Det er sådan en verden,
En af egne problemer,
Sådan dejligt lokaliseret,
Og nogen der ofte sker senere,
De der småting der distrahere,
Som opvaske og en skoletaske,
De små ting vi stirre os blinde i,
Vores undskyldning for at forkaste,
Der er et problem, et rigtigt et
En lille kant, hvor andet er glat
De der småting og lysende skærme
Forsvinder i mørket, alle som sværme
Forbistrede verden, at den endu skriger
Hvem kan sove for sådan en støj!
Og hvad er det i grunden de siger?
Søvnløs må man tærske rigtige problemer
I alle sidste ender er livet kun gener
Jeg tror rytmen er ok det meste af vejen
SvarSletDet kan man desværre genkende alt for godt. Der er altid den ene, lille fejl som faktisk ikke er så lille i virkeligheden
SvarSlet