Over en bølges horisont

Mit sorte hjerte bløder blæk
Det pletter lidt men driver væk
nok til min pen i det kan dyppes
Synd er at hånden ej kan flyttes

Et sted i kernen, mør og laset
Det punkt af helt det indre
Der tænder jeg et bål i kvaset
Og håber det mig lindre