Himlen bløder lyse skyer
træer ryster sødt i duggen
De skyer horisonten kysser
De træer vil bære frugten
Et aftenår af skyggelys
så mageligt brygget tysthed
Mens Nålehullet himlen sys
Disen favner græssets kyskhed
Bag Intetøjets glubsksyn
Før morgengryets slutlyn
Lige netop om et øjeblik
savnes pludselig en enkel prik
.
SvarSletså sjovt når man først overser antiordene, og så senere... en mindre åbenbaring
SvarSletDe er de ord man overser, dem mellem linjerne.. Næsten
SvarSlet