Klamme kolde runkne øjne
Ser hvad sås på før en tid
Så på pladsers glatte stene
Så på den jerngrå himmel over
Trætte øjne sover
men morgen kommer
sol, blå himmel og sommer
Tomme stole fyldet atter
bare, stille steder... latter
en dag, en stund
bliver månen rund
og endnu er den mindre
solen stadig større
verden i sit rører
klap i takt med folk omkring dig
glæd dig over folk der glæder sig
Tag og giv med tomme hænder
venner de sig som andre fjender
Bestræbelserne ender ikke
for det må de ikke
Jeg er ikke helt sikker på hvad meningen er med at bruge titlen på bloggen her, men set alene er der en rigtigt god nostalgisk stemning... som så bliver fejet brutalt bort i sidste linje
SvarSletjeg ville gerne bruge meta-tagget
SvarSlet