Ingen flugt fra frygt

I olde gårde slidte grå

på kolde sletter kendt af få 

Vi varmer os ved svagen ild 

Vi venter stormens stilstand mild 

Trange kår og ingen snak 

mænget i hinandens pak 

Ude er det trist og mørkt 

vindens fjerne tuden allen hørt 

Dog åbnes døren indenfra 

enkel bortgang fra varmen rar 

tobak og røg og indre fred 

overvinder vinternatten strid 

Engang gik monstre her på rov 

Sikkert alt imens man lå og sov 

De fangede børn og åd dem harmt 

At de i natten færdet varmt 

En slidt historie uden toner til 

men alligevel ind igen man træde vil

Så hellere tro sig sikker bag slåen 

mens stormen dækker deres kommen 

og gåen