Om en vandpyt på en klippe der troede den var en del af et hav
Men bevidst om at den ikke var saltvand selv
Renere på en måde, men også mudret og fyldt med hundelort
Og skiftende dages sole langtidsbagte på sandstensklippen
Et stykke flækkede af, ned i den salte kyst
Og vandpytten trukket med, blandet til ukendelighed
Mens Havet kun blev en hundredetusinde-milliardtedel mindre salt end før
Et lille glemt digt fra gamle dage
SvarSletikke glemt, bare gemt- jeg kunne huske det med det samme da heg begyndt at læse det
SvarSletDet var i hvert fald gemt væk fra min hukommelse indtil jeg faldt over det igen altså
SvarSlet