Dette univers er det eneste som har venner
Her er gode minder, her er ingen ligesom dig
Når de onde tider byder på sig må du huske
Altid har vi ledt os selv til sidst på rette vej
Intet smerter mere end det tager sig med tiden
Intet er så permanent sult altid jager dig
Ned og ned for evighedens drømme er blot dette
Drømme ender altid hen ved mørkehvilens kaj
Selv bæster kan tæmmes med din kærlighed og omsorg
Nok er vi celleklumper og dog er vi her for dig
Vi har så meget tid som vi kan stoppe før den flyver
Og universet genbruger mætte sind til nye veje
Det er meget simplere at hengive sig til det meningsløse onde end det gode. Måske er det gode en visere vej af samme grund.
SvarSletSelvhjælpsreklame-stemningen intensiverer
SvarSletFååårk! du har lavet et helt igennem lækkert beat!"
SvarSletOg digtet og oplæsningen er on point- sikke en lækker oplevelse at gå i seng på