Skovskidt

Ved søens bred gik jeg i palæets skygge
I skovens bakker gik jeg under solen
Midt på dagen, midt imellem tanker stygge
På besøg hos solsorten, åen og violen

Tæt ved hjemmet, på en smal skovsti
Med en pose fuld af skrald andre smed
fanget i mit hoved med en klassisk symfoni
Bland træerne for hvem ingen sig græd

Opfyldt af formål i arbejdets gang
Opspændt af selvforhelligelse
Går jeg og føler takketrang
for en påtaget forpligtigelse