I forfald

Hvis jeg forlod hytten
Ville den gro til
Langsomt falde sammen
Det er hvad den vil
Er det så slemt
Hvis cyklen kører galt
Og halsen knækker over?
Katastrofalt.
Men er det så slemt?
Spørger jeg igen
Vi ved alle sammen
Hvor vi skal hen
Jeg kører uden hjelm
I myldretids København
Ingen måtte se mig sådan
Som kender mit navn
Men er det så slemt?
Jo det er skam indgroet
Et blakket ry er værre
End et gennemkvast hoved
Kun fjolser bruger hjelme
Samt dem der kører spurt
De tror de er udødelige
Menneskeformet lort
Men jeg er ordenlig
Gør det bedste jeg kan
Tro ikke jeg er doven
I moralsk forstand!
En sjælden tvivsom ære
I forsømmelse og forfald
Men det der er pointen
Er mit prioritetsvalg
Omkring såkaldte "pligter"
Jeg forsømmer netop nu
Snart endeløse lister
Skrevet i smug
Jeg vil gerne være mere
End jeg åbenbart er
Hellere risikere livet
End bare at lade være
Så hvorfor går der dage
Hvor jeg ikke gør en skid?
Og hvorfor går der år?
Gad de sikkert godt vide
For hytten krakelerer
Der er råd i hver en væg
Mit hoved føles blævret
Som et blødkogt æg
Men er det så slemt?
Spørger jeg sidste gang for nu
Blomsterhaven er bestået
Resten kun til egen brug
Og jeg brændte gerne lortet
Hvis selv jeg gad brænde med
Men jeg vil hellere gerne leve
Så skyldfølelsen følger med.