Hadets Time

Der er en slags nultollerance som kryber op inden i mig
I et sygdomsbefængt metrotog
Fyldt til randen med forkølede mennesker
Som hader mig
Og jeg hader dem tilbage
Her hader alle hinanden
For der er Hadets Time
Der er ikke plads til alle nu
Nogen kommer slet ikke med
Over jorden ræser cykler over for rødt og bliver kørt ned
Bilerne holder i kilometerlange til lyden af horn fyldt med afsky
Fodgængere dagdrømmer om at skuppe en håndløs cyklist ind under en lastvogn
Der er ansigter overalt
Tømte ansigter som ingen må stirre ind i
I togdørens forvrængede glasspejl ligner de alle sammen Hitler
Med mørke skygger under næserne
Og metro åh metro
Hvad der engang var spændende fremtid
Er nu dræbende realitet
Med beskidte vægge
Og gulligt flakkende ridsede lysstofsrør
En kapacitet der engang var rumlig
Men nu for længst er nået og så lidt til
Hvem der bare ku stå en halv time tidligere op og undgå det skrald
Men jeg ejer hverken fornuft eller selvdeciplin om morgenen