gentagelsens fine flotte flade
Stryg den, og føl den glat sprede
Last den tungt og prøv at bryde
Se den bære og vægten lyde
For hvert et slag, slår den skud
Blomster, grønne spire slår rod
Faste vendinger flår sig frit ud
naturligt som stødte æblers råd
De endelige må vel forsøge trods
Bygge, hygge; klods for klods
Se det styrte og visne væk som mås
Lade næsten redde verden Grå.
det sidste ord er som en stopklods- det er sådan jeg vil lave en slutning, vægget af mod fortsættelse.
SvarSletSå... klodset. Man føler nærmest det er som at mase sig gennem gelé når man læser det. Lavet af rådne æbler, naturligvis. Man føler monotonien
SvarSletall your bases are belong to us
SvarSlet