Den rullende samaritaner

Motordyret kravler gennem sandet
Luften kvæler næsten passagerer
Chaufføren kender ikke landet
endeløse sandbanker passere

Det er vædende varmt i solens lys
Klimaanlægget er ansat på deltid
Skoene på fødderne fyldes drys for drys
Og vejen er roligt, forræderisk blid

På vej mod et spildland, øde, fortabt
Væk fra et hjemland, borte, væk
I en dræbende dødsdøs, ene forladt
Uden tvivl i overskud, gadens bræk