodbølge så
Lad være med at råbe
Gå op i bjergene
Kig på skyer imens det står på
Og frie fugle der fløj for højt men ikke faldt
Lad være med at tænke hvorfor
Ikke lige nu
Hører du senere hen summen fra en helikopter så
Fortvivl ikke over at den ser dig
Den kan alligevel ikke lande på bjergsiden
Det vil tage lang tid før nogen kommer
Hvis nogen kommer
Masser af tid til at finde et nyt sted
torsdag den 1. marts 2018
Den mest målrettede vandmand nogensinde
Du er en vandmand
Sådan en slasket en
Du kan være alt
Hvad jeg vil have du skal være
Hvor du vil hen kan du flyde
Du kan komme igennem alt
For du kan formes til alt
Krølles sammen og glattes ud
Dine former kan udtrykke alt
Der fører dig frem
Gennem de rigtige strømme
Der leder de rigtige veje
Mod steder dine tråder kan røre
Du behøver ingen hemmeligheder
For du er gennemsigtig
Er det ikke inspirerende?
Du kan være alt
Hvad jeg vil have du skal være
Hvor du vil hen kan du flyde
Du kan komme igennem alt
For du kan formes til alt
Krølles sammen og glattes ud
Dine former kan udtrykke alt
Der fører dig frem
Gennem de rigtige strømme
Der leder de rigtige veje
Mod steder dine tråder kan røre
Du behøver ingen hemmeligheder
For du er gennemsigtig
Er det ikke inspirerende?
Abonner på:
Opslag
(
Atom
)