det forhadte Håb

der er nu ret mageligt
siden den dag hvor
der ikke længere var behov
for at gå og
banke sig selv og andre
ned, ned, ned

over lyset for
enden af tunnelen
den ender
bare aldrig rigtigt ud
det her
har
potentiale

du kan stoppe
med at bekymre dig
nu som galejslaven
lænket til sin åre
vær ét med kroppen
vær nær ved livet
tro på hvad du
hører inde i
dig selv
stop med at
vente

vi er alle frie fra
patetisk stræben mod
så mange, mange
irritationer vi aldrig kan
tage ejerskab over

Myrer kravler ud af alle lågerne
Pligtopfyldende, blanke og naive
Jeg ser ned på ansigtet i tågerne
Men 100 nyere ansigter nedstirrer mig ovenfra
Og jeg bliver altid klogere
Der er hverken en start eller slutning
Myrerne kribler stadigt længere bort
De smelter sammen
Bliver til stedse tilstedeværende tv-flimmer
En voldsliderelig nattehovedpine
Hastigt smidt med de sidste års glimmer
Fintklonede prægtsommelige myrer
Indbildte skavanker i ribben og nyre
Kold vinter, lun vinter
Varm vinter, våd vinter

Men for kort tid siden var der en dag
En god dag var det
Luften blev lidt koldere
Småbakker blev til en vindblæst dal
Kornaksene i synkroniseret blafren
Ja det var en god dag den dag
En anden forførende skabning forsvandt
Da vi åndede lettet op endeligt for det forhadte Håb døde ud, ud, ud!