Ærafald

Når tiden nås af udelt spist brøde
må verden flyde i retfærdigt røde

Da er håb ej bod for ubrugt tid
Men effekt af frygt for evig splid

Så må tro ikke blokere handling
Men da blusse glødens forvandling

Når tiden nås af skævhed blandt dygtige
Må verdens fredsvilje blive flygtige

For da er delt ej godt for rige
Og da deres skjold af fattige

Så falder Fæ for kløgtigs planer
mens staklers guder blinde glaner

Den tid for krig og kamp for andre
Er altid nær før uret vandre