Om du kunne fjerne dine hænder
Og aldrig mere røre
Opfatte blot med øjnene
De ting man ikke må gøre
Om du kunne tænke uden at glemme
Og aldrig spilde tid
I de langtrukne timer
Hvor der intet er du vil
Om du kunne give slip på din menneskelighed
Over et gabende hul
Biologiske drifter
Stillet ned til nul
Om du kunne dræbe uden at angre
Og omgås verdens love
Være luft som ikke sanses
Forstøvet over skove
Om du kunne slette alt det ansvar
Eller tage det uden at tøve
Og råbe over sletterne
Så hørte selv de døve
Om du kunne være en maskine
Som ikke lavede fejl
Eller menneske på vej i bil
På en bakke som var stejl
Utopi er så smukt som det er vemodigt.
SvarSletEt let, lækkert og forståeligt digt smukt skrevet
SvarSletTak. Jeg har sjældent været så tilfreds med noget jeg har skrevet som her
SvarSlet