På en barstol
Med tonede briller og hat
Går solen under koldehav
Og det bliver nat
Ved et bord
Med udsyn til stranden
Hvor mennesker ikke brænder
Eller sover fra forstanden
Der kommer én og siger
"Kom da ned i sofaen"
Førerbrikken slået hjem
Og spildes i rom-og-colaen
Det er skønt at starte forfra
I sukkerfuld ekstase
Men fortiden hænger derhjemme
Som en slet skjult plamage
Her der kan den glemmes
Den gamle grimme plet
Hvor brikker rykkes fremad
Er alting blot et gæt
Mhh- jeg får lyst til at rejse til et varmt sted, drikke kolde drinks, dase, bare dase
SvarSletDet er vist nok det rareste man kan skrive digte om
SvarSletDet om mr. Præsident selvfølgelig
SvarSlet