Da stolelegen stjal dine ungdomsår
Isolerede dig på en stol bag en skærm fyldt med lektier og ligegyldigheder
Gjorde Aksel alle de ting du hellere ville
Hvad bilder han sig ind
Da du arbejdede dagen lang eller blev hjemme alene mens andre kunne
Da du tog studieforberedende supplering og kurser
Da du blev kaldt forkælet og doven
Af nogle der aldrig selv var blevet pålagt at knokle sådan
Da du knoklede dobbelt op for at vise dem
Og da du så andre knokle endnu mere og fik skyldfølelse
Rejste Aksel væk
Lad være med at se på mig på den måde
Jeg fortsætter:
Der var nogen?
De løj om at det hele kun gik halvt så godt som det gjorde
Eller også vidste de ikke bedre fordi det gjorde man ikke dengang
Du blev fortalt at det store billede ville glide i makulatoren
At du selv ville komme til at æde papir og leve af det
At der ikke var nogen anden udvej
Du kunne se igennem nogle af løgnene men ikke sætte ord på
Så du fortsatte
Og fortsatte
Hemmeligt ledte du efter flugtveje
Men de var alle dystre eller umulige
Aksel sagde han havde fundet én
Men jeg tror ikke på ham
Jeg ved ikke hvad han så
Hvem er Aksel?
Han har det du aldrig fik lov til at få
En personlighed og identitet han kan stå ved
Et monotomt arbejde uden udsigter
Men han har fri når han har det
For han findes ikke.
Mens stolelegen stopfodrer dig med papir
Ordrer, gradueringsbeviser, evalueringer, regninger og penge i spandevis
Spiser Aksel leverpostejsmadder
Mhh.. Bare lækkert!
SvarSlet