Han mægted ej at være
En mand af nogle kære
Får fat på en kasket
Med tog på sort billet
En guitar under armen
Og træt af morgenalarmen
For mange ud af ti
Så får de ret i det
For hårdt arbejde kræver
Og lykken er for slaver
Men sydpå er der liv
Klamydia og hiv
Til blade bliver brune
Og himlen bliver truende
I søvnen under himlen
En vinterdød i vrimlen
Jeg fortsætter lige min monolog fra sidste kommentarfelt: Frihed er intet mere at miste - måske er det derfor man er bange for frihed
SvarSletJeg forstår, og det er et godt rim
SvarSlet