En Vil Brænde

Et hul spreder sig i min seng
Jeg skyller ned til brændnældernes land
Igen
Her er bjørneklo større end huse
Nøgne jomfruer på hver en tom flade
Jeg løber med svie for tidslerne er efter mig
Kaster mig gennem en nældeskov
Dobbelt så høj som sidst jeg var ved den
En halv time siden cirka
Det syder og horisonten slører som med styrke
Bjørnekloblomster skyder sig nemlig ud i vinden som af blider
Jeg løber med pigmentfejl og skorpende hudsår fra uundgåelige blade i luften
Op af jorden spirer mere gift på mine bare tæer og hageorme trænger ind
Hver gang det er forår
Kommer planterne og ormene op af jorden igen