torsdag den 12. januar 2017

Lærkeby

Stedet er en lille bitte bøvs af en by
under radaren og lidt ude fra udkanten

 der  er fire et halvt hus, det halve værende et skur
tre huse er kædet sammen i række

Et hus står over for de tre andre på den modsatte side af gaden sammen med skuret

gaden er en rimlig bred asfaltvej med gennemslidte hvide streger på
der er kun fortorv på rækkehusenes side af vejen

Det lidt større enlige hus har dog en bred indkørsel
Huset der står  for sig selv er forresten i rød mursten

De tre huse ved siden af hinanden er kitet op i pastelfarver, tre forskellige

skuret er lidt gammelt og kan ses fra vejen, det er af træ og ikke meget mere end nogle sortmalede planker sømmet sammen. Døren til skuret er næsten helt sikkert møgbesværlig at få op, den binder sikker og skraber over fliserne og knirker på de skæve hængsler.

Der er en smal flisesti der føre hen til skuret fra det ensomme hus, fliserne er ujævne og uholdte; der gror massere af forskelligt op mellem de mange sprækker. I grunden er fliserne bare nogle kedelige kvadratiske betonplader ligesom dem på det modsatliggende fortorv.

De tre huse side om side er mindre hver især end deres fælles genbo, dog er de samlet set bredere end deres modpart, og så igen har de tre huse kun en etage, hvor det ene hus har to og måske en kælder.

hvis man træder et par skridt tilbage i en vilkårlig retning kan man skimte et fandens stort kastanjetræ
træet står midt i vejen og har ganske ødelagt belægningen for biler der ellers ville kunne køre igennem byen

Dog slutter vejen ret pludseligt et par meter på hver side af rækkehusene- hvis det ikke gav sig selv, står det enkelte hus lige i midten over for de tre andre

Der hvor vejen stopper er der en bom i hver side af kørselsretningen og bag bommene er der sådan en frisk lille skovsti der løber rundt bag rækkehusene og slutter sig til vejens slutning på den anden side.

Jeg ville gerne sige at der var slette rundt om byen, med lyng og sand og klitter og klinter, men så ville det jo ikke være en skovsti der lå i forlængelse af vejen vel?

Så jeg siger det som det er, der er lidt kortklippet græs i hvad der minder om en eng med en halvtæt blandet gammel dansk skov rundt om, hvor byen altså ligger lige i centrum af engen.

Det er ikke en ø, selvom det selvfølgelig ville forklare en del og gøre det hele lidt romantisk og ret lækkert og unikt

Dette sted ligger midt inde i landet, utilgængelig og glemt, utilnærmeligt og gemt. Det er ikke fordi der bor nogen i byen der gerne ville gemme sig eller bare være i fred. Der bor faktisk slet ikke nogen i denne lidt hemmelige by, men lur mig om der ikke er vand i hanerne og lys i lofterne alligevel.

om sommeren er det skønt at side under kastanjetræet og bare nyde varme og en let brise der får bladende til at suse ganske dovent, men dessvære er der ingen der kan, for ingen har fundet stedet endnu, ja rent ud sagt kunne det ligeså godt være intet sted overhovedet- just blot et påfund eller et fantasifoster...

Men hvis du har læst alt det her genkender du stedet når du ser det og vil nikke genkendene og tænke "det var som lige godt sært" og måske vil du blive der til du dør eller måske går du bare videre uden videre.      

6 kommentarer :

  1. Du gav mig lyst til at lede efter det

    SvarSlet
  2. Prøvede, men fik intet svar. Google er en nar.

    SvarSlet
  3. fandt du ikke den sære renovationsplan?

    SvarSlet
  4. Jo jeg fandt det her: http://docplayer.dk/1441809-Vedligeholdelsesplan-laerkevej-99-5578-laerkeby.html . Det er mærkeligt fordi det virker ikke som om stedet eksisterer (postnumret findes ikke), men passer ikke rigtigt med din beskrivelse

    SvarSlet
  5. jeg fandt den også først bagefter da jeg googlede... måske er det bare en slags prøve, måske er der nogen der glemte at slette et link

    SvarSlet