Gennem had til virkeligheden
Danser han smagløst
Med ølvom
Mellem midelaldrende middagsgæster
Han er talentløs og uimodståelig
I hans monotone bældren
Til kareoki backingtracks
Og han har kappe på
Alle sammen begynder at danse med
Og de skråler uden fornemmelse for kommoder
Så store at man kan ligge i
Han vender det hvide ud af øjnene
Bag mørke inpenetrable solbriller
Får en druck backstage (toilettet)
Han fucking elsker os
Og vi er hans børn
Vi skal tilbede ham frankligt
Men når vi går hjem
Bør man glemme alt om hans butte eksistens
Men jeg er en lusket judasmager
For jeg er ikke analfabet
Jeg kan skrive om dit minde
Du vil blive husket i rød sepia
Nekrolog for en levende
Du er verdens bedste
Ingen kommentarer :
Send en kommentar