Betal altid med tåre den gladeste stund
for tættest på toppen er den hårdeste bund
Græd altid bitterligt når alting synes bedst
for da ved du at du vil føle de tørreste tæsk
Glem aldrig dine mareridt nå drømmen svøber
for da er det du med lånt mønt lidslen køber
Husk altid græmsel og trængsel når du elsker livet
Jeg beder dig så inderlidt nu- tag kun sorg for givet.
I en stille stund ved et ensomt træ gem dig bort
husk at glemme hvorom livet er så varigt kort
Og lev da bedst igen med trætte øjne åbne nyet
Det ene øjeblik, meningsløs sadistisk slapstick i lange baner; det næste øjeblik, en dybfølt refleksion over livet. Digtbloggen har i sandhed vist sig at være kakofonisk, det er jo fra den ene yderlighed til den anden uden overgang! Længe leve kakofonien
SvarSletjeg hilder det kaos vi opsøger grædende
SvarSlet