Forkastet mørke sø i skov
Lad os slippe, lad os løbe
Forhadte sø af hvor behov
Slip os ganske, fra det søle
Vandet kalder blankt, derude
Skoven står så tæt mod lyset
Bredden smiler bredt bagude
Vi løber væk, et skridt før fryset
De kroner svor et ganske ly
Et skjold mod livets hårde stød
En skykke for et blakket ry
Et kildevæld af sorten sød
Det løfte holdtes ganske vist
At ingen ville fortrædes
Men prisen for hvor bøn var trist
Der som alt måtte fortærres
Ikke helt sikker på at jeg forstår sammenhængen i det. Og det er vist rimeligt ok, der er en god mystik i det
SvarSlet