Et sted bag øjnene åbner verden op
Man står som pludselig vækket helt i chok
Ord forplanter sig og øser mening ud
En rose bag en væg og forsøgt et brud
Men kun lys kan nå de røde blade
Kun kikke før man den i fred må lade
Og brat så krænger jorden åben sig
Noget kært fortabes og undslipper dig
Blot for et øjeblik bag ved dine øjne
Fylder du dig selv med sværeste af løgne
Min telefon rettede sværeste til sværeste.. Jeg tror jeg lader det stå, på en eller anden måde givet det vel digtet noget uberegnelligt.
SvarSletSæreste! Jesus telefon
SvarSletJeg er lidt flov over hvor mange gange jeg måtte læse det før det gav mening... men jeg opgav ikke. Så ville jeg have været nødt til at finde på nogle løgne om hvorfor jeg ikke forstod det!
SvarSlet"Jesus telefon" lyder ret sejt btw
SvarSletPavelinjen
SvarSlet