Endnu et digt som ikke overgik "Knive" (nu med rim og remser!)

Der var en mand som var elsket af ingen
Og heri var han selv inkluderet
En nat blev han slæbt ind i en varevogn
Og blev gjort klar til at han kunne blive tortureret

Mange ville synes det er et trist sted at ende
Men det her er ment som en glædelig historie
Psykopatsadisten fik lov til at gøre det han elsker
Uden fordømmelse og straf fra dem der pudser deres glorie

Ja den forhadte mand endte skam et sted som spredte glæde
Hundene fik noget at æde

Og nu kommer faktaet så på bordet
Jeg lister her alle de hotte detaljerne som jeg ved i savler efter
I stoddere ;)

Ok, her kommer det:

Psykopatmorderen hedder Tom
Han spiste engang sit afkom
Med whiskeysovs fra Jensens Bøfhus
Men det manglede salt

Manden er spændt fast med trakt
Under sin fordøjelsesskakt
Det er bare et spørgsmål om tid så skal han
Smøres ind i eget affald

Øjnene kan tages ud
Ofres til en drabelig gud
Blodet flyder, blodet drikkes
Af flået, spundet hud der strikkes

Og desuden var der også en gris
Alt godt har sin pris
Grisen blev desværre slagtet
Så dens rygsøjle kunne bruges til at give manden en ordentlig omgang prygel, men det var det hele værd, alt betragtet

I toppen af kranium et hul blev boret
Blod til hjernen blev der scoret
Hældt gennem en tragt
Det står i Morder-Toms magt

Og manden blev tvunget til at se
To års hjernedød reality tv
Mens mere blod langsomt blev tappet
Det hele dokumenteret med digitalkamera

Manden fik sylespidse nåle
I forskellige åbninger med ting han ikke kunne tåle
Nu ved vi han har allergi
Hans endetarm overfølsom for stik af bi

Når Morder-Tom han gik i seng
Var manden skam en artig dreng
Han hang sig op på Morders væg
Fik piller hvis han sagde et kvæk

Og disse piller var ikke rare
De formåede virkeligheden ham at franarre
Han har glemt alt om hvordan det var
At sanse andet end smerte herfra

Og doktorer aflagde gerne et besøg
Noterede at manden langsomt var ved at dø
Men en sidste prøvelse ventede ham
Foruden ville det være en skam

Han lukkedes i et lille mørkt rum
Og ind kom en skikkelse som var grum
Lægerne havde formået at klone manden
I en deathmatch var han på spanden

Den biogenerede klon var klog
Den vidste præcis hvor meget smerte han tog
Uden at kradse af, men næsten lige ved
Dræbte den ikke sig selv, ville Tom blive vred

Så klonen hev ethvert hårstrå ud
Kløvede en flænge igennem hans tud
Munden blev et omvendt kors gennem hovedet
Skønt endnu var det ikke overstået

Klonen stak to fingre i halsen
Og brækkede alle sine indvolde op og ned i… halsen
Manden døde lidt brat, men alle var glade
Morder-Tom fik hæder og opkaldt en gade

Men hov jeg glemte en lille detalje
Digtet startede i nutid, jeg dumme kanalje
Jeg burde have set det for fanden
Jeg fortjener samme skæbne som manden!