Blændet

udenfor er der
kvælende lys nedsænkede
lyde yndigheder skærer
i øjnene med knive opsvulmede
skikkelser presser
på går langsomt mod
dig og i alle retninger udsynet er
revet over en verden du
ikke er en
del af længere
langsomt bliver
stykkerne sat sammen
menneskene forsvinder
fra gaden
skyggerne bliver længere
Gadens bogstaver former sig
I falmede pangfarver
De siger ubrugelige ting
Som ingen forstår

Linjerne står nu helt skarpt
Solen kæler om alle der ikke står inde i skyggen
Og folk er rare
I brusende modvind
Dvælende i alle deres underligheder
En af dem hilser og siger:
Kom med mig