Dyre ureserverede sæder maser på og fylder op!
Sammen står vi samlet og venter på et ventet stop!
Den personlige intimssphere er blevet tynget af heftig lugt
benene er allerede alt for overbrugt
En station og døren åbner ud til sekunders frisk luft
tynder ud i en trængsom duft
Men i dette helvede på skinder
ved vi lugten vinder
Og det bliver kun varmer
og folk de larmer!
Selv en ensom DSB-mand
må stå en trælsens stand
Syndsforladelsen
er DSB-1 Billeten
Det er som sagt en stoledans med stole nok!
Men er det mon værd en rutineret konduktørs brok?
Vi er såmænd så mange nu
at vi kontrollen tage ku
Men en revolution på skinder sker ej idag
alle hader vi blot mere, stille, hindanden for vores egen, trængte, sag
Først metrodigte, og nu også de hersens... togdigte??!! Hvad bliver det næste, busdigte? sporvognsdigte? taxadigte? flyvemaskinedigte...??
SvarSletSpøg til side; god metafor du har fundet der
Det næste bliver sikkert kødigte
SvarSlet