tirsdag den 12. september 2017

Grå afspejling; skrå afklaring

Fuglene flyver over mig
forsvinder bag mig
på en vandren mod pynten

Lette skyer bades af solen
det sker i baggrunden
til en tur ud mod pynten

Stranden stener
Sandet skifter
der står pynt efter pynt
langs min kyst

Solens stråler fanges
ædes op af sultne skyer 
Bag min ryg 
ved en kyst med pynter 
bugt efter bugt 

4 kommentarer :

  1. Synes faktisk det fungerer virkeligt godt med gentagelserne. Elsker udtoningen til sidst

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nogen der siger gentagelser hjælper hjernen på vej med at huske og på en måde bedre forstå

      Slet