Fyldt til randen med Bør
Druknet rent i kalenderblade
Uvist opridset som en kladde
For verden den er skør
Knækket over af selvkontrol
Ædt op inde fra af skammen
Døv fuldstændig for alt larmen
For Verden er så kold
Mast af fællesskabets byrder
Fastholdt i et enkelt liv
Lytter til stemmer sige bliv
For verden er fyldt med hyrder
Brugt og tabt, færdig tom
Angst for tristheds sorg
Bange for at spørge om lov
For verden var bare noget der kom.
Pffff, jeg har brug for at grine noget mere
SvarSletFlere rare grin ville være... rart. Indtil da er medierne der altid, men det er vist mere nogle nervøse, småubehagelige grin
SvarSletdamn
SvarSletI know.. det er virkelig et deprimerende digt
SvarSletIndeed. Det er som at stå ved afgrunden, mens hviskende tillægsord af ren håbløshed let skubber på bagfra.. håber du har det bedre end da du skrev det
SvarSlet:)
SvarSletFerie så.. Ja!
SvarSlet