På flammende vinger

Ilden på himlen
brændende hed
stræben i verden
evig uenighed

på flammende vinger
over bjerge af tab
døden os betvinger
i galger af reb

mod sikker undergang
væk fra hus og hjem
ført af livslysets trang 
søgende spørgende, hvem?

på brændende broer
igennem flammende hav
i solen vi blændende skuer
til hver og en bliver tavs

uden mål for mere
med stakket frist
søger vi os flere
ikke at være trist

Så lad os brænde
sammen er vi varmen
må noget os tænde
igen at kvæle harmen