Stavnsbundet

Vindueskam kølig på
krop og for doven til
tæppe men for rastløs til
træning hen mod
trældom og
finpusning hen mod
frihed fra hvad helt præcist?

Æsker ligger tomme og
vandet er sprunget så
sokker bliver våde og
gulvet er en
glidebane imod
stilstand i sengeliggende
tilstand og hvad er så på
programmet den
dag?

Magneter er svage og
flagstænger ubrugelige indtil der sker en
ulykke hvor de vælter ned i
hovedet på
folk som prøvede at løse en simpel
opgave men kun gik i
ring rundt om
pælen som til sidst bliver deres
endeligt.

Tagsten fordøjes og
vaner fornøjes for
stolen er magelig og
fodskamlen behagelig til
uret siger
afgrund og
gulvet bryder op og sender
mennesket på
porten og i
spændetrøje i sidste
instans.

Heldet er dog ikke løbet helt bort for
tiden er der stadig og
kampene kan vindes men
låsen om
halsen kvæler
ånden og den åbne
dør kvæler
disciplinen og når vi nu både har
halslås og fri
vilje bliver det til en underlig grå
tilstand af
afmagt og
tilgivelse.