Afgud

Den som går på gløder
Som en anden prima donna
Mod den ubrudte horisontlinje
Gennem menneske og plastikaffald
Går som ingen anden
Et skelet med kødfulde skridt
Alle stirrer
Eller måske gør de ikke
Går ud i kulden
Som kroppen vender sig til
Kroppen som ikke vender sig om
Falder med vilje
Og gennemhugges i et ritual
Af hurtigt voksende knive
Med spejlblanke overflader
Døde hudceller knubbes fra brystet
Mit sind er rent og ukompliceret
Nu i år kan kroppen igen markedsføres og sælges