Blåfugls flugt

En ukendt vished finder vej
Især nå svaret ustræbt er
Det bobler kækt trods mangt et nej
Og følelsen i maven bliver sær

Det i vores sære stunder
Nå tiden ikke rigtigt går
Vi magter ikke livets luner
Trods livet endnu os formår

Det er nå alt skulle fryse fast
I et sekund urørligt evigt kun
At vippen skrider fra ballast
Og gribe løs man må i luft

Så hellere flagre en falde tung!
Hvem ved hvad andet falder
Fald for evigt om jorden rund
Driv med til selv du kalder