fredag den 22. april 2016

Kontralasteligt

Betal altid med tåre den gladeste stund
for tættest på toppen er den hårdeste bund 

Græd altid bitterligt når alting synes bedst 
for da ved du at du vil føle de tørreste tæsk

Glem aldrig dine mareridt nå drømmen svøber 
for da er det du med lånt mønt lidslen køber 

Husk altid græmsel og trængsel når du elsker livet 
Jeg beder dig så inderlidt nu- tag kun sorg for givet. 

I en stille stund ved et ensomt træ gem dig bort 
husk at glemme hvorom livet er så varigt kort 

Og lev da bedst igen med trætte øjne åbne nyet 
   

2 kommentarer :

  1. Det ene øjeblik, meningsløs sadistisk slapstick i lange baner; det næste øjeblik, en dybfølt refleksion over livet. Digtbloggen har i sandhed vist sig at være kakofonisk, det er jo fra den ene yderlighed til den anden uden overgang! Længe leve kakofonien

    SvarSlet
  2. jeg hilder det kaos vi opsøger grædende

    SvarSlet