Og nu - Migræne

Klik.
Det snurrer
Snurrer
Snurrsnurrsnurree...

Fuckikkeigenåhnejfuck

Det tog 5 år
Eller måske 7 år
Det tog alt for meget
Og det er åbenbart stadig ikke færdigt med at tage
Jeg tager højst min hånd
Og stikker den i halsen
En ufattelig lyst til at knække mig
ud over det hele
Men jeg har ikke spist noget der kan komme op
For gammel til gylp nu
Kan man voldtage sig selv?
Så smider forfatteren til Spørge Jørgen mig i seng uden pandekager

Måske
Er livet sådan

Der er ingen grænse med pigtråd
Jeg er 5-7 år bagud i planen
Det kan ikke indhentes
Jeg er på vej op i et tårn
Skal jeg give slip?
Udsigten er så kedelig
Jeg kan se mit hus herfra

Og jeg begynder at tro på
At sandheden er røvkedelig
Jeg tror på
At den største følelse er en skuffelse
Jeg tror på
At livet er en gave -

En hadegave.

Nogen lever men er døde indeni
De er heldigvis få men de bliver flere
Anatomi giver mig surt opstød og jeg forlader rummet
Kun planter kan reproducere sig selv
På en sober måde

Sluk lyset.
Hvis jeg vender mig om dør jeg.

Jeg begynder at tro på
At nogen mennesker er unødvendige
At menneskeligheden helst var dem foruden
Smid dem i lejre
Det er nødvendigt
Jeg kan ikke brokke mig
Jeg må ikke være utaknemmelig

Jeg er en myre
Min hjerne er overtaget af en svamp
Snart vokser der en paddehat ud af min ryg
Jeg holder mig væk fra fællesskabet
Hvad er et ungdomdoprør værd
Hvis det ikke lykkes?

Åbn døren.

Og hvorfor
Er forfatteren til Spørge Jørgen sådan et røvhul?

SLUK LYSET FOR FANDEN.