desperado

Forlad os at pive
thi ingen kan forblive
linjere og rive
i ordene jeg lyster
og mine egne ord ryster.

Hjertetænknings underbagelse
min endeløse beklagelse
vær andres lanterne
som en verdensfjern stjerne.
Den dumme ælling
må konstant ind-udholde sin vælling
som en henkøns kælling
i en hankøns fjols-fortælling.
Den som må glane
på den og den svane
sig blod og øl flyder
nyder og forbyder
det bliver nemt en vane.
Så ordene jeg lystrer
og mine egne ord ryster.