Højkvad

Følelse af fryd og glæde skyller over
Det er næsten til at blive dum af
Lallende savles der ufortrødent

Det er ikke til at stoppe
det vil man nemlig ikke
man vil meget hellere leve

Så druknedøden velkommes ivrigt

Der traves op og ned af livet
dag for dag flyver væk
kun den næste rus er planlagt

Det er næsten sørgeligt at se
men kun næsten for man er jo selv

hvornår kommer det næste?
hvornår kommer det bedste?
ude af kontrol må man stræbe

Tomme skaller falder sammen
helt ind i sig selv og helt væk fra sindet

Man ser dem gerne smile lidt hult i ny og næ
De ænser næsten ikke alle andre end sig selv

De venter kun på at komme væk

Væk er så vidunderligt et sted
og der er næsten altid sikkert fred

Måske kender du dig selv og siger ikke noget til det
Måske kender vi alle os selv
men måske så kender vi slet ingen ting
Måske er vi alle allerede fordruknede