swingpjat

mine digte er for dystre
jeg er god til at lystre

men pænt dårlig til at elske
men elskes kan
boremaskine i siden
gennem maven
og ud på side to

sommerfugle

hvis det er kuren
må dette være enden
dette lyder som noget
jeg ville have skrevet
og hadet og gemt væk

men mine digte er for onde
de kan næppe være sunde

sommerfugle

så nu det her
hvad mer?

kirsebær
har jeg aldrig forstået
mener aldrig formået

neonlys
skaber gysninger
i mit skinneben
jeg er gået for langt

larvens slim
dækker nye skud
naturens slim
verden er en slimet én

forårsblomster
vækker minder
om dengang
jeg ignorerede dem

fuglebad
krakelerer
i hærværk
og nedenunder
renses du

altså:
hvem du?
en død skikkelse

se hvordan
frøerne springer ud

mon de overlever?